PR trading

Spar tid med space management

Der er tid at spare og penge at tjene, hvis klinikken optimerer indretningen efter space management principperne. Den stigende efterspørgsel får displayfirma til at rette fokus mod dyreklinikkerne.

Varernes plads og placering har stor betydning for den samlede omsætning og indtjening i nutidens dyreklinikker. Der er både tid at spare og penge at tjene, hvis man optimerer klinikkens indretning.

»Onlinehandlen sætter pres på de fysiske butikker, der bliver nødt til at levere ekstraordinære oplevelser og service for at konkurrere med onlinehandlens nemhed og bekvemhed. Space management er en af metoderne, du kan tage i brug, for at skille dig ud fra konkurrenterne,« siger marketingansvarlig hos pr trading Lena Falcke Stelling.

Space management er en strategisk tilgang til indretning, der opstod i slut 80’erne. Begrebet vandt hurtigt indpas i detailhandlen, og langt de fleste detailkæder i dag er indrettet efter space management principperne. I de senere år er space management blevet vigtigere end nogensinde før, og det kan mærkes hos pr trading, Danmarks største leverandør af butiksløsninger, der oplever en stigende efterspørgsel på optimering af butiksindretning.

Brug tiden på dine patienter

Mange dyreklinikker har også fået øjnene op for space management, og de klinikker, der arbejder strategisk med deres klinikindretning, får et stort udbytte.

»Dyreklinikkerne henvender sig til os med et ønske om at få skabt bedre overblik. Her kan hyldeoptimering have en afgørende betydning, da begrebet både har en intern og en ekstern vinkel. Den eksterne vinkel har fokus på at skabe mersalg hos klienterne, mens den interne vinkel handler om at spare tid og ressourcer ved at skabe overblik. Mange dyreklinikker ønsker at holde orden i deres medicinskabe. Medicinen kommer let til at rode på hylderne, og det er derfor svært for dyrlægen at danne sig et overblik over klinikkens medicin. Det ender med at man bruger oceaner af tid på at finde den rette medicin eller køber medicin, som man allerede havde i skabene.« fortæller Lena Falcke Stelling.

Hun pointerer, at den tid og de ressourcer, der bliver frigivet ved hyldeoptimering, i stedet kan bruges på klinikkens klienter og patienter.

Skræddersyet sortiment til dyreklinikker

I takt med at dyreklinikkerne har øget deres fokus på salg, og derfor også butiksindretning, har pr trading modtaget et stigende antal forespørgsler fra dyreklinikker landet over. Dette er den direkte årsag til, at pr trading nu har lavet et skræddersyet sortiment til dyreklinikkerne, som understøtter mersalg og optimering af klinikkens indretning af hylder.

»Vi har haft en konsulent rundt i landet og besøge en del af dyreklinikkerne. Herigennem har vi fået indsigt i og erfaring med hvilke produkter og løsninger, som passer til de fleste dyreklinikker,« siger Lena Falcke Stelling og uddyber:

»Det er vores erfaring, at der er meget tid at spare hos de fleste dyreklinikker, hvis de optimerer indretningen af deres hylder. Hyldesystemer såsom Multivo vil eksempelvis spare dyrlægen eller veterinærsygeplejersken for den daglige trimning af varer. Her bliver varerne automatisk skubbet frem på hylderne, så hylderne aldrig ser hel- eller halvtomme ud. Udover det tidsbesparende element, er der også et element af mersalg, idet klinikkens varesortiment vil tage sig bedre ud, og kunder ikke vil opleve besvær med at nå de forskellige varer.«

Pr trading a/s har i mere end 50 år leveret displayløsninger og butiksløsninger, der får produkter til at skille sig ud og vinde kampen om forbrugernes opmærksomhed.

Annonce

Annonce

Annonce