Koen længe leve: Målet er færre døde køer | Fagmagasinet DYRLÆGEN

Tidlig indsats giver færre døde køer

LVK Dyrlægerne satte i marts et projekt med titlen ’Koen længe leve’ i gang. Formålet er at nedbringe dødeligheden blandt køer.

Lav vomfylde, indsunkne øjne og halthed er blot nogle af de sygdomstegn, man skal holde øje med, når man skal spotte en syg ko i besætningen. Ved at opdage de tidlige tegn på sygdom og handle i tide kan man redde flere køer fra at dø eller blive uhensigtsmæssigt slagtet.

»Besætninger med lav kodødelighed er typisk kendetegnet ved at være gode til at spotte syge køer, næsten allerede inden de viser tegn på sygdom,« siger Nanna Frimann Jensen.

Hun er dyrlæge ved LVK, som netop har startet et projekt, hvor målet er at sætte fokus på området og derigennem bringe dødeligheden blandt køer ned.

 

Døde køer koster

Døde køer indebærer ikke kun et økonomisk tab, det koster også både arbejdsglæde og tab af dyrevelfærd, fortæller Nanna Frimann Jensen.  En død ko koster ifølge beregninger fra Seges i gennemsnit bedriften 10.000-13.000 kroner. Der er derfor flere gode grunde til at få bragt dødeligheden blandt køer ned.

»Hver gang en ko dør eller må slagtes tidligt, er det et tab. Og det bør altid være et mål at minimere det tab,« siger Nanna Frimann Jensen.

Ved at have fokus på ved hvilken alder og hvornår i laktationen udsætningen sker, kan det give et billede af, om strategien for udsætning af køer er optimal.

»Tidlig udsætning eller død i starten af laktationen er ikke økonomisk optimalt. Har man mange af den slags køer, skal man overveje, om man skal ændre på sin udsætningsstrategi, så man sikrer, at risikokøer ikke får endnu en laktation,« siger Nanna Frimann Jensen.

Hun håber, at LVK’s kampagne kan være med til at sænke dødeligheden i de besætninger, som deltager i projektet, ved at sætte fokus på området.

»Det primære mål med projektet er at sætte fokus på dødeligheden blandt køer. Og så bliver det interessant at se, om vi ved at flytte fokus kan rykke noget ude ved
landmændene,« siger hun.

Den seneste opgørelse fra Landbrug og Fødevarer, Kvæg, af kodødeligheden på landsplan viser et gennemsnit på 5,6 procent døde køer for perioden 1. marts 2019 til 29. februar 2020. Der er altså langt ned til de 3,5 procent døde køer, som er sektorens mål.

 

Månedlig opfølgning

I alt 27 besætninger har valgt at deltage i projektet, der har fået titlen ´Koen længe leve´. Projektet blev skudt i gang 1. marts, hvor de deltagende landmænd fik tilsendt en mail med data for kodødelighed og procentdel tidligt slagtede for januar og februar 2020.

»Vi opfordrer til, at landmændene hver især, i samarbejde med deres besætningsdyrlæge, udformer nogle målsætninger og en handleplan for bedriften,« siger Nanna Frimann Jensen.

Hun opfordrer desuden til, at man involverer alle medarbejdere på bedriften i projektet, da det kræver en fælles indsats at sænke dødeligheden.

»Det er vigtigt, at man snakker om det ude i stalden og involverer sine medarbejdere i bedriftens mål og resultater, hvis man vil rykke på noget,« siger Nanna Frimann Jensen.

En gang om måneden vil deltagerne modtage en mail med opfølgning på procentdel døde køer og procentdel tidligt afgået til slagtning. Formålet er, at det skal være nemt og hurtigt for deltagerne at tjekke op på dødeligheden i besætningen.

»De skal ikke selv ind i DMS og søge tallene frem. Vi sender data og relevante grafer i et A4-ark til dem via mail, så det er nemt at printe ud og tage med til tavlemøde,« siger Nanna Frimann Jensen.

Derudover er der oprettet en Facebook-gruppe, hvor deltagerne kan spare med hinanden og udveksle erfaringer. Flere af Nanna Frimanns kolleger er med i gruppen, hvor de en gang imellem vil dele gode råd med deltagerne i projektet.

»Men det er håbet, at deltagerne selv skal drive gruppen,« siger Nanna Frimann Jensen.

 

Find den syge ko i tide

For at sænke kodødeligheden kræver det først og fremmest en tidlig og forebyggende indsats, understreger Nanna Frimann Jensen,

»Køer, som har mange lidelser i forvejen, skal udsættes, og så skal alle medarbejdere have fokus på, og ikke mindst være skarpe til, at spotte syge køer – næsten allerede inden de viser symptomer,« siger Nanna Frimann Jensen.

Samtidig skal landmanden, i samarbejde med besætningsdyrlægen, udarbejde og følge en handlingsplan, der skal sikre en lav dødelighed i besætningen.

»Det vil være forskelligt, hvad den enkelte besætning skal have fokus på. Derfor er handleplanerne også individuelle. Men fælles for alle besætninger er, at de skal have fokus på at spotte syge køer så tidligt som muligt. Her kan drøvtygningsmålere være et godt værktøj,« anbefaler Nanna Frimann Jensen.

 

Sæt arbejdet med syge dyr i system

For at bakke op om en tidlig indsats har LVK udarbejdet informations- og hjælpeark til deltagerne med gode råd til at spotte en syg ko, lister til registrering af døde køer samt ark, der skal inspirere til at indføre og notere systematiske procedurer for identificering og håndtering af syge dyr i besætningen.

»Det handler om at få sat tingene i system, så samtlige medarbejdere ved, hvad de skal have fokus på, og hvad proceduren er for håndtering af syge og tilskadekomne dyr i besætningen,
og ikke mindst hvem der har ansvaret,« siger Nanna Frimann Jensen.

Når man har identificeret en syg eller skadet ko, så opfordrer hun til, at man handler med det samme.

»Koen skal separeres og undersøges nærmere, og den nødvendige behandling skal gives. Behandles koen i tide, er der også større sandsynlighed for, at hun kommer sig og bliver en normal, velfungerende malkeko igen,« siger hun.

 

Målet er færre døde køer

Projektet løber i første omgang frem til årsskiftet, herefter vil LVK beslutte, om projektet skal fortsætte et år mere.

»Vi bestræber os på altid at yde en god service til vores landmænd, og med dette projekt forsøger vi at gøre noget ekstra. Hvis det giver værdi for landmændene, vil vi overveje at køre en runde mere i 2021,« siger Nanna Frimann Jensen.

Succeskriteriet for projektet er enkelt; færre køer skal dø i besætningerne.

»Målsætningen er, at den gennemsnitlige dødelighed blandt køer i de deltagende besætninger er lavere om et år, ellers har vi ikke opnået noget,« siger Nanna Frimann Jensen.

Resultaterne for indeværende år vil blive præsenteret på LVK’s årsmøde i 2021.

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce