Dyrlægen

Nyt laboratorieudstyr på klinikken

Investering i moderne laboratorieudstyr og en målrettet indsats skal give Herlev Dyreklinik hurtigere svar på blodprøver.

Et nyt, fuldautomatisk analysesystem vil fremover forkorte ventetiden på blodprøveanalyser på Herlev Dyreklinik. Systemet betyder nye arbejdsgange for personalet, som nu selv skal betjene laboratorieudstyret og analysere blodprøverne på klinikken fremfor at sende dem til ekstern analyse. Det nye udstyr giver hurtigere svar til patienterne, som hurtigt kan komme i den rette behandling, fortæller dyrlæge og ph.d. Kristian M. Kamstrup.

»Vi etablerede klinikken for tre år siden og har indtil for et halvt år siden benyttet IDEXX’ service ved at sende blodprøver ind til analysering. Men vi har erfaret et stigende behov for at kunne give svar på blodprøverne med det samme, og derfor har vi nu valgt at investere i blodanalyseapparaterne ProCyte Dx Hematology Analyzer og Catalyst One Chemistry Analyzer,« siger Kristian M. Kamstrup.

Med det nye udstyr kan klinikken lave en hæmatologisk undersøgelse af patientens blod og undersøge røde og hvide blodlegemer samt en biokemisk undersøgelse af blodets indholdsstoffer samme dag, som prøven tages.

»Nu kan vi undersøge vores blodprøver på vores eget laboratorium og få svar inden for 10 til 15 minutter,« siger Kristian M. Kamstrup.

Practice Better Medicine

Udstyret har en stor præcision. Procyte Dx kombinerer tre avancerede teknologier, der giver en fuld differentiering af røde og hvide blodceller på to minutter. IDEXX Catalyst One analyserer biokemiske parametre ved hjælp af tørkemi, hvor et filterlager sorterer lipid, hæmolyse og bilirubin fra i prøven, så aflæsning af resultatet ikke påvirkes. Der er stor fleksibilitet i muligheden for at analysere in house-diagnostik, fordi klinikken får en bred testportefølje og selv kan sammensætte profiler og tests, så det passer bedst muligt til udredningen af den individuelle patient, fortæller Louise Pahle, Veterinary Diagnostic Consultant fra IDEXX.

»Når klinikken står med et akut, sygt dyr kan de med det samme få svar på en bred diagnostisk blodprøve, og det giver retning for, hvilken vej de skal gå med det videre behandlingsforløb, fordi de hurtigt kan stille diagnosen. De kan således sætte en korrekt behandling i gang meget hurtigere end tidligere. I sidste ende handler det om at give dyrlægerne mulighed for ’Practice Better Medicine’,« siger Louise Pahle.

Udstyret i huset

Herlev Dyreklinik benytter primært udstyret til patienter med mistanke om en systemisk sygdom og til præanæstetiske blodprøver. Patienten slipper nu for at komme ind på klinikken dagen i forvejen, hvis der tages en blodprøve, inden patienten lægges i bedøvelse.

»Vi har ofte en god fornemmelse af, hvorvidt hunden er rask eller ej. Men hunden kan eksempelvis have problemer med nyrerne, hvilket kan være svært at se, og derfor giver det god mening, at vi nu kan lave en biokemisk undersøgelse af nyrernes funktionsevne, inden vi lægger hunden i narkose. Vi tager ofte blodprøven om morgenen, når hunden kommer ind på klinikken, da det skaber det bedste flow for både patienten og personalet,« fortæller Kristian M. Kamstrup.

Læs hele artiklen her

Annonce

300x600 px NCC Dyrlaegen.nu

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen