21.12.2020: Rekordmange hvidnæsede delfiner strandet i 2020 | DYRLÆGEN.nu

Rekordmange hvidnæsede delfiner strandet i 2020

Strandinger af hvidnæser

I år er der hidtil videre – fra januar til oktober – registreret 18 døde hvidnæser langs de danske strande, foruden en enkelt død hvidnæse syd for grænsen på den tyske ø Sild. Hvidnæsen regnes, sammen med marsvinet, som en hjemhørende dansk hvalart, og dermed følger et særligt ansvar for at overvåge artens sundhedstilstand.

Hvidnæsen (Lagenorhynchus albirostris) er en tandhval, tilhørende delfin-familien. Den kan undertiden forveksles med marsvinet, men adskiller sig ved at være ca. en meter længere, ved at have et kort hvidt næb (som har givet den sit navn), og ved at have en høj, bølgeformet rygfinne. Hvidnæsen er almindeligt forekommende i såvel Nordsøen som i Skagerrak, og siden 1984 har den tillige hvert år kunnet ses i de indre danske farvande. Den lever i flokke, som kan bestå af få til mange individer. Hvidnæsen yngler primært i den nordlige del af Nordsøen – dog tyder enkelte fund af døde unger og drægtige hunner (blandt andet en drægtig hun ved Fuglsang Strand på Fyn i 2014) på, at hvidnæsen ligesom marsvinet tillige yngler i Danmark.

Så også af den grund har vi i Danmark et stort ansvar for hvidnæsens forvaltning. Blandt andet småhvalsaftalen (ASCOBANS) forpligter Danmark til at skaffe sig et solidt grundlag for denne forvaltning. Dette kan opnås gennem forskning i arternes sundhed og biologi. Her kan de strandede hvidnæser bruges som et godt forskningsmateriale, da de døde hvaler kan give viden med betydning for de levende hvalers sundhed og biologi.

 

Særligt mange langs vestkysten

I årene siden 1980 er der gennemsnitligt fundet 4-5 strandede hvidnæser per år i Danmark, dog med variation lige fra ingen strandinger visse år til hele 16 fund i 2001. Dermed bliver 2020 et rekordår med hidtil 18 hvidnæse-fund. I de tidligere år har antallet af fund toppet i månederne maj til juli, og dette var også tilfældet i år, hvor 16 hvidnæser er fundet i maj og juni. Hvidnæserne er i år fundet på den jyske vestkyst på strækningen mellem Rømø i syd og Limfjorden i Nord, dog blev to hvidnæser fundet på Djursland. Findestederne fra 2020 passer dermed med de tidligere år, hvor også hovedparten er strandet langs den jyske vestkyst.

 

Dødsårsagerne undersøges

Alle hvidnæserne var døde, da de blev fundet, og mange var på tidspunktet for undersøgelserne allerede ret rådne. To gange blev der fundet to hvidnæser på samme dag og med kort afstand fra hinanden. Der var tale om en ligelig fordeling mellem hanner og hunner. Hvidnæserne blev så vidt muligt målt op, obduceret, og der blev udtaget prøver til videre undersøgelser.

Det var kendetegnende for forårets og sommerens strandinger, at hvidnæserne var omkring kønsmodenhed, og at de generelt var i godt huld. Kun i enkelte tilfælde kunne obduktionen fastslå en mulig dødsårsag, såsom infektion i bughulen.

I de resterende tilfælde er dødsårsagen endnu en gåde. Det er vores håb, at de udtagne prøver fra hvalerne kan kaste mere lys over dødsårsagerne. En del af dem er blevet testet for morbillivirus, men med negativt resultat. Foruden mulige smitsomme sygdomme kan der også være tale om utilsigtede bifangster i fiskeriet, og der spekuleres også i, om strømningsforhold kan have spillet en rolle for, at druknede hvidnæser er ført ind på stranden. Der er ligeledes indsamlet prøver til undersøgelser for miljøfremmede stoffer.

 

Bidrager også til bedre forståelse af artens biologi

På trods af hvidnæsens store udbredelse kender vi påfaldende lidt til dens biologi. Derfor har vi foruden obduktionerne også foretaget opmålinger af de indre organer fra hvalerne. Ligeledes er hoveder og luffer i stort omfang blevet indsamlet til Statens Naturhistoriske Museum i København. Der er også blevet indsamlet materiale til genetiske undersøgelser, maveindhold til undersøgelser for mikroplastik, og tænder til aldersbestemmelse. Ligeledes er der indsamlet data, som i et fremtidigt studie skal bruges til at fastslå ved hvilken kropslængde og alder at hvidnæser bliver kønsmodne – en viden som jævnligt bør opdateres, da den danner grundlag for artens forvaltning.

Hvidnæsernes død er en vigtig kilde til ny information, der senere kan bruges til beskyttelse af arten. På den måde kan de mange triste dødsfald måske vendes til noget godt.

 

hvidnæsede delfiner (Lagenorhynchus albirostris)

  • Levested: Kyst og hav, særligt i Nordsøen og Skagerrak
  • Vægt og længde (voksen): Cirka 180-350 kilo og omtrent 240-300 centimeter
  • Kønsmodenhed: Antages at være mellem 9 og 14 år for begge køn
  • Parringssæson: Maj til august
  • Kuldstørrelse og drægtighed: Én unge (cirka 120 centimeter) efter cirka 11 måneders drægtighed
  • Fødevalg: Blæksprutter, torskefisk og undertiden også krebsdyr
  • Levevis: Lever i flokke på fire-seks individer eller op til 50 eller flere

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Annonce