mink

Ny Dyrevelfærdslov har fokus på menneskers følelser frem for dyrenes velfærd

Et forslag til ny lov om beskyttelse af dyr fremsættes snart i Folketinget. Peter Sandøe argumenterer her for, at forslaget med sit fokus på såkaldte etiske hensyn, er mere optaget af at beskytte menneskers følelser end at begrænse dyrs lidelser. Han frygter, at forslaget kan skabe grundlag for en vilkårlighed i retsudøvelsen.

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

Indtil for omkring 200 år siden var det i vores del af verden kun ejendomsretten og andre menneskecentrerede hensyn, som satte grænser for udnyttelsen af dyr. Dette ændrede sig i det 19. århundrede, hvor der kom lovgivning, som skulle tjene til at beskytte dyr mod menneskers mishandling og misbrug.

Den første lov til beskyttelse af dyr blev vedtaget af det britiske parlament i 1822, og Danmark fulgte trop i 1857, hvor lov om ’straf for dyrplageri’ blev indført. Den forbød ’rå mishandling eller anden grusom og oprørende behandling af dyr, navnlig husdyr’.

Disse tidlige dyreværnslove sigtede mod at beskytte dyr mod såkaldt ’meningsløs grusomhed’, hvorimod den almindelige brug af dyr til produktion af fødevarer eller beklædning eller som trækdyr ikke blev begrænset. Som det fremgår af citatet fra den danske lov, var fokus på motiver (’rå’ og ’grusom’) og på følelserne hos de, der så på (’oprørende’).

Dette ændrede sig gradvist fra midten af det 20. århundrede. I de indledende paragraffer til ’Lov om værn for dyr’, som trådte i kraft i Danmark i 1950, blev perspektivet udvidet til også at omfatte den almindelige måde at holde og passe dyr på. Dyrene skulle ‘passes og plejes forsvarligt’, og man skulle sikre sig, at deres opholdsrum var ‘forsvarligt indrettet’. Hermed nærmede man sig det moderne begreb ‘dyrevelfærd’, som sætter grænser for den almindelige brug af dyr, for eksempel til at producere kød, mælk, æg og pels.

Dyrenes vigtigste behov

Begrebet ‘dyrevelfærd’ kom til fuld udfoldelse i den seneste store revision af den danske dyreværnslov fra 1991, som blev indledt med de følgende to paragraffer:

  • § 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
  • § 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.’

Her formuleres et krav om, at dyr i menneskelig varetægt skal have opfyldt deres vigtigste behov; og videnskaben (passende afvejet i forhold til det praktisk mulige) får til opgave at vurdere, om behovene bliver opfyldt.

I Danmark, såvel som i andre europæiske lande, er der fortsat et stykke vej fra idealer til realitet, idet hensynet til dyrenes velfærd i udmøntningen af lovgivningen bliver afvejet i forhold til blandt andet økonomiske forhold. Medens der for eksempel er indført regler, som forbyder fiksering af drægtige søer, er der ikke lavet lovgivning, som sikrer, at søerne kan gå løse i de perioder, hvor de farer og passer deres smågrise. Dette på trods af at velfærdsforskning klart dokumenterer, at søer har behov for at gå løse, også når de er farende og diegivende, og på trods af at det har vist sig praktisk muligt at holde disse søer løse.

Når et forbud mod fiksering af farende og diegivende søer ikke bliver indført, skyldes det, at staldsystemer til søer i disse faser er mærkbart dyrere end andre. Da den danske svineproduktion sker på markedsvilkår og i høj grad er eksportorienteret, har man fra politisk hold ikke ønsket at lovgive, så danske landmænd konkurrencemæssigt bliver stillet væsentligt dårligere end deres udenlandske konkurrenter.

Dyreetisk råd

Helt generelt ligger der i udfoldelsen og forvaltningen af den eksisterende dyreværnslovgivning en etisk afvejning af på ene side hensynet til at sikre, at dyr i menneskelig varetægt får opfyldt deres forskellige behov, og på den anden side at sikre, at en række menneskelige hensyn tilgodeses. Dette er en del af baggrunden for, at der i loven fra 1991 blev nedsat et dyreetisk råd, som bidrager til forslag om, hvordan denne afvejning skal foretages.

I formålsparagraffen, som indleder det forslag til en ny dyrevelfærdslov, som blev sendt i høring i efteråret, siges det som noget nyt, at loven ikke blot skal tjene til at sikre, at dyrene får opfyldt deres behov, men også til at særlige ‘dyreetiske’ hensyn bliver tilgodeset.

Baggrunden for denne nyskabelse er ifølge bemærkningerne, at der i den nuværende dyreværnslov er indført et forbud mod menneskers seksuelle omgang med dyr, som ‘gælder uanset om dyret har lidt overlast eller ej’ (underforstået har dette forbud været på kant med den eksisterende dyreværnslovgivning, hvilket man nu vil rette op på).

Den foreslåede formålsparagraf i loven vil ikke kun tjene til at retfærdiggøre forbuddet mod dyresex, men vil også åbne for forslag om yderligere lovændringer, som er baseret på ønsket om at begrænse former for brug af dyr, der anses som umoralske uden at være velfærdsmæssigt betænkelige.

Er produktion produktion?

Allerede i 2003 blev det slået fast i en lov, der skulle stoppe import af hunde- og katteskind fra Asien, hvor disse dyr efter alt at dømme holdes og aflives under velfærdsmæssigt uacceptable forhold, at det ikke i Danmark er tilladt at producere skind fra hunde og katte – også selv om det sker på en velfærdsmæssigt set forsvarlig måde. Dette skete i en særlov, da man ikke mente, der var hjemmel for et sådant forbud i dyreværnsloven.

Den gang havde jeg en dialog med den ansvarlige minister, Lene Espersen, om det ulogiske i, at hun ville have forbudt produktion af katte- og hundeskind, samtidig med at hun lige havde forsvaret minkproduktion med henvisning til, at produktion er produktion. Jeg fremførte, at et dyr er et dyr, hvad enten der er tale om en mink, en kat eller en hund. Dertil svarede hun med et smil på læben, at politik er politik. Det er dog ikke uden konsekvenser på denne måde at flytte lovgivningens grænser for brug af dyr. Det næste kunne være et forbud mod al pelsproduktion.

En sådan mulighed er rykket tættere på, idet Norge er på vej med et forbud mod al pelsproduktion. Og tidligere er tilsvarende lovgivning gennemført i blandt andet Storbritannien og i Holland. I alle tre lande har man i forbindelse med lovgivningen påberåbt sig såkaldt etiske hensyn. Man har ikke argumenteret for, at pelsproduktion skulle være mere dyrevelfærdsmæssigt belastende for de berørte dyr end produktion af kød og andre animalske produkter, men at den derimod er mere uetisk.

Etisk forskel på pels og mad?

I høringsforslaget til den norske regerings lovforslag citeres en hollandsk dom, som slår fast, at forbuddet mod at holde og aflive pelsdyr med henblik på at producere pels er begrundet i en etisk norm, ifølge hvilken det at dræbe for at få mad (en livsnødvendighed) er retmæssig, mens det at dræbe for andre produkter ikke er berettiget. Dette er set ud fra en videnskabelig synsvinkel langt ude i skoven. Ernæringsmæssigt er der tilsyneladende ikke nogen tvingende grund til at spise kød og andre animalske produkter, så længe man spiser med ernæringsmæssig omtanke. Undersøgelser, der har sammenlignet veganere og vegetarer med folk, der spiser kød, har således fundet, at veganere og vegetarer i snit lever væsentligt længere end kødspiserne. I forhold til miljø og klima kan det ydermere være svært at forsvare den nuværende husdyrproduktion. Når man alligevel hævder, at der er tale om et ‘etisk’ forskel, synes det således alene at basere sig på, at tanken om at holde og dræbe pelsdyr er følelsesmæssigt frastødende.

Det er efter min opfattelse både interessant og betænkeligt, at man i forslaget til en ny dank lov, der har fået titlen ‘dyrevelfærdslov’, er gået bort fra at lade dyrevelfærd og den tilhørende videnskabelige vurdering, baseret på dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner, være det afgørende beskyttelseshensyn. I stedet er man gået tilbage til 1800-tallets tanker om, at det er motiver og følelser hos mennesker snarere end reelle konsekvenser for dyrene, der skal danne grundlag for reguleringen af brug af dyr. Interessant, fordi det illustrerer, at lovgivningen i Danmark bevæger sig mere og mere i en moralistisk retning. Betænkeligt, fordi den nye lovgivning danner grundlag for en vilkårlighed i retsudøvelsen, som efter min opfattelse hverken er til gavn for dyr eller mennesker.

Dyrlaegen-rehabilitering-SoMe

Du kan stadig nå det: Nyt hold af fagveterinærsygeplejersker i rehabilitering starter i juni

Rehabilitering i smådyrspraksis Uddannelsen som fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering forventes at starte for anden gang til juni 2019. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Universitetshospitalet for Familiedyr/KU SUND. Læs mere på www.ddd.dk eller kontakt Anne Vitger på anvi@sund.ku.dk Fysioterapi – sådan startede det på Årslev Dyreklinik Fysioterapi kan sagtens udføres…

Annonce

video-banner-annonce-dyrlægens-web_annonce-C-magasinet-ny
Rehabiliteringgiver-nye-muligheder_dyrlaegen

Rehabilitering giver nye muligheder

Alle hunde med smerter i bevægeapparatet kan have glæde af rehabilitering. Med en fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering opnår klinikken nye muligheder, også selvom hunden ikke har været opereret. Nyt hold på uddannelsen begynder til juni. Mange forbinder rehabilitering med genoptræning efter operation. Det er også en del af det. Men alle hunde, som bevæger sig forkert…

kirsten-vestergaard-portraet_some

Ny kursusvirksomhed

KirVet Kurser er ny kursusvirksomhed for veterinærbranchen i Danmark. De første kurser blev afholdt i 2018, og der er flere kurser på vej i 2019. En ny veterinær kursusvirksomhed har set dagens lys. KirVet Kurser er startet af dyrlæge Kirsten Vestergaard, der sidste år havde 25 års jubilæum som dyrlæge. Hun har arbejdet med møder,…

mrscanner_anicura_aarhus

Første MR-scanner klar til smådyr

Før første gang har en smådyrspraksis i Danmark nu adgang til MR-scanning 24 timer i døgnet. Det giver muligheder for mere præcise diagnoser af blandt andet hjernelidelser og skader på centralnervesystemet. AniCura Aarhus Dyrehospital har investeret i en MR-scanner til smådyr og er dermed den eneste smådyrspraksis med adgang til MR-scanning døgnet rundt. Scanneren giver…

giardia-parasit

GIARDIA – facts til folk i praksis

Hvis du var en af de uheldige, som ikke havde mulighed for at deltage i et af de to nyligt afholdte MSD Animal Health kurser om Giardia og andre protozoer, kan du her læse de vigtigste facts om Giardia. Forekomst af Giardi Giardia er forholdsvist almindeligt forekommende blandt hunde og katte i Norden. Unge dyr…

vetapo-dyrlaegen-artikel

Nyt veterinært online-apotek med fokus på dyrlæger

Ny hjemmeside kun for veterinært personale gør bestilling af medicin nemmere. Websitet er blandt andet udviklet af en veterinærsygeplejerske, der har brugt sin erfaring fra praksis til at målrette Websitet til dyreklinikker og -hospitaler. Det skal være nemt og hurtigt at bestille medicin for klinikkerne. Det er holdningen hos folkene bag VetApo, som er et…

Lise Mogensen DYRLÆGENs kommunikations- og marketingkonsulent

Velkendt ansigt på DYRLÆGEN

Tidligere produkt- og salgschef Lise Mogensen har fået ansvar for Dyrlægens marketing – og hun kan desuden udvikle marketing for klinikker og virksomheder. Hvornår har du sidst hørt fra Lise Mogensen? Fremover bliver sandsynligheden større, for hun er blevet ansat som kommunikations- og marketingkonsulent med særligt ansvar for Dyrlægen – og dyrlæger. Gennem 25 år har…

foa-undersogelse

FAO-rapport: Det gode eksempel kræver samarbejde

FAO – FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation omtaler den danske indsats med at reducere antibiotikaforbruget og håndtere resistensudfordringerne som et eksempel til efterfølgelse for andre lande verden over. Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra organisationen. Rapporten beskriver udviklingen og de udfordringer, der har været over de sidste ca. 25 år. Sammen med en kraftigt…

Forskningspris_til_dyrlæge_på_Arhus_universititet

Forskningspris til dyrlæge på Arhus universititet

Dansk forskergruppe med dyrlæge i spidsen har modtaget 3R-prisen for at sætte fokus på systematiske reviews og forskningskvalitet. Der udbydes nu to kurser, så flere forskere kan få kendskab til metoden. AUGUST-gruppen fra Aarhus Universitet arbejder for at udbrede kendskabet til og vigtigheden af systematiske reviews i den prækliniske forskning, og det har gruppen nu…

Tino_Bendix_1200x630

Ny ejer giver digitalt spring

I begyndelsen af februar fik Kruuse ny amerikansk ejer. Det nye ejerskab styrker indsatsen på det veterinære marked, og indenfor et års tid håber Kruuse at kunne præsentere en helt ny digital platform, der binder ERP-systemerne sammen med fokus på compliance. Leverandør af veterinærartikler til dyreklinikker og dyrehandlere, Jørgen Kruuse A/S har fået ny ejer….

peter-dahlberg-ceo

Anicura går ind på det franske, spanske og italienske marked

Anicura har 18. februar meddelt, at de etablerer sig i det sydlige Europa via opkøb af klinikker i Frankrig, Spanien og Italien. Anicura har således nu klinikker i Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Østrig, Schweitz og Holland, Frankrig, Spanien og Italien. ”Det europæiske marked er i fortsat udvikling i takt med, at kæledyrene i højere og…

Annette_Bernth_sommer_some

VetFamily-kæden solgt til Fidelio Capital

VetFamily fortsætter på kendte svenske hænder til stor glæde for Annette Bernth, der er administrerende direktør i VetFamily Danmark. »Vi kender Fidelio Capital og de kender os, så det føles som et trygt og supergodt match. Fidelio har fulgt VetFamily i mange år, og de tror fuldt ud på vores mission om at supportere vores…

gadekundeprojekt-i-nepal

Dyrlæger og VSP’er søges til Nepal

Foreningen Dyrlæger uden Grænser arrangerer i foråret 2020 et gadehundeprojekt i Nepal, og der er både brug for frivillige dyrlæge og veterinærsygeplejersker. Dyrlæger ugen Grænser søger 10 til 15 erfarne dyrlæger samt ca. 20 veterinærsygeplejersker til mindst to ugers frivilligt arbejde i Katmandu, Nepal.Foreningen planlægger sammen med Katmandu Animal Treatment Center et projekt med gadehunde,…

Dyrlægen

Hvorfor forærer vi ydelserne væk?

En vigtig forudsætning for det gode liv i praksis er, at økonomien hænger sammen. Men mange smådyrsklinikker har en forretningsmodel, hvor hovedparten af ydelserne leveres med underskud. Af Christian Kolthoff, dyrlæge og forretningsudvikler Selvom fokus naturligvis er på dyrene og det faglige arbejde, så er enhver selvstændig dyrlæge også hver dag nødt til at også…

Dyrlægen

Oplev savannens vilde dyr helt tæt på

’The big five’ er stadig målet for mange, der rejser på safari. I dag skydes løven, leoparden, næsehornet, bøflen og elefanten heldigvis fortrinsvis med kameraet og ikke riflen. Målet blev næsten nået, da dyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup var på safari i Kenya. Tekst og fotos af Aage Kristian Olsen Alstrup, dyrlæge, ph.d.,PET-centret ved Aarhus…

Dyrlægen

Dansk dyrlæge vil have Nordens bedste hospital

Masser af specialister, en komplet vagtordning og konstant vækst. Det er nogle af fokusområderne, der skal gøre danske Carsten Glindøs ambition om at gøre hans dyrehospital i Norge til Nordens bedste. Dyrlæge Carsten Glindøs mål er at skabe et af Nordens bedste dyrehospitaler – intet mindre. For godt 20 år siden købte han en lille…

Dyrlægen

30 års erfaring og altid klar med en ny ide

Lene Trier har været dyrlæge i 30 år. Hun har prøvet flere forskellige nicher, og er begejstret for at have en uddannelse med så mange muligheder. Det er sundt at kaste sig ud i nye opgaver, og jeg er langt fra færdig, siger hun. Man har aldrig rigtig kunnet slå fast, om Lene Trier var…

Dyrlægen

Klovsundhed ved søer

Problemer med klovene giver dårlig velfærd og dermed reduceret produktivitet for mange søer. Haltheder ved søerne er et velfærdsmæssigt og dermed også et økonomisk problem i mange sohold. Ud over at være smertevoldende medfører lidelser i benene en øget risiko for, at dyrene må sættes ud eller aflives, inden de har opnået et maksimalt økonomisk…

Dyrlægen

Perfekt kombination af krybdyr og forskning

Det er lykkedes dyrlæge Mark Krabbe at kombinere sine to store interesser, forskning og krybdyr. Forskningen pirrer hans nysgerrighed, og krybdyrene er hans helt store passion. Dyrlæge Mark Krabbe har fundet sin helt egen kombination af nicher, der tilsammen udgør hans drømmejob. I hverdagen arbejder han inden for forskning i medicinalindustrien, og om lørdagen får…

Dyrlægen

Dataanalyse skal give nye svar til svineproducenter

Landets største svinefaglige dyrlægepraksis har ansat en epidemiolog til at analysere de enorme mængder produktionsdata fra en del af landets svinebesætninger. Ny viden skal resultere i unik rådgivning. Ukendte sammenhænge skal ud af mørket, og fastgroede sædvaner skal efterprøves. Det er holdningen hos Danvet, der som den første praksis i Danmark har ansat en epidemiolog…

Dyrlægen

Det gode kaninliv

Der ligger et stort arbejde i at oplyse om korrekt fodring og kaninvelfærd. Det mener dyrlæge Kirsten Boeck, der gør op med en udbredt tankegang om, at det er i orden at holde kaniner alene i små bure. De seneste mange år er kaniner blevet et mere og mere populært kæledyr i de danske hjem….

Dyrlægen

Bedste ven og kommende diabetesservicehund

Sif Baber Østergaard er dyrlægestuderende. Hendes golden retriever Luna er hendes ven og følgesvend, og en dag vil den kunne redde hende fra et ubehageligt anfald. Sif Baber Østergaard er nemlig diabetespatient og i gang med at træne Luna op som diabeteshund. Luna er min golden retriever på to år, og hun er ved at…

Dyrlægen

Galdesalte på godt og ondt

Galdesalte findes hos alle hvirveldyr, men der er stor variation i deres kemiske struktur. Det bevirker, at galdesalte kan fungere både som blandt andet signalstoffer, antibiotika, hormoner. Desuden er det sandsynligt, at man i fremtiden vil opdage nye funktioner af galdesalte for eksempel i hjernen. Galdesalte findes hos alle hvirveldyr, men galdesaltenes kemiske struktur udviser…

Dyrlægen

Hestens Dag giver ny viden og netværk

E-vet afholdt Hestens Dag 2018, der gennem workshops og faglige foredrag satte fokus på tænder, røntgen og laserbehandling for landets dyrlæger. For tredje gang afholdt E-vet Hestens Dag i slutningen af maj på Grydegaard Islændercenter, hvor både øvede og mindre erfarne dyrlæger fik mulighed for at teste udstyr inden for udvalgte områder og lave praktiske…

Dyrlægen

Flot fremmøde til hygiejne-møde

Dyrlæger og veterinærsygeplejersker ønsker mere viden om hygiejne. Det må være konklusionen, efter Mediqs første fyraftensmøde om hygiejne. Der er stor efterspørgsel efter at lære mere om hygiejne – i hvert fald var 35 dyrlæger og veterinærsygeplejersker mødt op, da Mediq inviterede til fyraftensmøde om hygiejne i virksomhedens lokaler i Brøndby i april. Mødet havde…

Dyrlægen

Transplantation af fæces hos mink

Er det muligt at ændre tarmfloraen hos mink ved at transplantere fæces? Og kan en sådan transplantation påvirke syge mink i positiv retning? Det var temaet i dyrlæge Morten Thorstensens speciale, som er udarbejdet på Kopenhagen Fur’s forsøgsfarm. Indledning Der har gennem de senere år været stigende fokus på utrivelige mink, der har normal til…

Dyrlægen

Frederiksværk Dyrehospital går live

Siden november 2017 har Frederiksværk Dyrehospital sendt live fra Facebook i ti episoder for at give facebook-følgerne et indblik i det faglige arbejde på klinikken. Konkurrencer, overvægt hos smådyr, mavetarmlidelser, tænder og gigt hos seniordyr. Temaerne har været mange blandt de ti første facebook-episoder, Frederiksværk Dyrehospital har sendt live fra klinikkens facebookprofil. Siden november 2017…

Dyrlægen

Nyt laboratorieudstyr på klinikken

Investering i moderne laboratorieudstyr og en målrettet indsats skal give Herlev Dyreklinik hurtigere svar på blodprøver. Et nyt, fuldautomatisk analysesystem vil fremover forkorte ventetiden på blodprøveanalyser på Herlev Dyreklinik. Systemet betyder nye arbejdsgange for personalet, som nu selv skal betjene laboratorieudstyret og analysere blodprøverne på klinikken fremfor at sende dem til ekstern analyse. Det nye…

Dyrlægen

Fokus på adfærd betaler sig

Adfærd er på én gang signaler og reaktioner. Hvis vi som veterinært personale er mere opmærksomme på dyrenes adfærd, får vi tryggere patienter, gladere klienter og større arbejdsglæde. Denne opfordring kommer fra dyrlæge og adfærdskonsulent Iben Meyer.  Vi bruger vores øjne til at se med og vores ben bruges til at gå og stå med….

Dyrlægen

Kæledyrenes forældre kræver behandling

Veterinærområdet er vokset til 22 procent af Boehringer Ingelheims omsætning et år efter overtagelsen af Merial. De tre fokusområder er vacciner, antiparasitære midler og behandling af kroniske lidelser. Mere kød på bordet og flere kæledyr i hjemmene er globale trends, som giver tilfredse smil i Boehringer Ingelheims Animal Health Division. Knap fire milliarder euro eller…

Dyrlægen

Er vi på vej mod en masseuddøen af verdens dyrearter?

Står vi overfor masseuddøen af dyrearter på niveau med, hvad der tidligere er sket i jordens historie – denne gang blot med mennesket som drivende årsag? Denne artikel beskriver de fem større masseuddøen i jordens seneste 500 millioner års historie, og stiller spørgsmålet, om vi mennesker står bag den sjette masseuddøen? Masseuddøen er sket før…

Dyrlægen

Ny forskning kan ændre hundeloven

En banebrydende dansk undersøgelse viser, at hundes racer kan bestemme via DNA. Dermed er der nu nye faste argumenter for en ændring af hundeloven. DDD er allerede i gang med lobbyarbejde. Nu ser det endelig ud til, at de danske dyrlæger kan får afgørende indflydelse på Hundeloven. Ny dansk forskning viser banebrydende resultater inden for…

Dyrlægen

Efterspørgslen stiger på veterinær kiropraktik

Der er en stigende efterspørgsel på veterinær kiropraktik blandt klienter, og heldigvis uddanner flere og flere dyrlæger sig inden for området. Flere klinikker og hospitaler har efterhånden også egne dyrlæger med efteruddannelsen eller et godt samarbejde om henvisninger. Siden den spæde begyndelse i 1980’erne er veterinær kiropraktik blevet mere og mere anerkendt, præcis som det…

Dyrlægen

Nyt fodertilskud udviklet efter dyrlæge-projekt

Resultaterne fra dyrlæge Frederikke Lindenbergs ph.d.-projekt lægger grunden til nyt tilskudsfoder til føl. Fodret forbedrer tarmflora og øger antallet af anti-inflammatoriske og regulatoriske immunsignaler. Dyrlæge Frederikke Lindenberg har skrevet ph.d.-projekt hos Brogaarden Korn- og Foderstoffer ApS, og projektet har nu resulteret i et nyt fodertilskud til føl. Tilskuddet blev præsenteret for avlere, dyrlæger, presse og…

Dyrlægen

Hvad er god dyrevelfærd, og hvordan vurderes det?

Debatten om dyrevelfærd bliver ofte følelsesladet, og derfor bør fokus holdes på de indikatorer, der udvælges til et velfærdsvurderingssystem. Der findes meget forskning på området, og sammen med dyreværnslovgivningen giver det mulighed for at udarbejde seriøse systemer til vurdering af velfærden på bedrifterne. Svaret på spørgsmålet, om man kan vurdere dyrevelfærd, er: Ja, det kan…

Dyrlægen

Svinedyrlæge i Asien

Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard arbejder med mellemrum som rådgiver i Asien. Her er der store sygdomsmæssige udfordringer blandt andet på grund af manglende central styring. Han fortæller her om sit arbejde med asiatiske besætninger, hvor mange heldigvis er på rette vej med hjælp fra amerikanske eller europæiske dyrlæger. De fleste asiatiske lande har store problemer med…

Dyrlægen

Ledelse i praksis

Succes i veterinærpraksis kræver gennemsigtige roller og ansvarsområder samt anerkendelse fra ledelsen, fortæller dyrlæge og partner Søren Hornbæk. Dyrlæge Søren Hornbæk har længe interesseret sig for ledelse og har altid haft lyst til at blive selvstændig. Ønsket gik i opfyldelse, da han kontaktede Trekantens Dyrlæger og købte sig ind som partner og trådte ind i…

Dyrlægen

Diplomatgrad i reproduktion hos hund og kat

Fagdyrlæge Kathrine Kirchhoff har som den første praktiserende dyrlæge i Danmark opnået en diplomatgrad under ECAR (European College of Animal Reproduction) med speciale i reproduktion hos hund og kat. Kathrine Kirchhoff er landets førende fertilitetsekspert inden for smådyr. Hun blev fagdyrlæge inden for hund og kat i 2007 med hovedopgave i planlægning af det optimale…

Dyrlægen

VSP’er bekæmper dyrlægeskræk

Hundetræner og veterinærsygeplejerske Katrine Hammer vil gerne være med til at sætte fokus på og hjælpe de mange hunde, der lider af dyrlægeskræk. Derfor har hun nu taget initiativ til Paws In Control, der blandt andet udgiver nyhedsbreve om, hvordan man forebygger angst for at komme til dyrlæge.  Det er tid til at besøge dyrlægen,…

Dyrlægen

Blodmider hos slanger og andre krybdyr

Krybdyr bliver hyppigere gæster på de danske dyreklinikker, og det betyder, at flere dyrlæger og veterinærsygeplejersker uforvarende kommer til at stifte bekendtskab med blodmider. Og det kan blive en ubehagelig oplevelse. Krybdyr er blevet, om ikke ligefrem en del af hverdagen, så i alle tilfælde en hyppigere gæst på mange dyreklinikker landet over. Det giver…

Dyrlægen

Status på kræftbehandling af familiedyr i Danmark

Det er ny fem år siden, den første gruppe af danske dyrlæger blev certificerede i onkologi. I mellemtiden er flere af disse uddannet sig til specialdyrlæger i onkologi. For nylig blev alle fem recertificerede.  I juni måned 2017 år var der travlhed i vores gruppe af onkologicertificerede dyrlæger, vi stod nemlig over for vores recertificering….

Dyrlægen

Hygiejne handler om meget mere end de resistente bakterier

Den svenske Veterinär Vårdhygienforening afholder hvert år en konference, hvor op mod 100 veterinærsygeplejersker og dyrlæger mødes med forelæsere og udstillere til diskussion og erfaringsudveksling og hygiejne. Hovedemnerne er brugen af antibiotika og hvordan vi opretholder en hygiejne, som kan stå mål med de risici for smitte. Her en opfordring til at benytte sig af…

Dyrlægen

Mere sundhed, velfærd og produktivitet – mindre antibiotika

Skal antibiotikaforbruget reduceres, er der brug for helhedssyn. Der skal forskes i både ernæring, produktionssystemer og sygdomshåndtering, mener professor Jens Peter Nielsen, og til det er der blandt andet brug for flere ph.d.-studerende. Fagmagasinet DYRLÆGEN er taget på besøg i HERD-bygningen på Grønnegårdsvej på Frederiksberg hos Jens Peter Nielsen, der i 20 år har været…

Dyrlægen

Hvad kan vi lære af 1064 dyrehelte?

Læsehunden Molly fra Odense har vundet titlen som Danmarks Dyrehelt 2017. Agria Dyreforsikring står bag kampagnen, der skal få os til at anerkende den store betydning, kæledyr har på menneskers liv. I fem uger har danskerne indstillet alle slags dyr til konkurrencen Kampagnen Danmarks Dyrehelt 2017, og den endelige vinder blev læsehunden Molly fra Odense….

Dyrlægen

Dyrlæge i Lapland

Dyrlæge Raiku Sarvijoki udskiftede katteklinikken på Frederiksberg med finske rensdyr, da hun i 2012 tog et job som veterinær i Lapland. 60-årige Raiku Sarvijoki gik fra at være indehaver af egen specialklinik for katte til at lukke klinikken på Frederiksberg for at tage til Grønland i en periode og arbejde med tilsyn med levnedsmiddelvirksomheder og…

Dyrlægen

Fra tandraspning til odontologi

Flere basale procedurer vedrørende odontologi inden for hestepraksis er endnu ikke undersøgt til bunds på et videnskabeligt fundament. Dyrlægerne var i en periode ved at miste tandspecialet til lægmænd, der tog området alvorligt og havde uddannet sig i tandraspning. Heldigvis er denne tendens vendt, og odontologi er blevet et af de områder inden for hestepraksis,…

Hestens Dag 2017 - Heste - Fagmagasinet DYRLÆGEN

Hestens Dag 2017

E-VET afholdt i samarbejde med Sound, Horse Dental Equipment og doctorVet en spændende dag med praktiske øvelser og faglige foredrag for landets dyrlæger. Grydegaard Islændercenter i Haderslev dannede i slutningen af maj rammen om kurset Hestens Dag 2017, hvor dyrlæger fra hele landet havde mulighed for at arbejde med nyt udstyr inden for udvalgte områder….

Otitis externa med Pseudomonas spp. hos hund - Hunde - Fagmagasinet DYRLÆGEN

Otitis externa med Pseudomonas spp. hos hund

Otitis externa hos hund er en hyppig årsag til dyrlægebesøg. Selvom diagnosen er almindelig, kan den være til stor frustration for både hund, ejer og dyrlæge. En af de infektioner, der kan give anledning til flest problemer, er infektion med Pseudomonas ssp., som ofte er forbundet med ildelugtende sekret, ruptur af trommehinden, ulcerationer, kroniske forandringer…

Verdenskongres for luftvejsforskere afholdt i Danmark - luftvejsforskere, dronningen

Verdenskongres for luftvejsforskere afholdt i Danmark

I år var Danmark valgt til at være vært for World Equine Airway Symposium (WEAS), der blev afholdt i juli måned. Symposiet afholdes hvert 4. år, og her samles de førende luftvejsforskere fra hele verden for at præsentere den nyeste viden inden for medicinske og kirurgiske luftvejslidelser. World Equine Airway Symposium (WEAS) blev denne gang…

Fra vikar til indehaver på et år - Vikar, dyrlæge

Fra vikar til indehaver på et år

Dyrlæge Tanja Petersen har på blot et år udskiftet stillingen som vikar til selvstændig erhvervsdrivende, da hun ved årsskiftet overtog Solrød Dyreklinik. Hun har aldrig været i tvivl om, at det var den rette karrierevej. 32-årige Tanja Petersen gik fra at være vikar til indehaver af sin egen klinik, da hun ved årsskiftet købte dyrlæge Ayoe Weiland…

Grundprincipper i udredning af den onkologiske patient - FNA vepithelial, glandulært, væv

Grundprincipper i udredning af den onkologiske patient

Onkologi er et voksende fokusområde. Specialdyrlæge Peter Maasbøl Skov giver her en sammenfatning af de principper, der anbefales til en systematisk udredning. Denne artikel vil sammenfatte principperne i den systematiske udredning af den typiske onkologiske patient, der præsenteres i klinikken med en hævelse. Hovedvægten er lagt på den cytologiske diagnostik, som er en unik diagnostisk undersøgelse,…