VETgruppen: En stor og sammenbragt familie | Fagmagasinet Dyrlægen

En stor og sammenbragt familie

VETgruppen A/S er på halvandet år vokset til 12 dyreklinikker og -hospitaler. Og flere er på vej. Konsolideringen er nødvendig for at sikre den faglige udvikling – og i sidste ende matche kundernes krav til den veterinære branche – nu og i fremtiden, mener stifteren Rasmus Lennart Hansen.

 

Privat har Rasmus Lennart Hansen en kæreste, en søn på fem år og en datter på otte måneder. Derudover tæller familien tre hunde, to katte og akvariefisk.

I arbejdslivet har den 35-årige dyrlæge på rekordtid skabt sig en langt større familie – om end den er sammenbragt. Og den er slet ikke færdig med at vokse – tværtimod.

»Vi vil danne en stor, fælles familie, hvor vi skal inspirere og udvikle hinanden. Vi skal spille hinanden gode,« siger Rasmus Lennart Hansen, stifter og medejer af VETgruppen A/S.

På halvandet år er VETgruppen A/S vokset til 12 dyreklinikker og -hospitaler, og trods den korte levetid kan Rasmus Lennart Hansen allerede nu sætte flueben ved en af de første målsætninger: At sammenslutningen skal være landsdækkende.

Med tre klinikker i Storkøbenhavn, to i Nordsjælland, fire på Vestsjælland og en i Odense, Aabenraa og Tønder er rammen for Danmarkskortet på plads. Nu er næste mål for de kommende år at få endnu flere bynavne plottet ind.

»Når vi siger nærhed i vores værdisæt, skal vi også ligge nært. Vi tolker nærhed både som omsorg, men også at vi er repræsenteret overalt i Danmark,« siger Rasmus Lennart Hansen og tilføjer, at antallet af klinikker i sig selv ikke er afgørende:

»Det handler om at få skabt en volumen, så vi kan kombinere nærhed og tryghed med høj faglighed. Vi skal kunne matche udviklingen i den veterinære branche og de krav til faglighed og kompetencer, som dyreejerne stiller i dag.«

Rasmus Lennart Hansen brænder for at udvikle den måde, som dyreklinikker drives på i dag. Passionen har bragt ham væk fra konsultationsrummet og operationsbordet og ud i et iværksætteri-eventyr, der kun lige er begyndt. Han har bragt sine egne to klinikker i Valby og Birkerød ind i fællesskabet, og nu lægger han alle kræfter i opgaven som driftsdirektør for den nye, landsdækkende kæde med store ambitioner.

 

Klar til den nye virkelighed

Selvom han har klare meninger om nutidens krav til drift af en moderne klinik, er ambitionerne også drevet af en erkendelse af, at omgivelsernes krav til den veterinære verden har udviklet sig og fortsat udvikler sig markant. Han forsøger af ”face” den virkelighed, der møder fremtidens dyrlæger.

»Vi kan ikke bare gøre, som vi altid har gjort. Verden forandrer sig hele tiden – også den veterinære. Og det går stærkt. Derfor er vi nødt til at tilpasse os og udvikle til den dagligdag, vi skal agere i nu og i fremtiden – uanset om vi bryder os om det eller ej,« siger Rasmus Lennart Hansen.

Han ser omgivelsernes krav som eksempelvis endnu højere faglighed, den mest moderne teknologi til diagnosticering og behandling og en klinik eller hospital indrettet efter samme standarder, som i den humane verden.

»De krav kan den enkelte dyrlæge og den enkelte klinik ikke nødvendigvis løfte alene. Men det kan vi sammen, hvis vi hjælper hinanden og stimulerer hinandens kompetencer,« siger Rasmus Lennart Hansen.

»Det nytter ikke noget, at dit tøj lugter af svin, hvis du skal vaccinere en hund. Dyreejerne forventer, at du har fuld fokus på netop deres dyr. Og det er jo nærmest ikke dyr længere. Dyret er et familiemedlem. Der sker en personificering af dyr i samfundet. Vi kan elske eller hade det, men det er sådan udviklingen er, selvom vi som fagpersoner ikke altid kan forstå det. På den anden side er vi blevet dyrlæger eller veterinærsygeplejersker, fordi vi kan lide at arbejde med dyr. Derfor er det for mig også naturligt, at vi hele tiden udvikler os og bliver bedre, end vi var i går.«

Derfor er der for Rasmus Lennart Hansen en naturlig sammenhæng mellem den faglige udvikling, moderne teknologi og dyreejernes stigende forventninger.

 

Større nysgerrighed

Hverdagen har ændret sig markant bare siden 2012, da han åbnede sin første klinik.

»Det var ikke naturligt at tage blodprøver eller røntgen af alle dyr, og vi havde ikke moderne scannerudstyr, men i takt med at vi har fået bedre udstyr, undersøger vi også flere ting og finder også flere ting hos dyrene. Vi er blevet hurtigere og bedre til mere præcise diagnoser. Vi bliver drevet af en faglig nysgerrighed, når vi nu har teknologien til rådighed. Vi tænker hele tiden, om vi kan gøre det lidt bedre? Det er for mig en naturlig del af motivationen. Dyreejerne spørger os jo ikke, om vi har det ene eller andet efteruddannelseskursus. De forventer, at vi er de bedste. At vi gør det, der skal til for deres dyr, og at vi har det rette udstyr til at sikre den mest optimale behandling.«

Han oplever også en større nysgerrighed blandt de nyuddannede dyrlæger.

»Jeg oplever tit, at de hungrer efter at finde ”nålen i høstakken” og bliver ved med at lede efter, hvad der kan være galt. De stopper ikke op og siger, at nu kan vi lige prøve sådan og sådan. Det er kun en sund udvikling. Med den stigning i antallet af dyr, der er forsikret, er der også et stigende krav til os om, at vi er i stand til at kunne stille en hurtig og klar diagnose,« siger Rasmus Lennart Hansen.

Det er eksempelvis også den faglighed, som den enkelte klinik skal udstråle, når en kommende eller ny dyreejer for første gang skal vælge dyrlæge. Og det er ikke nok kun at have et dynamisk website og professionelle profiler på de sociale medier. Fagligheden, trygheden og omsorgen skal også afspejle sig i tilgængelighed.

»Ringer man til sin læge, ved man godt, at der kan forekomme ventetid i telefonen. Men det holder ikke hos en dyrlæge. Der er ikke samme loyalitet og tålmodighed, hvis man som mulig ny kunde skal vente fem minutter i telefonen på grund af travlhed. Så ringer man bare videre til den næste og kvitterer tilmed for en dårlig oplevelse med en dårlig anmeldelse på de sociale medier, som kan være skadelig for klinikken efterfølgende. Som fagpersoner opfatter vi måske denne reaktion som uretfærdig, når vi ellers er dygtige til vores job, men det er dyreejerne ofte ligeglade med. Derfor skal vi forstå dynamikken på markedet, og som lokal klinik er det vigtigt at servicen er i top. Kunderne ønsker ikke bare at være et nummer i køen.«

Det er de vilkår, som klinikkerne og hospitalerne i VETgruppen A/S skal kunne matche, og den udvikling sker løbende på flere fronter.

»Vi skal tale sammen og lære hinanden bedre at kende. Vi skal bruge hinanden, lade os inspirere og ikke være bange for at spørge en kollega, der er dygtigere eller mere erfaren end en selv. På den måde løfter vi os sammen, og på den måde spiller hinanden endnu bedre. Det er længe siden, at en dyrlæge kunne vide alt om alle dyr,« siger Rasmus Lennart Hansen.

 

Netværk og vidensdeling

Udviklingen handler også om ledelse og drift.

»Det er vigtigt at fastholde selvstændigheden på den enkelte klinik. Hvad der virker i Tønder, virker måske ikke i Hundested, Valby eller Taastrup. Derfor kan vi godt stå med en masse udfordringer, der i bund og grund er de samme. Det kan være rekruttering af personale, markedsføring, implementering af ny lovgivning og ansættelseskontrakter. Nogle har måske nedgang i salget af foder og udstyr, mens andre gør det godt. Der er mange ting, vi skal forholde os til i det daglige, som ikke er fagligt funderet, og de spørgsmål kan vi måske få løst med et enkelt opkald til en kollega. Vi har allerede skabt et internt netværk, der skaber stor værdi. Generelt skal vi i branchen lade være med at sidde og tænke, at vi alene ved bedst. Den indstilling bremser al udvikling. Det koster ikke noget at spørge andre,« siger Rasmus Lennart Hansen.

Derfor er netværk en vigtig del af de faste møder med de enkelte klinikledere i VETgruppen.

»Når vi kender hinanden bedre, er det også mere naturligt at spørge hinanden til råds. Det kan være både praktiske ting og fagligt. Vi ved ikke nødvendigvis, hvad vi hver især kan, har af særlige interesser eller har taget af efter- og videreuddannelse. Derfor skal vi vidensdele, så vi i endnu højere grad kan gøre brug af hinandens kompetencer. Vi er en familie med interesse for at hjælpe hinanden, og når man gør det, er mulighederne endeløse.«

Rasmus Lennart Hansen nævner VETgruppens to klinikker i Kalundborg, Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik og Kalundborg Dyrehospital, som eksempel. De er beliggende centralt i Kalundborg med mindre end 500 meters afstand. Klinikkerne havde et vagtsamarbejde, før de trådte ind i VETgruppen.

»De havde et godt forhold til hinanden inden, men der er ingen tvivl om, at de taler meget mere sammen og hjælper hinanden nu. Senest har de talt om en investering i fælles udstyr. De ligger så tæt på hinanden, at det giver mening at deles om det, fordi de hurtigt kan hente det hos hinanden. Det er jeg overbevist om, at det ville de ikke have gjort tidligere.«

 

Eget uddannelsescenter

Med et kædekontor og fælles setup på en række af de administrative opgaver, markedsføring og rekruttering får de enkelte klinikker adgang til stordriftsfordele, som de ellers ikke ville have fået. I sidste ende betyder det, at den enkelte klinik kan fokusere endnu mere på udviklingen af de faglige kompetencer. Og når de skal udvikles, kan det ske i eget regi, da VETgruppen også har etableret egen kursusvirksomhed, Campus-Vet.

»Alle vokser under en samlet hat og et fælles udtryk. En af klinikkerne oplevede at få tredoblet sine henvendelser ved at blive en del af den fælles digitale markedsføring. En anden havde vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere og får nu pludselig et stærkt kvalificeret ansøgerfelt, fordi klinikken er en del af VETgruppen,« siger Ramus Lennart Hansen.

En del af det interne netværk handler også om at danne sig et overblik over de øvrige klinikkers kompetencer og have en samling af mere krævende behandlinger.

»Vi kan ikke være gode til alt og have alt udstyr i hver eneste klinik. Nu kan vi bedre samle nogle af specialerne og udvikle kompetencecentret, fordi klinikkerne kan henvise til hinanden. Det har alle en interesse i.«

 

Dyrlægerne har majoritet i ejerkredsen

Rasmus Lennart Hansen understreger, at VETgruppens koncept skiller sig markant ud fra eksempelvis de udenlandsk ejede kapitalkæder.

Forretningsmodellen er, at VETgruppen køber den pågældende klinik. Den tidligere ejer eller ejerkreds får herefter tilbudt at reinvestere en del af købesummen og blive medejer af VETgruppen A/S.

»Selvom vi har en investor med, er vores struktur fundamentalt anderledes end de internationale kæder. For os er det vigtigt at fastholde en majoritet i aktieselskabet. Det er lykkes at finde en investor, der ønsker en minoritet. Derfor er det dyrlægerne, der har majoriteten af ejerskabet, og der er også dyrlæger i bestyrelsen. Selskabet tegnes af dyrlæger og ikke eksempelvis økonomer, der sidder i udlandet og styrer udviklingen i de enkelte klinikker efter et Excel-ark. Vi tager udgangspunkt i den enkelte klinik, og hvordan den kan udvikles bedst muligt ud fra de lokale forhold,« siger Rasmus Lennart Hansen.

Når en klinik indgår i VETgruppen A/S, fortsætter den under sit hidtidige navn, og den tidligere ejer bliver tilbudt at fortsætte som klinikleder.

»Dyrlægerne er selv med til at sætte dagsordenen fremadrettet. De skal føle, at de er med i processen og ikke bliver dikteret, at nu skal eksempelvis deres konsultationer kun være af 15 minutters varighed. For os er det vigtigt, at de forbliver en del af klinikken og værdsætter den mulighed, det er for at blive medejer af hele kæden. Vi tror, at et medejerskab skaber større engagement. Vi ser det ikke som et køb eller salg. Vi ser det som et partnerskab, som den enkelte klinik indgår i. Ønsker nogle at gå på pension eller fortsætte på nedsat tid i en periode, er vi også åbne for det. Vi har det på samme måde som Fakta. Vi vil gerne have, at de bliver lidt længere…«

Rasmus Lennart Hansen understreger, at forretningsmodellen er transparent.

»Alle får tilbudt den samme type aktie, og alle klinikkerne bliver vurderet og værdisat ud fra samme kriterier, og jeg er ikke bange for at sige, at de hidtidige ejere opnår en rigtig god pris.«

 

Nej tak fra medarbejderne

Derfor er VETgruppens koncept også en oplagt valgmulighed for de generationsskifter, som en del klinikker står foran.

»Jeg har selv spurgt på mine egne klinikker, om nogle af medarbejderne ville være interesseret i en ejerandel. Jeg blev mest af alt mødt af meget forundrende blikke, for medarbejderne har jo set, hvordan jeg selv arbejdede mange timer. Det havde de nødvendigvis ikke lyst til. De vil have tid til at gå på café, til cross-fit eller være sammen med familien. Der er en anden mentalitet end tidligere, og det må vi forholde os til generelt i branchen.«

Han er overbevist om, at mange dyrlæger går med de samme overvejelser: Hvem skal overtage min klinik? Og er der overhovedet en mulig køber?

»I princippet er en virksomhed jo kun noget værd, hvis nogen vil købe den. En dyreklinik er ingen undtagelse. Jeg har selv svært ved at se, hvem der skulle have interesse i at købe mange af de mindre og mellemstore klinikker, og sandheden er nok den, at der ikke er så mange potentielle købere. Derfor er vores koncept også attraktivt. Ingen medarbejdere vil kunne løfte den pris, vi kan
tilbyde, og for mange medarbejdere har interessen intet med økonomien at gøre. De ønsker ikke at påtage sig det ansvar og de forpligtelser, der følger med et ejerskab, når der skal skaffes penge til husleje, lønninger og nyt udstyr. De har taget en uddannelse for at dygtiggøre sig fagligt og ikke drive virksomhed.«

VETgruppens primære parameter for at overtage en klinik er, at den skal være økonomisk sund og veldrevet.

»Den skal også være sund i forhold til, at den matcher fællesskabet. Jeg skal have en følelse af, at den kan styrke sammenslutningen, da jeg jo varetager de øvrige klinikkers interesser. Men det handler også om kemi og den enkelte kliniks egne ambitioner om at udvikle sig både rent fagligt og forretningsmæssigt. Endelig skal den ligge et sted i landet, hvor det giver mening,« siger Rasmus Lennart Hansen.

 

Ledelse skal prioriteres

Den 35-årige driftsdirektør har om nogen taget sin egen medicin og erkendt, at det kan være vanskeligt at udvikle sig fagligt, være en god leder og stå i spidsen for flere klinikker samtidig.

»Som branche og dyrlæger skal vi anerkende ledelse som et fag. Det er ikke noget, man kan gøre med venstre hånd efter en arbejdsuge på 45-50 timer i praksis. Vil man være en god leder, kræver det, at man prioriterer det,« siger Rasmus Lennart Hansen, der selv er i gang med en diplomuddannelse i ledelse udbudt af Den Danske Dyrlægeforening.

Da han for nogle år siden åbnede endnu en klinik, stod det hurtigt klart, at han måtte træffe et valg:

»Det meste af min arbejdstid stod på ledelse og administrative opgaver. Jeg valgte at prioritere min udvikling som leder i stedet for den veterinærfaglige, og jeg begyndte at se på uddannelse i ledelse i stedet for ortopædi, som jeg ellers brændte meget for. Selvom jeg nu har bevæget mig væk fra den direkte kontakt med dyrene, betyder det ikke, at jeg ikke er optaget af dyrenes velfærd. God ledelse kommer også dyrene til gode. Når klinikken er en fornuftig forretning, medarbejderne er glade og kender retningen for udviklingen, er der også overskud til at gøre det ekstra, så dyr og ejer følger sig værdsat. Det er det, der skaber den langvarige relation.«

Annonce

Annonce

Dyrlægen

Annonce