Læs de seneste nyheder og fagartikler – DYRLÆGEN.nu

Fagmagasinet DYRLÆGEN

Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende. DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger med stor ekspertise. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder. På dyrlaegen.nu kan du blandt andet læse den digitale udgave af magasinet. Du kan også se aktuelle job fra den veterinære branche, sammenligne dyreforsikringer og tilmelde dig relevante events.

Annonce

To E-handelspriser til Vetnordic for digital innovation i veterinærbranchen

Ved Dansk Erhvervs E-handelspris 2026 blev Vetnordic anerkendt for at skabe stærke digitale kundeoplevelser, der gør hverdagen lettere for veterinærklinikker.

Da Dansk Erhvervs E-handelspris blev uddelt i København 21. maj 2026, blev Vetnordic hædret med en andenplads i kategorien Bedste B2B-virksomhed med en omsætning under 500 mio. kr. og en tredjeplads i kategorien Bedste nye e-handelsvirksomhed.

Priserne gives til virksomheder, der skaber stærke digitale kundeoplevelser og udvikler løsninger med reel værdi for kunderne. For Vetnordic er hæderen resultatet af flere års målrettet arbejde med digitale værktøjer til klinikkernes hverdag.

I juryens begrundelse blev Vetnordic blandt andet fremhævet for at skabe digitale løsninger, der reducerer friktion og passer naturligt ind i kundernes arbejdsgange. Juryen pegede desuden på virksomhedens evne til at kombinere høj vækst med en klar digital strategi og et stærkt teknisk fundament.

 

Udviklet med klinikkerne

Hos Vetnordic har målet ikke været at digitalisere for digitaliseringens skyld. Fokus har været at udvikle løsninger, der gør det lettere for veterinærer og klinikpersonale at finde, bestille og genbestille de produkter, de bruger hver dag.

Udviklingen af både webshop og app er sket i tæt dialog med klinikkerne. Gennem løbende sparring, feedback og brugerinput har virksomheden arbejdet på at forstå, hvor digitale værktøjer kan skabe størst værdi i en travl hverdag.

»Man får indtryk af, at platformen er udviklet af mennesker med kendskab til den måde, vi arbejder på. Kategorierne og opbygningen giver mening i hverdagen, og det er nemt at finde det, vi leder efter. Platformen er fokuseret på de produkter og løsninger, vi faktisk har brug for,« fortæller Louise Brockelmann, autoriseret veterinærsygeplejerske på Anicura Aarhus Dyrehospital.

Mange af de funktioner, der i dag er en del af platformen, er opstået på baggrund af konkrete ønsker og udfordringer fra brugerne. Det gælder blandt andet delte favoritlister, som gør genbestilling lettere på tværs af medarbejdere, samt muligheden for at arbejde på tværs af mobil, tablet og computer.

Appen giver desuden mulighed for at scanne stregkoder, QR-koder og produkter direkte med kameraet, så varer hurtigt kan findes og lægges i kurven uden manuel søgning. Netop funktioner som kamerascanning og stregkoder blev fremhævet af juryen som eksempler på løsninger, der skaber konkret værdi for kunderne.

 

Digitalisering skal skabe værdi

For Vetnordic handler digitalisering først og fremmest om at gøre hverdagen lettere på klinikkerne.

»Digitalisering er ikke et mål i sig selv. For os handler det om at skabe mere værdi for dyrlæger og veterinærsygeplejersker og gøre hverdagen lettere på klinikkerne. Den personlige relation til kunderne er stadig afgørende, og vores digitale platform skal styrke den relation ved at gøre samarbejdet nemmere, hurtigere og mere relevant,« siger Britt Ingvertsen, CEO hos Vetnordic.

De digitale løsninger er udviklet med fokus på de situationer, hvor klinikpersonalet har brug for hurtig adgang til produkter og nem genbestilling. Det skal gøre indkøbsprocessen mere smidig og frigive tid til de opgaver, der skaber værdi for patienterne.

»Webshoppen er intuitiv og nem at navigere i, hvilket gør bestillingsprocessen enkel. Derudover oplever vi sjældent restordrer, og varerne er som regel på lager og fremme allerede dagen efter. Det er en stor fordel i en travl hverdag,« fortæller Maria Vannby, autoriseret veterinærsygeplejerske, Cert. VN ECC og NCert Anaesthesia, Orthovet.

Louise Brockelmann tilføjer: »Vi bruger ofte genbestillingsfunktionen, når vi skal bestille varer igen. Det sparer tid i hverdagen, fordi vi hurtigt kan finde tidligere bestillinger, og samtidig bliver vi ofte mindet om andre produkter, vi også skal have med.«

For Vetnordic er e-handelspriserne ikke et slutmål, men en bekræftelse på, at udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. Samtidig understreger anerkendelsen, at digitale løsninger kan spille en stadig større rolle i arbejdet med at gøre hverdagen lettere på klinikkerne. 

Annonce

Annonce

Dyrlægen

Hvem har ansvaret for klinikkens nye hjælper?

AI kan lette klinikkens hverdag, men hvem bestemmer rammerne, når medarbejderne selv tager teknologien i brug? AI-rådgiver efterlyser ledelse, der følger med ind i arbejdsgangene. Når en hund skal hjem efter en operation, skal ejeren vide, hvad der kræver opmærksomhed de næste dage. Her kan AI eksempelvis hjælpe med et udkast til en hjemsendelsesvejledning ud fra klinikkens godkendte materiale. Men hvem fastlægger indholdet, hvilke oplysninger må værktøjet bruge, og hvem kontrollerer vejledningen, før den bliver udleveret? Eksemplet viser ifølge Jan B. Jensen, chefrådgiver hos JJ Kommunikation, hvorfor AI kræver mere end adgang til et værktøj. Jan B. Jensen rådgiver til daglig klinikker om AI-implementering og fremhæver, at teknologien også ændrer selve ledelsesopgaven. Jan B. Jensen Jan B. Jensen er chefrådgiver hos JJ Kommunikation og rådgiver om AI-implementering med fokus på ledelse, ansvar og arbejdsgange. »Som leder skal du tage stilling til, hvilke opgaver medarbejderne skal løse, hvad AI kan hjælpe med, og hvordan de to bidrag hænger sammen. Ellers overlader du organiseringen til den enkelte medarbejder.« AI venter ikke på en politik Ifølge Jan B. Jensen bør klinikledelsen tage udgangspunkt i, at medarbejderne allerede kan være i gang. Første opgave er derfor at undersøge, hvor og hvordan AI bliver brugt. »Hvis AI ikke er blevet drøftet på et personalemøde, betyder det ikke, at ingen bruger det. Det kan betyde, at medarbejderne hver i...
Dyrlægen

Når koen mister sin drægtighed

Hos køer kan drægtighedstab ske på flere stadier. Artiklen gennemgår årsager til embryonal- og fosterdød, præmatur fødsel og mulighederne for at fastslå årsagen til tabet. Af Jørgen Agerholm og Ja...
Dyrlægen

Når kritikken rammer hele klinikken

Dårligt håndterede konflikter kan koste både arbejdstid, medarbejdertrivsel og klienter, og god konflikthåndtering og krisekommunikation begynder længe inden, problemerne opstår, mener kommunikatio...

Hvordan forbereder du dig bedst til jobsamtalen?

Først og fremmest tillykke. Du skal til jobsamtale. Uanset om du har søgt job på en smådyrsklinik, et dyrehospital eller et tredje sted, kan en god forberedelse give dig mere ro. Her får du Min A-kasses råd til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen. Af Dorthe Lundt, job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Du har skrevet en god ansøgning, og du er blevet kaldt til samtale. Det betyder, at dine kvalifikationer grundlæggende er i orden. Du kan det, der er behov for i stillingen. Formålet med jobsamtalen er derfor at finde ud af, om du er den rette person til stillingen. »Det er tit dine personlige kompetencer, de vil prøve at få et indtryk af for at finde ud af, om de kan se dig som den nye medarbejder, og om du passer ind i gruppen og virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du er dig selv,« siger Dorthe Lundt, der er job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Forberedelse er nøglen til en god samtale Du er måske lidt nervøs. Det kan føles lidt som om, det er ude af dine hænder. Men der er faktisk meget, du selv kan gøre for at gøre et godt indtryk til samtalen. Jo bedre forberedt, du er, jo mere vil du sandsynligvis slappe af til samtalen. »Det skaber et godt signal til arbejdsgiverne, at du er velforberedt til samtalen. Gør dig derfor nogle tanker om, hvad du kan sige,« siger Dorthe Lundt. Før samtalen Det giver ro i maven at være sikker på alt det praktiske. Hvor afholdes samtalen? Hvad tid? Hvordan kommer du derhen, og hvor lang tid tager det? Kommer...
Dyrlægen

Dyremodeller for menneskets blødersygdomme

Dyremodeller for blødersygdomme er ofte baseret på spontane mutationer eller genetiske modifikationer af de gener, der koder for blodets koagulationsfaktorer. Forsøgsdyrenes størrelse er afgørende for de kliniske symptomer, og en kombination af forskellige dyremodeller giver ofte de mest pålidelige resultater. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dr.med.vet., Aarhus Universitetshospital Menneskets blødersygdomme er oftest arveligt betingede, idet patienterne mangler enkelt-gener for funktionsduelige koagulationsfaktorer, som medvirker ved den normale hæmostase (Figur 1). De defekte gener indeholder typisk punktmutationer, deletioner, insertioner eller geninversioner, der enten gør koagulationsfaktorerne helt funktionsløse eller giver dem stærkt nedsat funktion. Blødningerne kan opstå mange steder i kroppen, men det er særligt knæerne, der er udsat for blødningerne, blandt andet på grund af deres mekaniske slitage og knæernes ringe indhold af vævsfaktor (vævstromboplastin), der igangsætter den fysiologiske koagulation ved opståede karskader (Figur 1). Ubehandlede blødninger i leddene kan føre til nedsat ledfunktion (hæmartrose), der undertiden kan være svært invaliderende. Muskelblødninger kan også være et problem, og operationer kan føre til truende blødninger. Blødersygdommene inddeles i sværhedsgraderne mild, moderat og svær afhængigt af, hvor udtalte disse kliniske symptomer er, hvilket oftest er betingede af forskelle i blodets koncentrationer af blodfaktorerne. L...
Dyrlægen

Tredje generation Knold på klinikken i Årslev

Mads Knold og Cecilie Knold er blevet medejere af Årslev Dyreklinik, hvor de sammen med fædrene Peter Knold og Steffen Knold vægter uafhængigheden og den faglige specialisering højt. Det ligger måske i generne, men det var aldrig et krav. Da Cecilie Knold og Mads Knold valgte at læse til dyrlæge og efterfølgende søge »hjem« til klinikken i Årslev, var det drevet af lysten til det faglige fællesskab og den særlige ånd, der præger en familievirksomhed. Ved årsskiftet 2024/2025 blev der tilføjet to ekstra Knold’er på ejerskiltet, da de to officielt trådte ind i ejerkredsen af Årslev Dyreklinik A/S. Det markerer tredje generation i den fynske klinik, der har udviklet sig fra at være en klassisk blandet landpraksis til i dag at være et topmoderne smådyrshospital med 470 kvadratmeter faciliteter og avancerede diagnoseredskaber som CT-scanner. [caption id=\"attachment_12008\" align=\"alignleft\" width=\"359\"] Mads Knold og Cecilie Knold er trådt ind i ejerkredsen hos Årslev Dyreklinik og repræsenterer tredje generation i familievirksomheden.[/caption] En naturlig overgang For de to nye medejere har det været vigtigt, at generationsskiftet ikke skete over natten. Cecilie Knold, der blev uddannet i 2019, og Mads Knold, der blev færdig i 2021, har begge arbejdet på klinikken i flere år som ansatte dyrlæger, før de købte sig ind. »Det er en proces, der tager mange år. Mads og jeg ved jo ikke nødvendigvis fra dag ét, hvordan man driver en virksomhed eller agerer som c...
Hent flere artikler
Læs de seneste nyheder og fagartikler
Oversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige.