Post-corona: Er du klar til digitalisering?

Post-corona: Er du klar til digitalisering?

Digitalisering har i mange år været et fokusområde for mange små og mellemstore virksomheder. Den globale corona-krise har understreget områdets vigtighed og sat hastigt skub i udviklingen.

 

Det globale corona-udbrud ændrede, fra den ene dag til den anden, hverdagen for os alle. Hjemmeskoling kom på skemaet, hjemmekontorer blev etableret, og afstandsafmærkninger blev indført i supermarkeder. Hele brancher blev lukket ned og forsamlinger på mere end ti personer blev forbudt.

Begrænsningerne har skabt ændringer i vores sociale adfærd såvel som i vores købsadfærd. Mange virksomheder mistede ved de tre indgribende ord ”Danmark lukker ned” deres eksistensgrundlag og indtjening på ubestemt tid. Det efterlod mange med hjemsendelser, afskedigelser og konkursbegæringer. Samtidig tvang situationen mange til at revolutionere deres forretning med nye digitale løsninger og initiativer, der ikke havde set dagens lys, hvis ikke de havde været påtvunget.

Corona-krisen har med andre ord sat hastigt skub i en udvikling, der allerede var i gang – nemlig digitaliseringen. Det er om noget vigtigere end nogensinde at omtænke sin forretning og sikre sin digitale eksistens i fremtiden.

 

En ny hverdag ser dagens lys

Der er blevet talt meget om digitalisering i årevis, og den digitale transformation har for længst ændret vores hverdag. Alligevel er der fortsat mange brancher, der har undervurderet og underspillet digitaliseringen af deres fagområder, ydelser og services.

Vi står i dag i en helt ny situation. Håndteringen af den nye corona-virus har medført, at forbrugernes digitale behov og virksomhedernes digitale muligheder udvikler sig hurtigere end forestillet. Der bliver set muligheder, hvor der er begrænsninger, øjne bliver åbnet for nye løsninger, og nye vaner bliver skabt. Den udvikling, vi ser i disse tider, kommer uden tvivl til at have store konsekvenser for vores hverdag i fremtiden – både måden hvorpå vi socialiserer, måden vi køber, og måden vi forbruger.

 

Ændret adfærd skaber nye vaner

Fordi vi har været begrænset i vores normale gøren og laden, har mange fået øjnene op for nye – måske nemme og bekvemme – digitale løsninger på hverdagens problemer. Mange har for eksempel fået øjnene op for effektivitet af online møder frem for de langdragsudtrækkende fysiske møder. Betydeligt flere end tidligere har fået øjnene op for mageligheden ved online dagligvareindkøb, ligesom mange har tilmeldt deres kæledyr online dyrlægetjenester.

Ændret adfærd i en kortere eller længere periode ender i mange tilfælde med ændret vaner. Det er svært at forestille sig, at de, der har fået øjnene op for de nemme og bekvemme digitale løsninger på hverdagens problemer, vender tilbage til adfærden pre-corona. Det mest sandsynlige er, at de digitale løsninger, der giver mening i en travl hverdag, er kommet for at blive, hvorimod andre vil miste deres brugsværdi efter krisen. Uanset hvordan vi vender og drejer det, kommer vi post-corona ikke tilbage til den samme verden, som vi før kendte. Vores adfærd vil for altid være forandret, og vi kender endnu ikke det endelige omfang af forandringerne.

 

Påtvunget innovation skaber forretning

For mange virksomheder har corona-krisen medført en brat nedgang i omsætningen eller helt udeblevet omsætning. Det har tvunget mange ud i påtvunget innovation.

Hvordan kan vi tilpasse vores forretning til den nuværende situation og forbrugernes ændret adfærd? Netop det spørgsmål stiller mange virksomheder sig selv i disse dage. Vi ser glimrende eksempler på virksomheder, der har fundet deres løsning på ovenstående spørgsmål; destillatører, der har omstillet deres produktion til håndsprit, pakningsproducenter, der har omstillet produktionen til visirer, restauranter, der hurtigt har opsat online takeaway-løsninger og fysiske butikker, der har fundet nye metoder til salg og levering af produkter.

Det er allerede tydeligt, at de virksomheder, der er bedst gearet til at klare krisen, er dem, der allerede inden corona har satset på digitalisering, og dem, der har reageret hurtigt og omtænkt og omstillet deres forretning. Påtvunget innovation kan sagtens skabe rentabel forretning – nu og på lang sigt.

 

Omtænk din forretning

Nu sidder du formentlig og tænker, hvordan du kan omtænk din forretning; hvordan kan du digitalisere dine ydelser og services? Og det er der god grund til. Det er nu, du skal hoppe med på digitaliseringsvognen, hvis du ikke vil overhales indenom af dine konkurrenter, for jeg tør godt love dig, at de netop nu sidder med samme spørgsmål som dig.

At omtænke sin forretning kan i nogle tilfælde kræve hjælp fra eksterne konsulenter, der kan se på din forretning med nye og friske øjne. Hos JJ Kommunikations ApS hjælper vi virksomheder med at udvikle og indfri deres digitale potentiale.

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce