30 år som forsker på Lindholm

30 år som forsker på Lindholm

I dette forår forlader de sidste forskere øen Lindholm, der ellers har været virusforskningsinstitut i næsten 100 år. Dyrlæge Anette Bøtner har arbejdet på øen i 30 år og har haft en spændende og uforudsigelig karriere, der har været styret af skiftende sygdomstrusler.

Når den sidste dyrlæge rejser fra Lindholm i 2019, er det en epoke, der er slut. Instituttet på øen i Stege Bugt har tidligere heddet både Statens Veterinære Institut for Virusforskning samt Afdeling for Virologi, Lindholm, sidstnævnte som en del af DTU Veterinærinstituttet. Fra 1938 og frem til 1991 blev der her fremstillet vaccine mod mund- og klovesyge på øen.

Dyrlæge Anette Bøtner har arbejdet på øen siden 1987 og er i dag professor i Virologi. Hun var med i overflytningen til DTU og kan se tilbage på over 30 år med spændende forskning og store resultater.

»Det har været en rigtig interessant arbejdsplads, hvor vi har skabt vigtige resultater. Vores forskning har fulgt tidens virustrusler, så vi har aldrig rigtig vidst, hvilke projekter, vi skulle arbejde på et år frem,« fortæller Anette Bøtner.

Efter nedlukningen af Lindholm får Anette Bøtner en delt ansættelse mellem Københavns Universitet og Statens Seruminstitut, og fortsætter der sit arbejde med smitsomme virussygdomme i husdyr.

 

Kan virus overleve i gylle?

Da Anette Bøtner blev ansat på Lindholm i slutningen af 1980’erne, var mund- og klovesyge udryddet i Europa, men produktionen af vaccine fortsatte.

Et af de første projekter, Anette Bøtner arbejdede på, omhandlede virus’ evne til at overleve i gylle.

»Det var et emne, der er meget relevant på grund af udviklingen og oprettelsen af biogasanlæg. Vi ønskede at undersøge, hvor længe virus overlevede i gylle ved forskellige temperaturer. Spredning af sygdomme kan potentielt ske ved udbringning af gylle, og med den store udvidelse af hele biogasproduktionen, der er i dag, bruges vores forskningsresultater fra dengang stadig jævnligt,« fortæller Anette Bøtner.

For at undersøge, om der var risiko for overlevelse af virus i afgasset gylle, der bruges som gødning, undersøgte dyrlægen blandt andet virus for mund- og klovesyge, svinepest og influenza.

Hendes fund viste, at flere slags virus kan overleve overraskende lang tid under lave temperaturer i gylle, og den viden er gavnlig at have, når man skal rådgive om, hvordan man undgår smittespredning, ikke kun med gylle men også med for eksempel gødningsforurenede transportvogne.

 

PRRS

Op igennem 1990’erne arbejde forskerne på Lindholm blandt andet med PRRS – Porcint reproduktions- og respirations syndromvirus.

»Vi begyndte at arbejde med PRRS-virus allerede, da sygdommen dukkede op i Holland i 1990, altså før sygdomen blev konstateret i Danmark i 1992, og da der kom en vaccine på markedet, udførte vi forsøg med denne levende vaccine,« fortæller Anette Bøtner.

PRRS viste sig at skabe større bekymring end først antaget. Vaccinen spredte sig nemlig og reverterede til virulens.

»Det gav os mange udfordringer, men vi fik sat en diagnostik op med serologiske undersøgelser, så vi kunne adskille den vildtype virus, vi havde i Europa og den type, der var i vaccinen. Faktisk var vi de eneste, der formåede at adskille de to serologisk, og det havde stor betydning,« forklarer forskeren.

 

Flyttede til København – og tilbage igen

Anette Bøtner blev uddannet dyrlæge i 1979 og er nu gruppeleder for virologi på Lindholm. Hun har været rigtig glad for at arbejde på Lindholm, hvor banebrydende opdagelser var – om ikke hverdagskost, så i hvert fald ikke et særsyn.

Noget af det, hun har nydt mest er samarbejdet, både det nationale men også det internationale, der har givet hende kolleger over hele verden – både i nabolandende og EU, men også i eksempelvis USA og Afrika.

»Det er altid spændende at møde kolleger fra andre lande. De har ofte nogle andre trusselsbilleder og bekymringer end os, men vores mål er jo det samme,« fortæller Anette Bøtner. Også samarbejdet med forskere specialiseret i forskellige discipliner som for eksempel epidemiologi, modellering og molekylær biologi synes hun har været meget spændende.

I begyndelse af 00’erne blev det besluttet, at forskerne på Lindholm udelukkende skulle koncentrere sig om de eksotiske sygdomme (sygdomme der normalt ikke forekommer i Danmark), og de endemiske sygdomme flyttede til Veterinærinstituttets afdeling på Bülowsvej. I første omgang flyttede Anette Bøtner med til hovedstaden, men efter et års tid søgte hun om at komme tilbage til Lindholm.

»Der var mange spændende opgaver at tage fat på på Lindholm. Jeg ville være med til at arbejde med de eksotiske sygdomme, og efter udbruddet at mund- og klovesyge i England i 2001 kom der yderligere fokus på dette,« fortæller Anette Bøtner, der kun nåede at være væk fra øen et års tid.

 

Bluetongue og Schmallenberg

Da bluetongue blev konstateret i Danmark i 2007, blev Lindholms forskere involveret i denne sygdom. Igen blev der sat diagnostiske test op, og der blev lavet forskning, blandt andet med forsøg på får. Anette Bøtner blev del af et stort europæisk samarbejde blandt andet med kolleger fra Skotland og Italien.

»Det var meget interessant, og her viste vi, at selvom bluetongue er en vektorbåren sygdom, kan den også overføres fra moderdyr til lammene. Dette var særligt for den type bluetongue, der kom til det nord-/nordvestlige Europa i 2006, så det var et væsentligt fund,« fortæller Anette Bøtner.

Senere blev Schmallenberg-virus konstateret i Danmark – en virus, der fik navn fra den tyske lokalitet, hvor den først blev opdaget.

 

Fremtiden

Dyrlæger og andre forskere fra Lindholm går en spændende men også til dels uvis fremtid i møde. Selv får Anette Bøtner en delt ansættelse mellem et professorat på KU og laboratorieberedskabet på Statens Seruminstitut. Dette beredskab vil ligge sammen med den humane del, og ”One health-samarbejdet” bliver en ny spændende udfordring for dyrlægen. Desuden skal der både opbygges nye faciliteter og procedurer.

»Det tager tid at flytte de mange analyser og andre aktiviteter, som foregår i de højt indesluttede laboratorier, som dem vi har på Lindholm, så selve forskningen får nødvendigvis en smule mindre fokus, mens vi får bygget det nye område op. Men det bliver formentlig den afrikanske svinepest, der fortsat får vores opmærksomhed,« fortæller Anette Bøtner.

Det er dog som altid uvist, hvad hun og de andre forskere skal arbejde med i fremtiden.

»Vi ved jo i princippet ikke, hvordan trusselsbilledet ser ud om et år eller fem år. Lige nu er det afrikansk svinepest, men hvis mund- og klovesyge kommer tilbage, skifter vi fokus. Der kan også dukke en helt ny sygdom op, som vi endnu ikke kender til. Det er den slags uforudsigelighed, der er fascinerende ved at arbejde med beredskab og forskning, og det har været en af mange grunde til, at jeg har været glad for at arbejde på Lindholm i 30 år,« siger Anette Bøtner.

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen