Dyrlæge i udlandet Dorte Bejerholm

Dyrlæge hjemme igen efter 25 år i England

Dyrlæge Dorte Bejerholm har arbejdet i London i 25 år. Her oplevede hun blandt andet store sociale forskelle, og hun lærte om mulighederne med alternativ behandling. Derudover fik årene i udlandet hende til at værdsætte den klassiske familiedyrlæge.

Af Lotte Overbjerg – foto Anders Brohus

Efter en lang årrække i London er dyrlæge Dorte Bejerholm tilbage i Danmark, hvor hun er ansat på Skejby Dyreklinik i Aarhus. Arbejdet i England har lært hende meget, og det har udviklet hendes syn på dyrlægeprofessionen. På flere punkter mener hun, vi i Danmark kan lære af vores engelske kolleger, der efter hendes vurdering er 10 til 15 år foran på nogle områder. Modsat er det engelske og det danske samfund meget forskelligt opbygget, og det afspejler sig også i måden, man holder dyr på i begge lande.

»Det har været lærerigt at arbejde i en anden kultur. Selvom vi måske mener, at England ikke er meget forskelligt fra os, så oplevede jeg måder at holde kæledyr på, som er meget anderledes, end hvad vi gør i Danmark, og det hr været interessant at overvære,« fortæller Dorte Bejerholm.

 

God praktisk baggrund

Som nyuddannet dyrlæge sidst i 1980’erne havde Dorte Bejerholm svært ved at finde arbejde. Klinikker og hospitaler ville have dyrlæger med erfaring, og det havde hun selvsagt ikke endnu. Efter nogle måneders forgæves søgen, tog hun derfor en beslutning og søgte til England, hvor hun hurtigt fik flere aftaler om jobinterviews og efterfølgende jobtilbud.

»Det var dejligt at være en eftertragtet arbejdskraft, og jeg fandt hurtigt ud af, at selvom mange arbejdsgivere herhjemme mente, at en nyuddannet manglede erfaring, så var jeg som danskuddannet dyrlæge rigtig godt stillet og havde mere praktisk erfaring med i bagagen end nyuddannede englændere,« fortæller Dorte Bejerholm.

En af grundene var formentlig, at der på det engelske dyrlægestudie var begrænsninger på, hvor meget, der måtte bruges levende dyr i undervisningen, og de engelske kolleger var derfor overraskede, når Dorte Bejerholm fortalte om den danske uddannelse og den praktik, dyrlægestuderende gennemgår.

 

Arabiske prins, nanny og dog walker

Den danske dyrlæge arbejdede blandt andet i en klinik i en af Londons mest velhavende bydele, og beboernes økonomiske niveau afspejlede sig i høj grad i måden, de holdt husdyr på.

»Det var virkeligt interessant at opleve. Herhjemme er det typisk ejeren eller en i ejerens familie, der passer kæledyrene. I de rige kvarterer havde mange både hushjælp og barnepiger, og her var det ofte familiens ansatte, der kom ind på klinikken med kæledyrenem, og det var formentlig også dem, der passede dyret i hverdagen,« fortæller Dorte Bejerholm, der medgiver, at det var svært at sætte sig ind i mange af klienternes livsførelse.

Hun oplevede flere gange, at hunde og katte blev kørt til klinikken i fine, dyre biler med chauffør, og så var det en nanny, en dog walker eller en house keeper, der sted ud og kom ind med dyret.

Den økonomiske situation gjorde heldigvis også, at der ikke skulle spares på noget, og at man ikke var bange for at foreslå dyre behandlinger, hvis det var nødvendigt for dyret. Flere ejere var højtstående udenlandske forretningsfolk, og der var sågar en enkelt arabisk prins i kundekartoteket.

Dorte Bejerholm fik også det engelske samfunds klasseinddeling at føle på den positive måde.

»Herhjemme er vi vant til, at rådgivning omkring behandling af dyr ofte foregår som en dialog med ejerne. Vi kommer med anbefalinger, og de lytter til os, og vi lytter til dem. I England mærkede jeg hurtigt, at dyrlæger har en høj status i samfundet, og der var altid stor respekt om mig og mine diagnoser,« fortæller Dorte Bejerholm.

 

Længere fremme med alternativ behandling

Efter en årrække i London købte Dorte Bejerholm sin egen klinik, hvor hun fik mulighed for at udvikle nogle af sine interesseområder.

»Jeg havde selv en schæfer med dårlig hofte, så fysioterapi og rehabilitering har altid interesseret mig. Da jeg åbnede egen klinik, indrettede jeg et rum til hydroterapi med waterwalker og pool. Det var den første af sin art i London, og den blev hurtig populær. Man skal lige huske på, at dette er cirka 20 år siden, så vi var noget længere fremme i England med den slags end Danmark var,« siger Dorte Bejerholm.

Hydroterapi for hunde var faktisk så banebrydende på det tidspunkt, at en engelsk tv-station var forbi med kamera for at filme en behandling og fortælle om de nye muligheder i deres nyhedsudsendelse.

»Vi opnåede rigtig gode resultater med genoptræning efter ortopædiske operationer, og vi fandt ud af, at i tilfælde af hofteledsdysplasi, kunne den rette træning tidligt i hundens liv give en markant forlængelse af tiden, før symptomerne viste sig. I visse tilfælde kunne vi undgå et ellers akut behov for hip re-placement. Det var spændende at arbejde med dette område, som jo var nyt dengang, og jeg er stolt af de resultater, vi opnåede,« siger dyrlægen.

Inden for andre alternative behandlingsformer var englænderne også længere fremme end danske dyrlæger. Både akupunktur, osteopati og homøopati var ifølge Dorte Bejerholm allerede anderkendte behandlingsformer i England for 20 år siden, hvorimod det stadig anses som alternative metoder herhjemme i dag.

 

Selvstændig eller del af kæde

En af udfordringer med at drive selvstændig klinik i England er også en af grundene til, at Dorte Bejerholm til sidst valgte at lukke sin klinik og rejse hjem til Danmark i 2013 efter 25 år i England.

Det var svært at få en selvstændig almindelig praktiserende dyrlæge klinik til at fungere finansielt. Med mulighederne for mere og mere specialiserede behandlinger, henvises der i større grad til specialklinikkerne, som derved tjener på den praktiserende dyrlæges henvisninger.

»Det var svært at holde på patienterne, når man er en lille selvstændig klinik. Man er nødt til at henvise, og så kan det være svært at tjene penge. Desuden er der andre regler om prissætningen på medicin i England, og det betyder, at leverandørerne kan give rabat til dem, der køber stort ind, og det skævvrider konkurrencen for de små klinikker. Jeg så, hvordan mange små klinikker blev indlemmet som satellitklinikker hos de store med de fordele og ulemper, det nu giver. Det er jo også det, vi ser herhjemme i disse år med blandt andre AniCuras indtog på det danske dyrlægemarked,« vurderer Dorte Bejerholm.

»Det er naturligvis positivt, at der hele tiden kommer bedre og mere avanceret diagnostik og behandlingsmuligheder indenfor veterinærmedicinen, men det gør generelt, at det er blevet svært at få en almen praksis til at fungere økonomisk,« forklarer hun.

 

Behov for den klassiske familiedyrlæge

I dag er Dorte Bejerholm ansat på Skejby Dyreklinik, hvor hun er eneste dyrlæge sammen med indehaver Lene Trier. De to nyder godt af kundernes loyalitet og betegner sig selv som en klassisk familiedyrlægepraksis.

»Vi kender vores klienter, og de har kommet her i årevis og kender os. Selvfølgelig henviser vi, når der er behov for det, men klienterne kommer gerne tilbage til os efterfølgende. Og vi sætter pris på det forhold, der opstår mellem dyrlæge og klient gennem årene,« fortæller Dorte Bejerholm.

Både hun og Lene Trier har set, hvordan mange af deres selvstændige kolleger er blevet opkøbt af de store kæder de seneste par år, men de to dyrlæger, der begge er i 50’erne har valgt at forblive selvstændige.

»En dag bliver vi sikkert også opkøbt, men i øjeblikker er vi glade for at være os selv, og vi kan se på vores klienter, at der stadig er brug for den klassiske familiedyrlæge, som vi er,« siger Dorte Bejerholm.

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen