Læs de seneste nyheder og fagartikler – DYRLÆGEN.nu

Fagmagasinet DYRLÆGEN

Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende. DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger med stor ekspertise. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder. På dyrlaegen.nu kan du blandt andet læse den digitale udgave af magasinet. Du kan også se aktuelle job fra den veterinære branche, sammenligne dyreforsikringer og tilmelde dig relevante events.

Annonce

Tredje generation Knold på klinikken i Årslev

Mads Knold og Cecilie Knold er blevet medejere af Årslev Dyreklinik, hvor de sammen med fædrene Peter Knold og Steffen Knold vægter uafhængigheden og den faglige specialisering højt.

Det ligger måske i generne, men det var aldrig et krav. Da Cecilie Knold og Mads Knold valgte at læse til dyrlæge og efterfølgende søge »hjem« til klinikken i Årslev, var det drevet af lysten til det faglige fællesskab og den særlige ånd, der præger en familievirksomhed. Ved årsskiftet 2024/2025 blev der tilføjet to ekstra Knold’er på ejerskiltet, da de to officielt trådte ind i ejerkredsen af Årslev Dyreklinik A/S.

Det markerer tredje generation i den fynske klinik, der har udviklet sig fra at være en klassisk blandet landpraksis til i dag at være et topmoderne smådyrshospital med 470 kvadratmeter faciliteter og avancerede diagnoseredskaber som CT-scanner.

Mads Knold og Cecilie Knold er trådt ind i ejerkredsen hos Årslev Dyreklinik og repræsenterer tredje generation i familievirksomheden.

En naturlig overgang

For de to nye medejere har det været vigtigt, at generationsskiftet ikke skete over natten. Cecilie Knold, der blev uddannet i 2019, og Mads Knold, der blev færdig i 2021, har begge arbejdet på klinikken i flere år som ansatte dyrlæger, før de købte sig ind.

»Det er en proces, der tager mange år. Mads og jeg ved jo ikke nødvendigvis fra dag ét, hvordan man driver en virksomhed eller agerer som chef. Ved at gøre det over en længere periode, hvor Peter og Steffen stadig er aktive, kan vi lære alt det med økonomi og ledelse løbende,« forklarer Cecilie Knold.

Mads Knold supplerer:

»Det har ikke været et pres fra familien. Men man er jo vokset op med det, og så bliver man enten skræmt væk, eller også synes man, det er superfedt. For os faldt det meget naturligt, og vi har begge haft et ønske om at blive en del af det.«

 

Friheden til at vælge

I en tid, hvor store kapitalfonde og kædedannelser præger dyrlægebranchen, har familien Knold truffet et bevidst valg om at forblive selvstændige. Beslutningen bunder i en stærk tro på den faglige frihed og den nære kontakt til både personale og patienter.

»Det giver en kæmpe frihed, at vi selv kan bestemme. Vi bliver ikke dikteret af et kontor et andet sted, der siger, hvad prisen skal være, eller hvordan vi skal bygge. Hvis vi synes, vi skal investere i en ny maskine, så gør vi det, fordi vi mener, det giver mening fagligt,« siger Mads Knold.

Han anerkender, at de store kapitalfonde kan tilbyde økonomisk slagkraft, men understreger, at familien har fundet en vej, hvor investeringer stadig er mulige.

»Det handler om at finde den gyldne middelvej og vælge de rigtige investeringer. Vi har for eksempel købt en progesteronmåler, som kan forudsige, hvornår en tæve har ægløsning. Det var dyrt, men det har givet os sindssygt mange kunder inden for reproduktion,« fortæller Mads Knold.

En af de større investeringer er klinikkens CT-scanner, som gør det muligt at stille præcise diagnoser på alt fra svulster til komplekse knoglebrud. Scanneren tiltrækker også henvisninger fra andre klinikker.

»Vi får henvisninger fra samarbejdsklinikker, hvor vi scanner deres patienter, og så kommer de tilbage til deres egen dyrlæge bagefter. Så vi får både vores egne patienter og de henviste,« forklarer Cecilie Knold.

 

Faglig udvikling

Selvom Årslev Dyreklinik stadig fungerer som en klassisk familiedyrlæge, hvor man kan få vaccineret sin hund, bevæger klinikken sig i retning af øget specialisering. Peter Knold er fagdyrlæge med særlig interesse for hjertesygdomme og medlem af Ekko-gruppen, mens Steffen Knold er fast dyrlæge hos Odense Zoo og Fjord&Bælt i Kerteminde og har specialiseret sig i eksotiske dyr og zoo-dyr.

Den vej agter den yngre generation at fortsætte.

»Vi kan det meste, men det er klart, at vi bevæger os i retning af mere specialisering. Det er også den vej, branchen går,« siger Mads Knold.

Samtidig fastholder de ønsket om at være en bred klinik.

»Vi er stadig en familiedyrlæge, hvor man kan få de almindelige behandlinger. Men internt kan vi fordele patienterne, så de bliver behandlet af den, der har mest erfaring på området,« siger han.

Cecilie Knold er i gang med videreuddannelse inden for tandbehandling, mens Mads Knold arbejder med kirurgi og billeddiagnostik. Derudover videreføres eksisterende specialer inden for blandt andet hjertesygdomme og eksotiske dyr.

»Vi bygger videre på det, der allerede er, samtidig med at vi udvikler nye områder,« siger Cecilie Knold.

Klinikken prioriterer også uddannelse af nye fagfolk, fortæller de. De har fem veterinærsygeplejerskeelever på klinikken, og arbejdet med eleverne er en integreret del af hverdagen.

»Det er både en hjælp i det daglige og noget, vi gerne vil bidrage med. Eleverne udvikler sig hurtigt og bliver en vigtig del af teamet,« siger Mads Knold.

Samtidig ser de det som et ansvar over for branchen.

»Man er med til at uddanne fremtidens sygeplejersker, og det har værdi for hele faget,« siger Cecilie Knold.

»Vi vil gerne blive endnu dygtigere på de områder, vi arbejder med,« siger MadsKnold, der især arbejder med kirurgi og billeddiagnostik.

Adskiller privatliv og praksis

Når fire familiemedlemmer arbejder så tæt sammen, kunne man frygte, at søndagsfrokosten kun handlede om journaler og medicinpriser. Men her har familien fundet en balance.

»Vi prøver faktisk at lade være med at snakke alt for meget klinik, når vi ses privat. De andre i familien, der ikke er dyrlæger, bliver jo også trætte af det. Selvfølgelig kan vi vende en sjov case, men vi vil også gerne snakke om andre ting,« siger Mads Knold med et smil.

Selvom generationsskiftet først blev markeret officielt med en reception i foråret 2026, er retningen for klinikken allerede tydelig. Fokus er ikke nødvendigvis på vækst i størrelse, men på faglig udvikling.

»Vi har en størrelse, der passer os rigtig godt. I stedet vil vi gerne blive endnu dygtigere på de områder, vi arbejder med,« siger Mads Knold.

På længere sigt ser de en klinik med endnu tydeligere specialer og stærkere kompetenceområder blandt medarbejderne.

»Det kan være inden for hud, intern medicin eller andre områder, hvor vi kan udvikle os yderligere,« siger Cecilie Knold.

Samtidig fastholder de grundlaget for klinikken.

»Vi vil stadig være en uafhængig klinik med fokus på faglighed og nærhed til både patienter og ejere.«

Og én beslutning er ikke til forhandling:

»Det kommer aldrig til at blive en kæde.«

Cecilie Knold undersøger en patient på klinikken, hvor nærhed til dyr og ejere fortsat er encentral del af hverdagen.

Annonce

Annonce

Dyrlægen

Hvem har ansvaret for klinikkens nye hjælper?

AI kan lette klinikkens hverdag, men hvem bestemmer rammerne, når medarbejderne selv tager teknologien i brug? AI-rådgiver efterlyser ledelse, der følger med ind i arbejdsgangene. Når en hund skal hjem efter en operation, skal ejeren vide, hvad der kræver opmærksomhed de næste dage. Her kan AI eksempelvis hjælpe med et udkast til en hjemsendelsesvejledning ud fra klinikkens godkendte materiale. Men hvem fastlægger indholdet, hvilke oplysninger må værktøjet bruge, og hvem kontrollerer vejledningen, før den bliver udleveret? Eksemplet viser ifølge Jan B. Jensen, chefrådgiver hos JJ Kommunikation, hvorfor AI kræver mere end adgang til et værktøj. Jan B. Jensen rådgiver til daglig klinikker om AI-implementering og fremhæver, at teknologien også ændrer selve ledelsesopgaven. Jan B. Jensen Jan B. Jensen er chefrådgiver hos JJ Kommunikation og rådgiver om AI-implementering med fokus på ledelse, ansvar og arbejdsgange. »Som leder skal du tage stilling til, hvilke opgaver medarbejderne skal løse, hvad AI kan hjælpe med, og hvordan de to bidrag hænger sammen. Ellers overlader du organiseringen til den enkelte medarbejder.« AI venter ikke på en politik Ifølge Jan B. Jensen bør klinikledelsen tage udgangspunkt i, at medarbejderne allerede kan være i gang. Første opgave er derfor at undersøge, hvor og hvordan AI bliver brugt. »Hvis AI ikke er blevet drøftet på et personalemøde, betyder det ikke, at ingen bruger det. Det kan betyde, at medarbejderne hver i...
Dyrlægen

Når koen mister sin drægtighed

Hos køer kan drægtighedstab ske på flere stadier. Artiklen gennemgår årsager til embryonal- og fosterdød, præmatur fødsel og mulighederne for at fastslå årsagen til tabet. Af Jørgen Agerholm og Ja...
Dyrlægen

Når kritikken rammer hele klinikken

Dårligt håndterede konflikter kan koste både arbejdstid, medarbejdertrivsel og klienter, og god konflikthåndtering og krisekommunikation begynder længe inden, problemerne opstår, mener kommunikatio...

Hvordan forbereder du dig bedst til jobsamtalen?

Først og fremmest tillykke. Du skal til jobsamtale. Uanset om du har søgt job på en smådyrsklinik, et dyrehospital eller et tredje sted, kan en god forberedelse give dig mere ro. Her får du Min A-kasses råd til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen. Af Dorthe Lundt, job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Du har skrevet en god ansøgning, og du er blevet kaldt til samtale. Det betyder, at dine kvalifikationer grundlæggende er i orden. Du kan det, der er behov for i stillingen. Formålet med jobsamtalen er derfor at finde ud af, om du er den rette person til stillingen. »Det er tit dine personlige kompetencer, de vil prøve at få et indtryk af for at finde ud af, om de kan se dig som den nye medarbejder, og om du passer ind i gruppen og virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du er dig selv,« siger Dorthe Lundt, der er job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Forberedelse er nøglen til en god samtale Du er måske lidt nervøs. Det kan føles lidt som om, det er ude af dine hænder. Men der er faktisk meget, du selv kan gøre for at gøre et godt indtryk til samtalen. Jo bedre forberedt, du er, jo mere vil du sandsynligvis slappe af til samtalen. »Det skaber et godt signal til arbejdsgiverne, at du er velforberedt til samtalen. Gør dig derfor nogle tanker om, hvad du kan sige,« siger Dorthe Lundt. Før samtalen Det giver ro i maven at være sikker på alt det praktiske. Hvor afholdes samtalen? Hvad tid? Hvordan kommer du derhen, og hvor lang tid tager det? Kommer...
Dyrlægen

Dyremodeller for menneskets blødersygdomme

Dyremodeller for blødersygdomme er ofte baseret på spontane mutationer eller genetiske modifikationer af de gener, der koder for blodets koagulationsfaktorer. Forsøgsdyrenes størrelse er afgørende for de kliniske symptomer, og en kombination af forskellige dyremodeller giver ofte de mest pålidelige resultater. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dr.med.vet., Aarhus Universitetshospital Menneskets blødersygdomme er oftest arveligt betingede, idet patienterne mangler enkelt-gener for funktionsduelige koagulationsfaktorer, som medvirker ved den normale hæmostase (Figur 1). De defekte gener indeholder typisk punktmutationer, deletioner, insertioner eller geninversioner, der enten gør koagulationsfaktorerne helt funktionsløse eller giver dem stærkt nedsat funktion. Blødningerne kan opstå mange steder i kroppen, men det er særligt knæerne, der er udsat for blødningerne, blandt andet på grund af deres mekaniske slitage og knæernes ringe indhold af vævsfaktor (vævstromboplastin), der igangsætter den fysiologiske koagulation ved opståede karskader (Figur 1). Ubehandlede blødninger i leddene kan føre til nedsat ledfunktion (hæmartrose), der undertiden kan være svært invaliderende. Muskelblødninger kan også være et problem, og operationer kan føre til truende blødninger. Blødersygdommene inddeles i sværhedsgraderne mild, moderat og svær afhængigt af, hvor udtalte disse kliniske symptomer er, hvilket oftest er betingede af forskelle i blodets koncentrationer af blodfaktorerne. L...
Dyrlægen

Tredje generation Knold på klinikken i Årslev

Mads Knold og Cecilie Knold er blevet medejere af Årslev Dyreklinik, hvor de sammen med fædrene Peter Knold og Steffen Knold vægter uafhængigheden og den faglige specialisering højt. Det ligger måske i generne, men det var aldrig et krav. Da Cecilie Knold og Mads Knold valgte at læse til dyrlæge og efterfølgende søge »hjem« til klinikken i Årslev, var det drevet af lysten til det faglige fællesskab og den særlige ånd, der præger en familievirksomhed. Ved årsskiftet 2024/2025 blev der tilføjet to ekstra Knold’er på ejerskiltet, da de to officielt trådte ind i ejerkredsen af Årslev Dyreklinik A/S. Det markerer tredje generation i den fynske klinik, der har udviklet sig fra at være en klassisk blandet landpraksis til i dag at være et topmoderne smådyrshospital med 470 kvadratmeter faciliteter og avancerede diagnoseredskaber som CT-scanner. [caption id=\"attachment_12008\" align=\"alignleft\" width=\"359\"] Mads Knold og Cecilie Knold er trådt ind i ejerkredsen hos Årslev Dyreklinik og repræsenterer tredje generation i familievirksomheden.[/caption] En naturlig overgang For de to nye medejere har det været vigtigt, at generationsskiftet ikke skete over natten. Cecilie Knold, der blev uddannet i 2019, og Mads Knold, der blev færdig i 2021, har begge arbejdet på klinikken i flere år som ansatte dyrlæger, før de købte sig ind. »Det er en proces, der tager mange år. Mads og jeg ved jo ikke nødvendigvis fra dag ét, hvordan man driver en virksomhed eller agerer som c...
Hent flere artikler
Læs de seneste nyheder og fagartikler
Oversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige.