goldperioden-dyrlaegen

Goldperioden – blot er ferie for koen?

Rutinerne for afgoldning varierer fra land til land, og der mangler moderne forskning på området. I denne artikel gennemgås en række af de velfærdsmæssige udfordringer, som kan relateres til koens goldperiode.

Af Thomas Manske, dyrlæge, ph.d., teknisk chef, Boehringer Ingelheim Animal Health, Team Ruminant

Inspireret af den forgangne sommers tørke kan det være interessant at se på laktationscyklussens tørketid, nemlig goldperioden. Det er velkendt, at uden denne hvilefase vil mælkeproduktionen i den næste laktation være 20-40 procent lavere.

Rutinerne for afgoldning varierer enormt mellem lande og endda mellem gårde, ligesom køer på samme gård kan blive udsat for meget forskellige afgoldningsprocedurer. Der er i den grad mangel på moderne forskning indenfor området, og det skyldes måske, at man har betragtet goldperioden som en ubekymret ferie for koen.

Alt tyder alt på, at goldperioden ikke skal ses som afslutningen på laktationen, men derimod som begyndelsen på den næste. En velgennemført afgoldning giver fundamentet til god dyrevelfærd og yversundhed i goldperioden og en høj mælkeproduktion i den kommende laktation. En dårlig gennemført afgoldning giver velfærdsproblemer og øger risikoen for sygdom og reduceret produktion.

De vigtigste velfærdsproblemer for koen i forbindelse med afgoldning og gennem goldperioden er den forøgede risiko for yverinfektion, smerte og ubehag, som særligt ses i ved afgoldning af køer med en ’høj’ ydelse. Hertil kommer nogle af de andre påvirkninger, som koen udsættes for i forbindelse med afgoldning for at reducere mælkeproduktionen, såsom begrænset adgang til vand og foder, flytning til nyt miljø med efterfølgende kamp om rangorden med mere.

Nedenfor skal vi se på en del af de velfærdsmæssige udfordringer, som kan relateres til koens goldperiode.

Yversundhed

Mastitis er smertefuldt og udgør dermed et velfærdsproblem. Der findes såvel adfærdsmæssige som fysiologiske beviser for, at al klinisk masitis (uanset graden) er forbundet med smerte. Selv køer med mild mastitis har reduceret liggetid (Siivonen et al., 2011; Medrano-Galarza et al., 2012).

Køer med mild til moderat mastitis har større afstand mellem haserne sammelignet med raske køer, hvilket tolkes, som at de ændrer benstilling for at mindske trykket på et smertende yver (Kemp et al., 2008).

Køer med mild til moderat mastitis udviser også en øget følsomhed for såvel varme (Peters et al., 2015) som for tryk på yveret (Bradley, 2002). Det indikerer en lavere smertetærskel (hyperalgesi) som følge af inflammationen.

Hos køer med mastitis observeres øget af forekomst af bradykinin i mælken (Eshraghi, et al., 1999). Bradykinin er et potent smerteudløsende endogent stof, som også kan påvises hos køer med subkliniks staf. aureus mastitis. Det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt subklinsk mastitis også er forbundet med nedsat velfærd.

Risikio for nyinfektion

Studier har vist, at de fleste mastitistilfælde i tidlig laktation har rod i infektioner opstået i goldperioden (Bradley & Green, 2004) eller før afgoldning. Det er derfor, man anvender antibiotika ved afgoldning og/eller interne patteforseglere. I forbindelse med to faser af goldperioden er yveret særligt følsomt for nyinfektion, nemlig ved afgoldning og umiddelbart før kælvning. Når malkningerne stopper, ophører såvel den fysiske udskylning af bakterier gennem pattekanalen som desinfektion af pattespidser med spray eller dyp.

Når yveret hæver ved afgoldning kan mælkelækage opstå, etablering af keratinproppen forsinkes, og pattekanalen hæver op og forkortes. Tilsammen øger det risikioen for nyinfektion, ikke mindst fordi der samtidig er mælk i yveret, der fungerer som et perfekt substrat for bakteriel vækst.

I goldperiodens hvilefase er risikoen for nyinfektion lav. Der er en begrænset mængde væske, kasein og fedt til stede, samtidig med at laktoferrin blokerer for vækst af jernafhængige bakterier. Koncentrationen af leukocytter og antistoffer er ovenikøbet relativ høj.

Kort tid før kælvning forøges risikoen igen, da keratinproppen nedbrydes, hvilket hos visse køer giver anledning til lækage af råmælk. Dertil kommer at mængden af laktoferrin og leukocytter falder, og at leukocytaktiviteten er nedsat.

Afgoldning

Afgoldning af malkekøer indebærer, at malkningerne pludseligt eller gradvist ophører. I nutidens intensive mælkeproduktion sker dette typisk 45-60 dage før forventet kælvning. Nogle køer vil ved afgoldning have en relativ høj mælkeproduktion i størrelsesorden 25-35 kg/d, enkelte endda over 40 kg/d.

Gradvis ophør af malkning for at sænke mælkeproduktionen opnås ved at reducere foderindtaget (energien) og/eller ved at nedsætte malkefrekvensen før afgoldning.

I forbindelse med selve afgoldningen vil begge disse metoder medføre en betydelig akkumulering af mælk i yveret, som forårsager hævelse. Denne hævelse er i særdeleshed udtalt hos køer med høj mælkeydelse og særligt for dem, som udsættes for brat ophør af malkning. Yverhævelsen ved afgoldning giver smerte og ubehag (Bertulat et al., 2013; Zobel et al., 2015).

Førstekalvs-køer kan opleve mere ubehag ved afgoldning end ældre køer. Dels er det en ny stressende oplevelse for dem, dels har de en fladere laktationskurve. Yvervævet er heller ikke helt udviklet hos unge køer, hvilket kan nedsætte deres tolerance for højt intramammært tryk.

Fysiologiske forandringer ved afgoldning

Ved afgoldning fortsætter mælkekirtlen med at producere mælk, hvilket resulterer i et øget intramammært tryk, som kan lede til smerte og ubehag for koen. Trykket i kirtlen vil være højt cirka 16 timer efter sidste malkning, hvorefter mælkelækage og en mild inflammation kan opstå.

Inflammationen kan erkendes ved øget blodgennemstrømning i yveret samt stigning i antal neutrofile leukocytter i mælken.

Selve involutionen er i sig selv apoptotisk og forløber stort set uden inflammation.

Tegn på inflammation tolkes således som et resultat af for stor mælkeansamling i yveret (Silanikove et al., 2013, Zobel et al., 2015). Det intramammære tryk peaker normalt cirka to dage efter afgoldning (Bertulat et al., 2013), hvorefter det mindskes gradvist. Det er dog stadig synligt højt fire til seks dage efter brat afgoldning.

Smerte og ubehag ved afgoldning

To forhold beviser med tydelighed, at køer har nedsat velfærd forbundet med afgoldningsprocessen. Disse er en forandret liggeadfærd og et ændret respons på yverberøring.

At ligge og hvile er et stærkt prioriteret behov hos malkekøer. Manglende hvile betyder dårligere velfærd. Reduceret liggetid har derfor i forskningen været brugt som en indikator for det ubehag forårsaget af yverspænding, som koen oplever ved afgoldning.

Til eksempel er det vist i et studie (O’Driscoll et al., 2011), at reduktion i malkningsfrekvens fra to til én gang malkning per dag hos køer i midtlaktation gav en øget yverspænding, mælkelækage – og kortere liggetid.  Det er oplagt at tillægge den kortere liggetid som et forsøg fra koens side på at modvirke et ydre tryk på yveret.

I et andet studie noteredes ingen påvirkning på liggetiden dagen efter brat afgoldning hos køer med en mælkeproduktion på mindre end 10 kg/d. Yverets fasthed forøgedes også kun marginelt efter afgoldning ved en så lav mælkeproduktion (Tucker et al., 2009).

I et andet studie, hvor køerne i gennemsnit havde en mælkeydelse på mere end 16 kg/d mindskedes både liggetiden totalt og liggeperiodernes længde. Derimod steg antallet af liggeperioder. Det er tolket som tegn på fysisk ubehag og rastløshed (Zobel et al., 2013).

For raske goldkøer i et godt miljø angives 14 timers liggetid pr dag. Liggetiden kan påvirkes af pasningsniveauet. Til eksempel har et studie vist, at liggetiden for goldkøer i sengebåse kunne øges fra 9 timer om dagen til 14 timer ved at udskifte vådt savsmuld med tørt (Fregonesi et al., 2007).

At bedømme dyrs reaktion, når man palperer eller manipulerer med væv, er en almindelig metode for dyrlæger (og også for læger) til klinisk at bedømme smerteytringer. Metoden anses for at være gyldig og pålidelig, så længe reaktionen måles på en standardiseret og valideret måde.

Smerter fra yveret hos malkekøer har i studier kunnet kvantificeres under anvendelse af mekanisk (algometer) eller termisk (laser) stimulering af et bagben eller selve yveret. Disse metoder måler en ’nociceptiv tærskel’, den mindste grad af stimulans, der er nødvendig for at udløse et respons som eksempelvis spark, benløft eller pisken med halen.

Lave tærskelværdier indikerer øget grad af smerte. Hidtil har denne metode kun været brugt til at måle smerte i sammenhæng med mastitis eller halthed hos malkekøer.

Hvordan måler man i praksis?

Hvilken målemetode kan man så anvende under praktiske forhold? Adspurgte tyske landmænd angav i et studie, at de ændrede adfærdsmønstre i forbindelse med afgoldning mest var relateret til uro og rastløshed, øget vokalisering samt nedsat appetit og liggetid (Bertulat et al., 2015).

Man kan få et indtryk af yverspændingen ved hjælp af palpation. Hævelsen af yveret kan vurderes ved at sammenholde pattelængden før sidste malkning med pattelængden de første dage efter afgoldning.

Mælkelækage er også et godt mål, og det udgør en stor risiko for intramammære infektioner. Øget vokalisering kan ligeledes være en indikator for det ubehag, som er forbundet med det forøgede tryk i yveret, men kan naturligvis også være et udtryk for sult eller stress relateret til flytning, omgruppering med videre.

Uro og stress

Begrænsing af foder og vandtilgang anvendes nogle gange som en effektiv metode til hurtigt at sænke mælkeproduktionen. Ved en sådan procedure ses en markant forøgelse af kortisolindholdet i blodet, hvilket er en indikator på stress. Det skal bemærkes, at en begræsning af tilgang til vand er betænkeligt ud fra et velfærdsperspektiv.

Martin Odensten og medarbejdere (2005) viste, at afgoldning på halm og vand udløste metabolisk stress hos køerne. Det anbefales derfor, at køer skal have adgang til en begrænset mængde mere energirigt foder i forbindelse med afgoldning.

Afgoldning udløser også et fysiologisk stress, idet smerte fra øget intramammært tryk efter afgoldning følges op af et stressrespons. Efter brat afgoldning af højtydende køer kan der påvises et højere niveau af kortisolmetabolitter (indikator på stress) i gødningen sammenlignet med køer som ikke oplevede en brat afgoldning, eller som blev afgoldet med en lavere mælkeproduktion. (Bertulat et al., 2013).

Det er værd at notere, at stress er additiv, og at risikoen for at blive ramt af eksemplevis intramammær infektion øges med stigende stressrespons.

Nyt miljø kan udløse stress

Køer er som bekendt neofobe, så et nyt miljø og uvante rutiner udløser også stress. Afgoldning er således forbundet med en række forandringer, som koen vil føle som stressfaktorer; eksempelvis flytning til nyt miljø, omgruppering og ændring af fodring.

Omgruppering kan forekomme flere gange i løbet af goldperioden, og det kan have uheldige konsekvenser for køerne. Flere studier har vist, at omgruppering mindsker tiden til drøvtygning og øger aggressioner (ex. Grant & Albright, 2001).

Sådan social uro varer flere dage efter, at der har været flytninger ind eller ud af gruppen, og gør at foderindtaget kan mindskes (Lobeck-Luchterhand et al., 2014) i den periode, hvor det er allervigtigst for koen med et optimalt foderindtag.

Det er vist, at køer som blev ramt af metritis (Huzzey et al., 2007) og ketose (Goldhawk et al., 2009) efter kælvning brugte mindre tid på foderoptag i ugerne før kælvning end de køer, som forblev raske efter kælvning. Det er også tegn på, at lavtrangerende køer et særligt udsatte for at risikere at blive jaget væk fra foderbordet af dominante køer (DeVries et al., 2004).

Det er således vigtigt med tilstrækkelig mange og tilstrækkeligt brede ædepladser for at mindske de negative konsekvenser af konkurrence mellem goldkøerne.

Anbefalede pasningsrutiner

I de fleste lande har brat afgoldning været anbefalet siden midten af 1900-tallet (Zobel et al., 2015). Studier, som understøtter dette udsagn, blev typisk gennemført i 1970’erne, hvor de fleste køers ydelse ved afgoldning lå under 10 kg/d.

Som tidligere beskrevet påvirkes sådanne køer kun i ringe grad af afgoldningen. I Sverige anbefales det generelt at gennemføre afgoldningen gradvist, selvom det videnskabelige grundlag for denne holdning er tynd.

Derimod er det interessant at notere sig, at interessen for gradvis afgoldning stiger på internationalt niveau. Det er tilsyneladende ikke afgørende, om køer afgoldes abrupt eller gradvist; mælkeproduktionen ved afgoldning kan derimod være af stor betydning.

Høj mælkeproduktion har vist sig at udgøre et problem i form af øget risiko for yverinfektioner (ex. Rajala-Schultz et al., 2005) samt negativ påvirket velfærd og smerter som følge af øget yverspænding. Det er derfor vigtigt at få nedbragt mælkeproduktionen så meget som muligt før afgoldning.

Bevægelse

Det er et plus for goldkøer at kunne bevæge sig frit omkring inde såvel som ude. Liggearealet bør være på mindst 10m2/ko, og strøelsen bør være rigelig og fornyes dagligt. Liggearealet skal til alle tider være tørt og blødt, så koen kan hvile så mange timer dagligt, som den ønsker.

Goldkøerne bør tillige beskyttes mod træk og høj varme, og opstaldning kan med fordel placeres, så dyrene ikke fornemmer indtryk fra malkestalden. Det kan stimulere mælkenedlægning, og derved øges risikoen for mælkelækage og korte liggetider.

Man kan også modvirke stress generelt ved at nedsætte konkurrencen om foder og vand, ved at der til enhver tid er fri adgang, og at alle kan æde på én gang. Goldkøer bør overvåges systematisk efter afgoldning, så man kan handle tidligt ved tegn på ubehag og øget risiko for sygdom hos de enkelte dyr.

Sammenfatning

Køer kan møde flere velfærdsproblemer i forbindelse med afgoldning og i goldperioden. Det kan være øget risiko for nyinfektioner i yveret, smerte og ubehag som følge af øget tryk i yveret efter afgoldning samt stress på grund af omgruppering, konkurrence med videre.

Disse velfærdsproblemer har en negativ indflydelse på sundhed, produktion og dyrets almene tilstand. Det kan være en god ide at fokusere på at mindske yverspændingen efter afgoldning, da det mindsker smerte og ubehag, ligesom det kan mindske risikoen for nyinfektioner. Til yderligere forbedring af livskvaliteten hos goldkøerne er det vigtigt at sikre en god fodring, sørge for et rent og blødt leje og så vidt muligt reducere stress i forbindelse med omgrupperinger.

Referencer

Bertulat et al., 2013. J Dairy Sci. 96: 3774-87
Bertulat et al., 2015. Vet Rec Open. 2:e000068
Bradley, 2002. Vet J. 164: 116-28
Bradley & Green, 2004. Vet Clin Food Anim. 20: 547-68
deVries et al., 2004. J Dairy Sci. 87: 1432-8
Fregonesi et al., 2007. J Dairy Sci. 90: 5468-72
Goldhawk et al., 2009. J Dairy Sci. 92: 4971-7
Grant & Albright, 2001. J Dairy Sci. 84: Suppl. E156–63
Huzzey et al., 2007.  J Dairy Sci. 90: 3220-33
Kemp et al., 2008. Vet Rec. 163: 175-9
Lobeck-Luchterhand et al., 2014. J Dairy Sci. 97: 2800-7
Medrano-Galarza et al., 2012. J Dairy Sci. 95: 6994-7002
Odensten et al., 2005. J Dairy Sci. 88: 2072-82
O’Driscoll et al., 2011. Livest Sci. 138: 132-43
Peters et al., 2015. Anim. 9: 2024-28
Rajala-Schultz et al., 2005. J Dairy Sci. 88: 577-9
Siivonen et al., 2011. Appl Anim Behav Sci. 132: 101-6
Silanikove et al., 2013. J Dairy Sci. 96 : 6400-11
Tucker et al., 2009. J Dairy Sci. 92: 3194-3203
Zobel et al., 2013. J Dairy Sci. 96: 5064-71
Zobel et al., 2015. J Dairy Sci. 98: 1–15

Dyrlaegen-rehabilitering-SoMe

Du kan stadig nå det: Nyt hold af fagveterinærsygeplejersker i rehabilitering starter i juni

Rehabilitering i smådyrspraksis Uddannelsen som fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering forventes at starte for anden gang til juni 2019. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Universitetshospitalet for Familiedyr/KU SUND. Læs mere på www.ddd.dk eller kontakt Anne Vitger på anvi@sund.ku.dk Fysioterapi – sådan startede det på Årslev Dyreklinik Fysioterapi kan sagtens udføres…

Annonce

Dyrlægen
Rehabiliteringgiver-nye-muligheder_dyrlaegen

Rehabilitering giver nye muligheder

Alle hunde med smerter i bevægeapparatet kan have glæde af rehabilitering. Med en fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering opnår klinikken nye muligheder, også selvom hunden ikke har været opereret. Nyt hold på uddannelsen begynder til juni. Mange forbinder rehabilitering med genoptræning efter operation. Det er også en del af det. Men alle hunde, som bevæger sig forkert…

kirsten-vestergaard-portraet_some

Ny kursusvirksomhed

KirVet Kurser er ny kursusvirksomhed for veterinærbranchen i Danmark. De første kurser blev afholdt i 2018, og der er flere kurser på vej i 2019. En ny veterinær kursusvirksomhed har set dagens lys. KirVet Kurser er startet af dyrlæge Kirsten Vestergaard, der sidste år havde 25 års jubilæum som dyrlæge. Hun har arbejdet med møder,…

mrscanner_anicura_aarhus

Første MR-scanner klar til smådyr

Før første gang har en smådyrspraksis i Danmark nu adgang til MR-scanning 24 timer i døgnet. Det giver muligheder for mere præcise diagnoser af blandt andet hjernelidelser og skader på centralnervesystemet. AniCura Aarhus Dyrehospital har investeret i en MR-scanner til smådyr og er dermed den eneste smådyrspraksis med adgang til MR-scanning døgnet rundt. Scanneren giver…

giardia-parasit

GIARDIA – facts til folk i praksis

Hvis du var en af de uheldige, som ikke havde mulighed for at deltage i et af de to nyligt afholdte MSD Animal Health kurser om Giardia og andre protozoer, kan du her læse de vigtigste facts om Giardia. Forekomst af Giardi Giardia er forholdsvist almindeligt forekommende blandt hunde og katte i Norden. Unge dyr…

vetapo-dyrlaegen-artikel

Nyt veterinært online-apotek med fokus på dyrlæger

Ny hjemmeside kun for veterinært personale gør bestilling af medicin nemmere. Websitet er blandt andet udviklet af en veterinærsygeplejerske, der har brugt sin erfaring fra praksis til at målrette Websitet til dyreklinikker og -hospitaler. Det skal være nemt og hurtigt at bestille medicin for klinikkerne. Det er holdningen hos folkene bag VetApo, som er et…

Lise Mogensen DYRLÆGENs kommunikations- og marketingkonsulent

Velkendt ansigt på DYRLÆGEN

Tidligere produkt- og salgschef Lise Mogensen har fået ansvar for Dyrlægens marketing – og hun kan desuden udvikle marketing for klinikker og virksomheder. Hvornår har du sidst hørt fra Lise Mogensen? Fremover bliver sandsynligheden større, for hun er blevet ansat som kommunikations- og marketingkonsulent med særligt ansvar for Dyrlægen – og dyrlæger. Gennem 25 år har…

foa-undersogelse

FAO-rapport: Det gode eksempel kræver samarbejde

FAO – FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation omtaler den danske indsats med at reducere antibiotikaforbruget og håndtere resistensudfordringerne som et eksempel til efterfølgelse for andre lande verden over. Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra organisationen. Rapporten beskriver udviklingen og de udfordringer, der har været over de sidste ca. 25 år. Sammen med en kraftigt…

Forskningspris_til_dyrlæge_på_Arhus_universititet

Forskningspris til dyrlæge på Arhus universititet

Dansk forskergruppe med dyrlæge i spidsen har modtaget 3R-prisen for at sætte fokus på systematiske reviews og forskningskvalitet. Der udbydes nu to kurser, så flere forskere kan få kendskab til metoden. AUGUST-gruppen fra Aarhus Universitet arbejder for at udbrede kendskabet til og vigtigheden af systematiske reviews i den prækliniske forskning, og det har gruppen nu…

Tino_Bendix_1200x630

Ny ejer giver digitalt spring

I begyndelsen af februar fik Kruuse ny amerikansk ejer. Det nye ejerskab styrker indsatsen på det veterinære marked, og indenfor et års tid håber Kruuse at kunne præsentere en helt ny digital platform, der binder ERP-systemerne sammen med fokus på compliance. Leverandør af veterinærartikler til dyreklinikker og dyrehandlere, Jørgen Kruuse A/S har fået ny ejer….

peter-dahlberg-ceo

Anicura går ind på det franske, spanske og italienske marked

Anicura har 18. februar meddelt, at de etablerer sig i det sydlige Europa via opkøb af klinikker i Frankrig, Spanien og Italien. Anicura har således nu klinikker i Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Østrig, Schweitz og Holland, Frankrig, Spanien og Italien. ”Det europæiske marked er i fortsat udvikling i takt med, at kæledyrene i højere og…

Annette_Bernth_sommer_some

VetFamily-kæden solgt til Fidelio Capital

VetFamily fortsætter på kendte svenske hænder til stor glæde for Annette Bernth, der er administrerende direktør i VetFamily Danmark. »Vi kender Fidelio Capital og de kender os, så det føles som et trygt og supergodt match. Fidelio har fulgt VetFamily i mange år, og de tror fuldt ud på vores mission om at supportere vores…

gadekundeprojekt-i-nepal

Dyrlæger og VSP’er søges til Nepal

Foreningen Dyrlæger uden Grænser arrangerer i foråret 2020 et gadehundeprojekt i Nepal, og der er både brug for frivillige dyrlæge og veterinærsygeplejersker. Dyrlæger ugen Grænser søger 10 til 15 erfarne dyrlæger samt ca. 20 veterinærsygeplejersker til mindst to ugers frivilligt arbejde i Katmandu, Nepal.Foreningen planlægger sammen med Katmandu Animal Treatment Center et projekt med gadehunde,…

Dyrlægen

Hvorfor forærer vi ydelserne væk?

En vigtig forudsætning for det gode liv i praksis er, at økonomien hænger sammen. Men mange smådyrsklinikker har en forretningsmodel, hvor hovedparten af ydelserne leveres med underskud. Af Christian Kolthoff, dyrlæge og forretningsudvikler Selvom fokus naturligvis er på dyrene og det faglige arbejde, så er enhver selvstændig dyrlæge også hver dag nødt til at også…

Dyrlægen

Oplev savannens vilde dyr helt tæt på

’The big five’ er stadig målet for mange, der rejser på safari. I dag skydes løven, leoparden, næsehornet, bøflen og elefanten heldigvis fortrinsvis med kameraet og ikke riflen. Målet blev næsten nået, da dyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup var på safari i Kenya. Tekst og fotos af Aage Kristian Olsen Alstrup, dyrlæge, ph.d.,PET-centret ved Aarhus…

Dyrlægen

Dansk dyrlæge vil have Nordens bedste hospital

Masser af specialister, en komplet vagtordning og konstant vækst. Det er nogle af fokusområderne, der skal gøre danske Carsten Glindøs ambition om at gøre hans dyrehospital i Norge til Nordens bedste. Dyrlæge Carsten Glindøs mål er at skabe et af Nordens bedste dyrehospitaler – intet mindre. For godt 20 år siden købte han en lille…

Dyrlægen

30 års erfaring og altid klar med en ny ide

Lene Trier har været dyrlæge i 30 år. Hun har prøvet flere forskellige nicher, og er begejstret for at have en uddannelse med så mange muligheder. Det er sundt at kaste sig ud i nye opgaver, og jeg er langt fra færdig, siger hun. Man har aldrig rigtig kunnet slå fast, om Lene Trier var…

Dyrlægen

Klovsundhed ved søer

Problemer med klovene giver dårlig velfærd og dermed reduceret produktivitet for mange søer. Haltheder ved søerne er et velfærdsmæssigt og dermed også et økonomisk problem i mange sohold. Ud over at være smertevoldende medfører lidelser i benene en øget risiko for, at dyrene må sættes ud eller aflives, inden de har opnået et maksimalt økonomisk…

Dyrlægen

Perfekt kombination af krybdyr og forskning

Det er lykkedes dyrlæge Mark Krabbe at kombinere sine to store interesser, forskning og krybdyr. Forskningen pirrer hans nysgerrighed, og krybdyrene er hans helt store passion. Dyrlæge Mark Krabbe har fundet sin helt egen kombination af nicher, der tilsammen udgør hans drømmejob. I hverdagen arbejder han inden for forskning i medicinalindustrien, og om lørdagen får…

Dyrlægen

Dataanalyse skal give nye svar til svineproducenter

Landets største svinefaglige dyrlægepraksis har ansat en epidemiolog til at analysere de enorme mængder produktionsdata fra en del af landets svinebesætninger. Ny viden skal resultere i unik rådgivning. Ukendte sammenhænge skal ud af mørket, og fastgroede sædvaner skal efterprøves. Det er holdningen hos Danvet, der som den første praksis i Danmark har ansat en epidemiolog…

Dyrlægen

Det gode kaninliv

Der ligger et stort arbejde i at oplyse om korrekt fodring og kaninvelfærd. Det mener dyrlæge Kirsten Boeck, der gør op med en udbredt tankegang om, at det er i orden at holde kaniner alene i små bure. De seneste mange år er kaniner blevet et mere og mere populært kæledyr i de danske hjem….

Dyrlægen

Bedste ven og kommende diabetesservicehund

Sif Baber Østergaard er dyrlægestuderende. Hendes golden retriever Luna er hendes ven og følgesvend, og en dag vil den kunne redde hende fra et ubehageligt anfald. Sif Baber Østergaard er nemlig diabetespatient og i gang med at træne Luna op som diabeteshund. Luna er min golden retriever på to år, og hun er ved at…

Dyrlægen

Galdesalte på godt og ondt

Galdesalte findes hos alle hvirveldyr, men der er stor variation i deres kemiske struktur. Det bevirker, at galdesalte kan fungere både som blandt andet signalstoffer, antibiotika, hormoner. Desuden er det sandsynligt, at man i fremtiden vil opdage nye funktioner af galdesalte for eksempel i hjernen. Galdesalte findes hos alle hvirveldyr, men galdesaltenes kemiske struktur udviser…

Dyrlægen

Hestens Dag giver ny viden og netværk

E-vet afholdt Hestens Dag 2018, der gennem workshops og faglige foredrag satte fokus på tænder, røntgen og laserbehandling for landets dyrlæger. For tredje gang afholdt E-vet Hestens Dag i slutningen af maj på Grydegaard Islændercenter, hvor både øvede og mindre erfarne dyrlæger fik mulighed for at teste udstyr inden for udvalgte områder og lave praktiske…

Dyrlægen

Flot fremmøde til hygiejne-møde

Dyrlæger og veterinærsygeplejersker ønsker mere viden om hygiejne. Det må være konklusionen, efter Mediqs første fyraftensmøde om hygiejne. Der er stor efterspørgsel efter at lære mere om hygiejne – i hvert fald var 35 dyrlæger og veterinærsygeplejersker mødt op, da Mediq inviterede til fyraftensmøde om hygiejne i virksomhedens lokaler i Brøndby i april. Mødet havde…

Dyrlægen

Transplantation af fæces hos mink

Er det muligt at ændre tarmfloraen hos mink ved at transplantere fæces? Og kan en sådan transplantation påvirke syge mink i positiv retning? Det var temaet i dyrlæge Morten Thorstensens speciale, som er udarbejdet på Kopenhagen Fur’s forsøgsfarm. Indledning Der har gennem de senere år været stigende fokus på utrivelige mink, der har normal til…

Dyrlægen

Frederiksværk Dyrehospital går live

Siden november 2017 har Frederiksværk Dyrehospital sendt live fra Facebook i ti episoder for at give facebook-følgerne et indblik i det faglige arbejde på klinikken. Konkurrencer, overvægt hos smådyr, mavetarmlidelser, tænder og gigt hos seniordyr. Temaerne har været mange blandt de ti første facebook-episoder, Frederiksværk Dyrehospital har sendt live fra klinikkens facebookprofil. Siden november 2017…

Dyrlægen

Nyt laboratorieudstyr på klinikken

Investering i moderne laboratorieudstyr og en målrettet indsats skal give Herlev Dyreklinik hurtigere svar på blodprøver. Et nyt, fuldautomatisk analysesystem vil fremover forkorte ventetiden på blodprøveanalyser på Herlev Dyreklinik. Systemet betyder nye arbejdsgange for personalet, som nu selv skal betjene laboratorieudstyret og analysere blodprøverne på klinikken fremfor at sende dem til ekstern analyse. Det nye…

Dyrlægen

Fokus på adfærd betaler sig

Adfærd er på én gang signaler og reaktioner. Hvis vi som veterinært personale er mere opmærksomme på dyrenes adfærd, får vi tryggere patienter, gladere klienter og større arbejdsglæde. Denne opfordring kommer fra dyrlæge og adfærdskonsulent Iben Meyer.  Vi bruger vores øjne til at se med og vores ben bruges til at gå og stå med….

Dyrlægen

Kæledyrenes forældre kræver behandling

Veterinærområdet er vokset til 22 procent af Boehringer Ingelheims omsætning et år efter overtagelsen af Merial. De tre fokusområder er vacciner, antiparasitære midler og behandling af kroniske lidelser. Mere kød på bordet og flere kæledyr i hjemmene er globale trends, som giver tilfredse smil i Boehringer Ingelheims Animal Health Division. Knap fire milliarder euro eller…

Dyrlægen

Er vi på vej mod en masseuddøen af verdens dyrearter?

Står vi overfor masseuddøen af dyrearter på niveau med, hvad der tidligere er sket i jordens historie – denne gang blot med mennesket som drivende årsag? Denne artikel beskriver de fem større masseuddøen i jordens seneste 500 millioner års historie, og stiller spørgsmålet, om vi mennesker står bag den sjette masseuddøen? Masseuddøen er sket før…

Dyrlægen

Ny forskning kan ændre hundeloven

En banebrydende dansk undersøgelse viser, at hundes racer kan bestemme via DNA. Dermed er der nu nye faste argumenter for en ændring af hundeloven. DDD er allerede i gang med lobbyarbejde. Nu ser det endelig ud til, at de danske dyrlæger kan får afgørende indflydelse på Hundeloven. Ny dansk forskning viser banebrydende resultater inden for…

Dyrlægen

Efterspørgslen stiger på veterinær kiropraktik

Der er en stigende efterspørgsel på veterinær kiropraktik blandt klienter, og heldigvis uddanner flere og flere dyrlæger sig inden for området. Flere klinikker og hospitaler har efterhånden også egne dyrlæger med efteruddannelsen eller et godt samarbejde om henvisninger. Siden den spæde begyndelse i 1980’erne er veterinær kiropraktik blevet mere og mere anerkendt, præcis som det…

Dyrlægen

Nyt fodertilskud udviklet efter dyrlæge-projekt

Resultaterne fra dyrlæge Frederikke Lindenbergs ph.d.-projekt lægger grunden til nyt tilskudsfoder til føl. Fodret forbedrer tarmflora og øger antallet af anti-inflammatoriske og regulatoriske immunsignaler. Dyrlæge Frederikke Lindenberg har skrevet ph.d.-projekt hos Brogaarden Korn- og Foderstoffer ApS, og projektet har nu resulteret i et nyt fodertilskud til føl. Tilskuddet blev præsenteret for avlere, dyrlæger, presse og…

Dyrlægen

Hvad er god dyrevelfærd, og hvordan vurderes det?

Debatten om dyrevelfærd bliver ofte følelsesladet, og derfor bør fokus holdes på de indikatorer, der udvælges til et velfærdsvurderingssystem. Der findes meget forskning på området, og sammen med dyreværnslovgivningen giver det mulighed for at udarbejde seriøse systemer til vurdering af velfærden på bedrifterne. Svaret på spørgsmålet, om man kan vurdere dyrevelfærd, er: Ja, det kan…

Dyrlægen

Svinedyrlæge i Asien

Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard arbejder med mellemrum som rådgiver i Asien. Her er der store sygdomsmæssige udfordringer blandt andet på grund af manglende central styring. Han fortæller her om sit arbejde med asiatiske besætninger, hvor mange heldigvis er på rette vej med hjælp fra amerikanske eller europæiske dyrlæger. De fleste asiatiske lande har store problemer med…

Dyrlægen

Ledelse i praksis

Succes i veterinærpraksis kræver gennemsigtige roller og ansvarsområder samt anerkendelse fra ledelsen, fortæller dyrlæge og partner Søren Hornbæk. Dyrlæge Søren Hornbæk har længe interesseret sig for ledelse og har altid haft lyst til at blive selvstændig. Ønsket gik i opfyldelse, da han kontaktede Trekantens Dyrlæger og købte sig ind som partner og trådte ind i…

Dyrlægen

Diplomatgrad i reproduktion hos hund og kat

Fagdyrlæge Kathrine Kirchhoff har som den første praktiserende dyrlæge i Danmark opnået en diplomatgrad under ECAR (European College of Animal Reproduction) med speciale i reproduktion hos hund og kat. Kathrine Kirchhoff er landets førende fertilitetsekspert inden for smådyr. Hun blev fagdyrlæge inden for hund og kat i 2007 med hovedopgave i planlægning af det optimale…

Dyrlægen

VSP’er bekæmper dyrlægeskræk

Hundetræner og veterinærsygeplejerske Katrine Hammer vil gerne være med til at sætte fokus på og hjælpe de mange hunde, der lider af dyrlægeskræk. Derfor har hun nu taget initiativ til Paws In Control, der blandt andet udgiver nyhedsbreve om, hvordan man forebygger angst for at komme til dyrlæge.  Det er tid til at besøge dyrlægen,…

Dyrlægen

Blodmider hos slanger og andre krybdyr

Krybdyr bliver hyppigere gæster på de danske dyreklinikker, og det betyder, at flere dyrlæger og veterinærsygeplejersker uforvarende kommer til at stifte bekendtskab med blodmider. Og det kan blive en ubehagelig oplevelse. Krybdyr er blevet, om ikke ligefrem en del af hverdagen, så i alle tilfælde en hyppigere gæst på mange dyreklinikker landet over. Det giver…

Dyrlægen

Status på kræftbehandling af familiedyr i Danmark

Det er ny fem år siden, den første gruppe af danske dyrlæger blev certificerede i onkologi. I mellemtiden er flere af disse uddannet sig til specialdyrlæger i onkologi. For nylig blev alle fem recertificerede.  I juni måned 2017 år var der travlhed i vores gruppe af onkologicertificerede dyrlæger, vi stod nemlig over for vores recertificering….

Dyrlægen

Hygiejne handler om meget mere end de resistente bakterier

Den svenske Veterinär Vårdhygienforening afholder hvert år en konference, hvor op mod 100 veterinærsygeplejersker og dyrlæger mødes med forelæsere og udstillere til diskussion og erfaringsudveksling og hygiejne. Hovedemnerne er brugen af antibiotika og hvordan vi opretholder en hygiejne, som kan stå mål med de risici for smitte. Her en opfordring til at benytte sig af…

Dyrlægen

Mere sundhed, velfærd og produktivitet – mindre antibiotika

Skal antibiotikaforbruget reduceres, er der brug for helhedssyn. Der skal forskes i både ernæring, produktionssystemer og sygdomshåndtering, mener professor Jens Peter Nielsen, og til det er der blandt andet brug for flere ph.d.-studerende. Fagmagasinet DYRLÆGEN er taget på besøg i HERD-bygningen på Grønnegårdsvej på Frederiksberg hos Jens Peter Nielsen, der i 20 år har været…

Dyrlægen

Hvad kan vi lære af 1064 dyrehelte?

Læsehunden Molly fra Odense har vundet titlen som Danmarks Dyrehelt 2017. Agria Dyreforsikring står bag kampagnen, der skal få os til at anerkende den store betydning, kæledyr har på menneskers liv. I fem uger har danskerne indstillet alle slags dyr til konkurrencen Kampagnen Danmarks Dyrehelt 2017, og den endelige vinder blev læsehunden Molly fra Odense….

Dyrlægen

Dyrlæge i Lapland

Dyrlæge Raiku Sarvijoki udskiftede katteklinikken på Frederiksberg med finske rensdyr, da hun i 2012 tog et job som veterinær i Lapland. 60-årige Raiku Sarvijoki gik fra at være indehaver af egen specialklinik for katte til at lukke klinikken på Frederiksberg for at tage til Grønland i en periode og arbejde med tilsyn med levnedsmiddelvirksomheder og…

Dyrlægen

Fra tandraspning til odontologi

Flere basale procedurer vedrørende odontologi inden for hestepraksis er endnu ikke undersøgt til bunds på et videnskabeligt fundament. Dyrlægerne var i en periode ved at miste tandspecialet til lægmænd, der tog området alvorligt og havde uddannet sig i tandraspning. Heldigvis er denne tendens vendt, og odontologi er blevet et af de områder inden for hestepraksis,…

Hestens Dag 2017 - Heste - Fagmagasinet DYRLÆGEN

Hestens Dag 2017

E-VET afholdt i samarbejde med Sound, Horse Dental Equipment og doctorVet en spændende dag med praktiske øvelser og faglige foredrag for landets dyrlæger. Grydegaard Islændercenter i Haderslev dannede i slutningen af maj rammen om kurset Hestens Dag 2017, hvor dyrlæger fra hele landet havde mulighed for at arbejde med nyt udstyr inden for udvalgte områder….

Otitis externa med Pseudomonas spp. hos hund - Hunde - Fagmagasinet DYRLÆGEN

Otitis externa med Pseudomonas spp. hos hund

Otitis externa hos hund er en hyppig årsag til dyrlægebesøg. Selvom diagnosen er almindelig, kan den være til stor frustration for både hund, ejer og dyrlæge. En af de infektioner, der kan give anledning til flest problemer, er infektion med Pseudomonas ssp., som ofte er forbundet med ildelugtende sekret, ruptur af trommehinden, ulcerationer, kroniske forandringer…

Verdenskongres for luftvejsforskere afholdt i Danmark - luftvejsforskere, dronningen

Verdenskongres for luftvejsforskere afholdt i Danmark

I år var Danmark valgt til at være vært for World Equine Airway Symposium (WEAS), der blev afholdt i juli måned. Symposiet afholdes hvert 4. år, og her samles de førende luftvejsforskere fra hele verden for at præsentere den nyeste viden inden for medicinske og kirurgiske luftvejslidelser. World Equine Airway Symposium (WEAS) blev denne gang…

Fra vikar til indehaver på et år - Vikar, dyrlæge

Fra vikar til indehaver på et år

Dyrlæge Tanja Petersen har på blot et år udskiftet stillingen som vikar til selvstændig erhvervsdrivende, da hun ved årsskiftet overtog Solrød Dyreklinik. Hun har aldrig været i tvivl om, at det var den rette karrierevej. 32-årige Tanja Petersen gik fra at være vikar til indehaver af sin egen klinik, da hun ved årsskiftet købte dyrlæge Ayoe Weiland…

Grundprincipper i udredning af den onkologiske patient - FNA vepithelial, glandulært, væv

Grundprincipper i udredning af den onkologiske patient

Onkologi er et voksende fokusområde. Specialdyrlæge Peter Maasbøl Skov giver her en sammenfatning af de principper, der anbefales til en systematisk udredning. Denne artikel vil sammenfatte principperne i den systematiske udredning af den typiske onkologiske patient, der præsenteres i klinikken med en hævelse. Hovedvægten er lagt på den cytologiske diagnostik, som er en unik diagnostisk undersøgelse,…