Dyrlægen

Galdesalte på godt og ondt

Galdesalte findes hos alle hvirveldyr, men der er stor variation i deres kemiske struktur. Det bevirker, at galdesalte kan fungere både som blandt andet signalstoffer, antibiotika, hormoner. Desuden er det sandsynligt, at man i fremtiden vil opdage nye funktioner af galdesalte for eksempel i hjernen.

Galdesalte findes hos alle hvirveldyr, men galdesaltenes kemiske struktur udviser en ekstrem stor variation mellem dyrearterne. Galdesalte sammenlignes traditionelt med opvaskemiddel på grund af deres fremragende og livsnødvendige evne til at opløse fedtopløselige stoffer i tarmen. I dag ved vi, at galdesalte også udøver en lang række andre væsentlige funktioner og blandt andet fungerer som hormoner, der hjælper organismen til at komme med en passende fysiologisk reaktion på fødeindtagelsen. Galdesaltene har også en mørk side, hvor de gør skade på leveren og tarmen, og de spiller en rolle i abnorme metaboliske tilstande, såsom diabetes og fedme.

Hvad er galdesalte?
Galdesalte er alle slutprodukter af kolesterols-metabolisme, der finder sted hos alle hvirveldyr. De er hovedsageligt at finde i leveren, galdevejene og tyndtarmen samt i galdeblæren hos de arter, der har en sådan. Betegnelsen galdesalte dækker over både galdesyrer og galdealkoholer (Figur 1). Derudover opdeles galdesalte i primære og sekundære galdesalte. Primære galdesalte er dannet direkte ud fra kolesterol, hvilket i pattedyr – og sandsynligvis også i de fleste andre hvirveldyr – hovedsageligt sker i leveren. Sekundære galdesalte er derimod dannet ved bakteriel nedbrydning af de primære galdesalte i tyktarmen. Betegnelserne primære og sekundære er dog ikke entydig. Eksempelvis er ursodeoxycholsyre en sekundær galdesyre hos mennesker, mens den er en primær galdesyre i bjørne (Ursidae).

Enterohepatisk recirkulation
Galdesalte undergår enterohepatisk recirkulation – det vil sige, at de cirkulerer mellem lever og tyndtarm. Denne proces er altafgørende for, at galdesalte kan opretholde deres fysiologiske funktioner og for at undgå deres potentielle giftighed. Enterohepatisk recirkulation af galdesalte er påvist i mennesker og husdyr såsom rotter, mus, hamstre og grise samt hos visse fisk. Hos mennesker og gnavere undslipper dagligt mindre end fem procent af den samlede mængde galdesalte med fæces. Kroppens galdesalte er altså hovedsageligt ”genbrugte” galdesalte.

Læs hele artiklen her.

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen