Læs magasinet her
Andre læste
Immunmedieret Keratitis hos Heste og Behandling...
Nyt studie undersøger effekten af stamcellebehandling ved immunmedieret keratitis hos heste og peger på et potentiale...
Læs hele artiklen
Udbud vedrørende klinikophold for studerende på vet...
AU Viborg inviterer dyrlægepraksisser til at byde ind på de klinikophold, som skal gennemføres som en del af...
Læs hele artiklen
På tærsklen til at blive specialdyrlæge
I februar 2025 rundede dyrlæge Maja Allpass en milepæl, da hun færdiggjorde sin Master i Veterinær Neurologi fra...
Læs hele artiklenFagmagasinet DYRLÆGEN
Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende.
DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger med stor ekspertise. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder.
På dyrlaegen.nu kan du blandt andet læse den digitale udgave af magasinet. Du kan også se aktuelle job fra den veterinære branche, sammenligne dyreforsikringer og tilmelde dig relevante events.
Annonce
Annonce
Annonce
På tærsklen til at blive specialdyrlæge
I februar 2025 rundede dyrlæge Maja Allpass en milepæl, da hun færdiggjorde sin Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet (KU). Nu står hun på tærsklen til at blive specialdyrlæge i neurologi.
Af alle de områder, en dyrlæge kan specialisere sig i, er neurologi et af de mest komplekse. For Maja Allpass, en nyuddannet Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet (KU), falder det naturligt.
Da hun i februar 2025 satte det sidste punktum i sin Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet, markerede det en milepæl, ikke kun for hendes egen karriere, men også for dansk dyrlægefag. Sandsynligvis kan hun nemlig snart kalde sig specialdyrlæge i neurologi. Det er en titel, kun få andre dyrlæger i Danmark har.
En lærerig rejse
Fra sit arbejde på AniCura Holbæk Dyrehospital brænder Maja Allpass for at hjælpe hunde og katte med neurologiske lidelser og dele sin viden med både kolleger og kæledyrsejere. Hendes vej mod at blive en af Danmarks få eksperter i veterinær neurologi begyndte i 2019.
Mens hun arbejdede i neurologisk specialservice på Universitetshospitalet for Familiedyr, begyndte hun sin masteruddannelse, Master of Companion Animal Clinical Sciences, med speciale i neurologi.
»Det lå i kortene, at det var den vej, jeg skulle gå. Jeg havde hænderne nede i de neurologiske patienter fra starten,« fortæller Maja Allpass.
I september 2021 skiftede hun til AniCura Holbæk Dyrehospital, hvor hun fortsatte sit arbejde med neurologisk...
Udbud vedrørende klinikophold for studerende på veterinærmedicin ved AU Viborg
AU Viborg inviterer dyrlægepraksisser til at byde ind på de klinikophold, som skal gennemføres som en del af kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Udbuddet offentliggøres den 3. august 2026 med a...
Ny forskning skal styrke velfærden
Agility er en populær hundesport, men den stiller også store fysiske krav og indebærer en øget risiko for skader.
»Agility kan give hunde gode oplevelser og øge deres velfærd, men sporten rummer...
Luftkvalitet som overset arbejdsmiljøparameter i veterinær praksis
Erfaringer fra et kirurgikursus hos KRUUSE A/S viser, hvordan målrettet arbejde med luftkvalitet kan reducere partikelbelastning, VOC og lugtgener og samtidig styrke arbejdsmiljøet i kliniske veter...
Gør din jobsøgning smartere med kunstig intelligens – og få resultater
Vil du gøre din jobsøgning skarpere og mere effektiv? Kunstig intelligens (AI) kan være din digitale sparringspartner fra ansøgning og jobsamtale til netværk og opfølgning. Brugt rigtigt kan AI spa...
Immunmedieret Keratitis hos Heste og Behandling med Stamceller
Nyt studie undersøger effekten af stamcellebehandling ved immunmedieret keratitis hos heste og peger på et potentiale som alternativ til traditionel behandling.
Af Saphira R. M. Stolberg-Rohr Kristensen, Emma Viola Linnéa Olsson, Gustav Marinus Bang, Slaine Freja Chaimbeul, Tina H. Pihl og Gabriel Cuevas-Ramos, Universitetshospitalet for Store Husdyr, Tåstrup, Københavns Universitet.
Immunmedieret keratitis (IMMK) hos heste er en kronisk, progredierende hornhindesygdom, som kan medføre ubehag og gradvist synstab. Den gængse medicinske behandling er typisk livslang, har ofte begrænset effekt og indebærer risiko for komplikationer, samtidig er den meget afhængig af ejercompliance. Subkonjunktivale injektioner med knoglemarvsderiverede mesenkymale stamceller (BM-MSC) er en ny behandling af IMMK hos heste.
Formål
At undersøge effekten af den traditionelle behandling af heste diagnosticeret med IMMK på Universitetshospitalet i perioden 2015-2024 samt at udføre og evaluere subkonjunktival autolog BM-MSC-behandling hos en hest med IMMK over en syv måneders periode og udvikle en behandlingsprotokol.
Metode
Journal- og spørgeskemadata blev evalueret retrospektivt hos heste diagnosticeret med IMMK. Autologe BM-MSC blev høstet, dyrket og kryopræserveret. Hesten (hoppe, travhest, 14 år) med to års kronisk IMMK modtog fire subkonjunktivale injektioner med 15 millioner BM-MSC med to ugers intervaller. Den kliniske effekt blev fulgt over en syvmåneders periode...
Hvad koster en shitstorm?
Mange klinikker har procedurer for næsten alt. Men hvad gør I, hvis klinikken ryger på sociale medier? Det spørgsmål fortjener et svar, også før du får brug for det, mener kommunikationsekspert Jan B. Jensen.
Af Frederik Bindesbøll Ohsten, Kommunikationsrådgiver, JJ Kommunikation.
[caption id=\"attachment_11855\" align=\"alignleft\" width=\"215\"] Frederik Bindesbøll Ohsten[/caption]
Forestil dig dette: En klient forlader klinikken utilfreds. Ikke nødvendigvis rasende, bare utilfreds. Måske følte hun sig ikke hørt. Måske var regningen højere end forventet. Måske var det en lang dag, og samtalen gik ikke, som den skulle.
Tre timer senere ligger der et opslag på Facebook. Det er ikke groft. Det er måske ikke helt urimeligt. Men det er offentligt. Og det er blevet delt.
Det scenarie udspiller sig i dyreklinikker i hele landet. Ikke hver dag, men oftere end mange ledere bryder sig om at tænke på. Og det rejser et spørgsmål, som er værd at stille sig selv: Hvad gør vi, når det sker?
Har du en plan?
De fleste klinikker har procedurer for næsten alt. Akutte patienter. Medicinhåndtering. Aflivninger. Men spørg det samme personale, hvad de gør, hvis klinikken ryger på sociale medier. Svaret er ofte tavshed.
Krisekommunikation er ikke noget, man naturligt tænker ind i driften af en dyreklinik. Men det burde man, mener Jan B. Jensen, chefrådgiver hos JJ Kommunikation.
»Offentlig kritik kan føles langt mere truende end den direkte konflikt, ford...
Løvens Hule-profil bag iVet på Berlingske Talent 100
Dyrlæge Christina Aggerholm er kåret som et af dansk erhvervslivs største talenter.
Da Berlingske tidligere på året offentliggjorde sin liste over Talent 100 i 2026, stod et navn fra dyrlægeverden...
Afsked med kæledyr: Dyrlægens rolle i et oplyst og værdigt farvel
I mødet med sorg og svære beslutninger har dyrlæger en unik mulighed for at guide kæledyrsejere gennem afskeden og gøre dem opmærksomme på de valg, der findes.
For mange kæledyrsejere er et dyr ik...
900 til Åbent Hus
Med 900 deltagere fra veterinærbranchen blev 2026-udgaven af KRUUSE E-vet Åbent Hus endnu en gang en stor succes.
Dyrlæger, dyrlægestuderende og veterinærsygeplejersker fra hele landet havde en in...
Virtuelle klienter som læringsværktøj i kommunikation
Pilotprojekt tester AI i oplæringen af veterinærsygeplejerske-elever.
Af Anders Fiil Nybo og Kirsten Madsen Hølmkjær, dyrlæger og faglærere på HANSENBERG.
HANSENBERG har i skoleåret 2024-2025 gen...
Ny blodprøve kan screene hunde for alvorlige kræftformer
Den nye Nu.Q-test måler cirkulerende nukleosomer i blodet og kan hjælpe med at opdage skjulte kræftsygdomme hos hunde tidligere i forløbet – særligt hos prædisponerede racer.
Af Steen Engermann, specialdyrlæge i onkologi, AniCura Aarhus Dyrehospital.
Både diagnostisk og behandlingsmæssigt sker der meget inden for den veterinære onkologi i denne tid. Diagnostisk findes der nu flere såkaldte ”liquid biopsies” – oftest i form af blodprøver. En af disse er den efter danske forhold nye blodprøvetest Nu.Q, der har potentiale til at mindske antallet af hunde, der ellers ville udvikle alvorlige, livstruende cancerlidelser.
Statistisk vil halvdelen af hunde over 10 år udvikle cancer, og det er nu den hyppigste dødsårsag hos hunde. Hos nogle særligt disponerede hunderacer er tallet endnu højere. Derfor er der særlig god grund til at diagnosticere disse lidelser så tidligt som muligt gennem screening, da kræft, der opdages i tide, kan helbredes.
Testprincippet
Huden er kroppens største organ, og da de fleste cancertilfælde optræder her, har hundeejere selv en reel mulighed for at opdage disse tilfælde på et tidligt tidspunkt ved jævnligt at mærke deres hund igennem. Anderledes forholder det sig med de tilfælde af cancer, der udvikles i de indre organer. Dette er ofte aggressive cancerformer, der holder sig skjult, indtil der udvikles alvorlige – ofte livstruende – symptomer som f.eks. indre blødninger eller organsvigt.
Nu.Q-testen måler indirekte indholdet af døde celle...
Dyremodeller for Parkinsons og Alzheimers sygdomme
Parkinson og Alzheimer rammer millioner af mennesker, men effektiv behandling mangler stadig. Dyremodeller – kemiske såvel som genetiske – er forskernes vigtigste redskab i jagten på svar.
Af specialdyrlæge, ph.d. & dr.med.vet. Aage Kristian Olsen Alstrup, Aarhus Universitetshospital.
De to hyppigste neurodegenerative sygdomme hos mennesker, Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom, er i vækst i disse år – primært som følge af den stigende levealder. Parkinsons sygdom opstår oftest fra slutningen af 50\'erne og herefter med stigende forekomst (omkring 3 procent ved 80-års alderen). For Alzheimers sygdom stiger forekomsten fra cirka 3 procent hos de 65-årige til 25 procent hos dem over 85 år. Mens Parkinsons sygdom er hyppigst for mænd, er risikoen for Alzheimers sygdom størst for kvinder.
Ny serie om dyremodeller for menneskets sygdomme
DYRLÆGEN indleder med dette nummer en artikelserie om dyremodeller for menneskets sygdomme, og om, hvordan forsøgsdyr spiller en vigtig rolle for den biomedicinske forskning.
I næste nummer vil artiklen handle om dyremodeller for iskæmisk hjertesygdom, en af de væsentligste årsager til dødsfald i den vestlige verden.
Parkinsons sygdom er kendetegnet ved bevægelsesforstyrrelser (tremor, rigiditet og bradykinesi), mens Alzheimers sygdom giver kognitive og hukommelsesmæssige forstyrrelser. For begge sygdomme kendes en vis genetisk disposition, idet familiære former udgør knap 10 procent af Parkinsonstilfæl...