Sådan kan dyrlæge bruges video som effektiv kommunikation

Video er effektiv kommunikation

Det kan virke som en meget stor opgave at begynde at lave og bruge video i markedsføring og kommunikation til eksisterende og potentielle klienter. Men det behøver ikke være så besværligt, og effekten af at bruge video er kæmpestor.

 

Der er mange muligheder, når du skal ud med dine budskaber, skabe fokus på din kliniks kompetencer og fange både nuværende og potentielle klienters opmærksomhed – for eksempel gennem annoncer, reklamer, blogs og artikler på dit website. Klassiske, typisk tekstbaserede, kommunikationsformer.

Alle sammen kommunikationsmetoder, der sagtens kan være effektive, men i forhold til at kunne præsentere information med stor gennemslagskraft for modtagerne af dine budskaber overgås de klart af video.

 

Don’t tell it – show it

Video giver en særlig mulighed for at vise, hvad du kan, frem for at fortælle, hvad du kan. Det skaber langt mere troværdighed og tillid, når dine (potentielle) klienter ved selvsyn kan se dine og dine medarbejderes kompetencer, og at I rent faktisk kan det, som I påstår, at I kan.

Hvis I for eksempel er dygtige til tandeftersyn på hunde og katte, skaber det mere troværdighed, at I viser, hvor dygtige I er, hvor godt I tager jer af dyrene, og hvor glade både dyr og kunder er, end at I skriver det. Tekst er påstand. Video er dokumentation.

 

Fang og fasthold klienternes opmærksomhed

Video er et uhyre virkningsfuldt kommunikationsmiddel. Som seer af video optager man information op til 60.000(!) gange hurtigere, end når man læser en tekst eller ser et enkelt billede. Det betyder, at du kan komme ud med flere informationer på kortere tid, end hvis du satser på tekst.

Den højere effektivitet skyldes, at video spiller på langt flere parametre end tekst og klassiske stillbilleder.

Dyr, og især kæledyr, er særligt velegnede til at lave iøjnefaldende og opmærksomhedsskabende videoer. Også selvom dyret er på besøg hos dyrlægen. Der er jo en grund til at YouTube er berømt for kattevideoer.

 

Videoens effektfulde virkemidler

Mennesker og dyr skaber identifikation og følelser. Det gælder både genkendelse, stemmer og mimik. Video viser og skaber i langt højere grad disse følelser, og de bliver leveret direkte til modtageren, i modsætning til tekst, hvor modtageren selv skal omdanne ord til mentale billeder og følelser.

Video indeholder også en lydside, der giver modtageren mange unikke og stemningsskabende informationer. De medvirkende eller en speaker giver budskaber i talte ord. Lyde fra virkeligheden, for eksempel en hund, der gør eller en kat, der spinder, skaber genkendelse. Musik opbygger stemning og sætter en ramme.

Men et væsentligt punkt ved moderne medieforbrug er, at meget video bliver set uden lyd. Mange ser video på deres telefon. Ofte når de er på farten og der er andre omkring dem. Derfor er det vigtigt, at dine videoer bliver undertekstet og gerne får nogle andre tekstmæssige elementer i form af overskrifter og hovedpointer.

 

Masser af kanaler til at komme ud med video

En af nyskabelserne ved moderne kommunikations er, at du selv kontrollerer dine egne kanaler til at udkomme med dine budskaber. Alle dyreklinikker har et website, de fleste har også en Facebook-profil, og nogle er måske også på Instagram og YouTube.

Mange dyreklinikker har også informationsskærme i venteværelset, hvor ventende klienter og dyr bliver bombarderet med budskaber om tilbud på foder, påmindelser om vacciner, advarsler om den kommende flåtsæson og meget andet. Også her vil god video skabe mere opmærksomhed og troværdighed end de ofte hurtigt lavede tekst-informationer, som mange viser nu.

Video afløser ikke skriftlig information til klienterne fuldstændigt. Der er stadig en del dyreejere, der ikke er ret meget på sociale medier og ikke nødvendigvis følger din klinik. Derfor skal du stadig huske de kommunikationskanaler, hvor du rammer den målgruppe.

 

Mere kompliceret – meget mere effektivt

At lave video, og især at lave velproduceret og indbydende video, er naturligvis mere kompliceret og tidskrævende end at skrive en tekst. Det kræver tid og personer, der er gode på skærmen.

Nogle gange kan man sagtens ”slippe af sted” med at lave video på en smartphone. Der findes udmærket apps til at redigere video direkte på telefonen, og så behøves der ikke at være superlangt fra idé til færdig video.

Men når man skal præsentere sin klinik og sine kernekompetencer, viser erfaringen, at professionelt producerede videoer, hvor der er tænkt grundigt over indhold, lokalitet, grafik, musik og redigering, har den største effekt.

Vil du lære, hvordan du kan bruge video effektivt i din kommunikation? Læs mere – HER.

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce