Dyrlægen

Svinedyrlæge i Asien

Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard arbejder med mellemrum som rådgiver i Asien. Her er der store sygdomsmæssige udfordringer blandt andet på grund af manglende central styring. Han fortæller her om sit arbejde med asiatiske besætninger, hvor mange heldigvis er på rette vej med hjælp fra amerikanske eller europæiske dyrlæger.

De fleste asiatiske lande har store problemer med sygdomme, vi har udryddet for længst eller aldrig har haft.

Det varme fugtige vejr kombineret med mange baggårdbesætninger og total mangel på overordnet offentlig eller central styring besværliggør i den grad en udryddelsesstrategi med vaccination eller stamping out, som vi i Vesteuropa har udryddet en del sygdomme med.

Da de fleste lande kun producerer til eget forbrug eller eksporterer lidt til Kina, har man måske heller ikke haft den store tilskyndelse til at udrydde nogle af sygdommene, som på denne måde er endemisk udbredt. Sygdomme som mund- og klovsyge, klassisk svinepest, Aujesky og japansk encephalitis er vidt udbredt, og det er helt standard at vaccinere imod dette i svinebesætninger. Nogle sygdomme er det endda lovpligtigt at vaccinere imod for eksempel mund- og klovsyge samt klassisk svinepest. Her kontrollerer myndigheder, at man køber vaccine til dette for på denne måde at dæmme op for sygdommene. Man har således valgt en vaccinationsstrategi fremfor en udryddelsesstrategi.

Asiater vil have fersk kød

Forbrugerne i Asien ønsker friske varer, og det betyder, at de foretrækker fersk kød. Der har i historien været rigtig mange skandaler med frosne fødevarer, og forbrugerne har ikke tillid til dette. Det betyder, at man ikke bruger frosne råvarer i sin madlavning, og dette er medvirkende til, at dansk svinekød ikke er mere udbredt, da transporttiden nødvendiggør frysning.

Med Kina og formand Xi Jinping i spidsen har der været planer om at åbne en silkevej mellem Xian i det vestlige Kina og Duisburg i Tyskland. Her skal indsættes hurtigtog, og en sådan forbindelse åbner op for en væsentlig større eksport af danske fødevarer.

Lige nu er det mest forarbejdede råvarer, mælkepulver eller pølser samt konserverede produkter som har længere holdbarhed, der eksporteres til Asien.

En interessant detalje er, at det dyreste stykke svinekød i kilopris er grisens ører. Hvad vi i Vesteuropa ser som en godbid til hunde, ser kinesere som en stor delikatesse.

 

Læs hele artiklen her.

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen