Brunstkontrol DYRLÆGEN

Brunstkontrol hos tæver

Flere og flere opdrættere benytter sig af brunstkontrol, når de skal have parret deres tæver, og dette sætter et øget krav til dyrlægerne.

Af Nina Engelbrecht Diers, fagdyrlæge og reproduktionsdyrlæge, Ølby Dyrehospital – Clinic for small Animal Reproduction og Reprone Semen Bank and Education Company.

Et stigende antal dyrlæger kan selv måle progesteronværdien hos tæver, men at begynde at tolke på en progesteronværdi alene, uden at have den nødvendige baggrundsviden, kan have store konsekvenser.

Hvorfor vælger tæveejere at få foretaget brunstkontrol?

Der ses generelt en stigende tendens til, at opdrættere ønsker at få professionel hjælp til at bestemme det optimale parringstidspunkt på deres tæver. I mange tilfælde er det et spørgsmål om at tilrettelægge en parring på det optimale tidspunkt i en ellers travl hverdag, eller at løbe hinanden på dørene mindst muligt.

Skal en opdrætter eksempelvis til udlandet for at parre sin tæve, er det er en stor fordel at vide, hvornår tæven er optimal til parring. Dette både af hensyn til det tidsmæssige perspektiv i forhold til tæveejeren, men ikke mindst i forholdt til at forstyrre en fremmed families hverdag mindst muligt.

Derudover ligger der en del prestige i, at man som opdrætter først præsenterer sin tæve for hanhunden, når tæven er klar til parring. På denne måde mindskes risikoen nemlig for, at hanhunden fremstår som en mindre god avlshan, fordi han ikke kan parre naturligt.

Hos mange opdrættere ses en vis stolthed på sin hanhundens vegne, når en parring lykkes.

Der har gennem de seneste 10-15 år været en markant stigning i efterspørgslen på inseminering med på kølesæd og frostsæd (1). I disse tilfælde er det altafgørende for succes, at man kender det mest optimale tidspunkt for inseminering.

En del opdrættere har været i gamet i mange år, og de har ofte tilegnet sig en masse viden på området. Nogle af dem har tilmed anskaffet sig deres egne progesteronmålingskits, så de selv kan bestemme progesteronniveauet hos deres egne og andre opdrætteres tæver. Derfor er det vigtigt, at vi som dyrlæger er grundige og fuldstændig skarpe på, hvilken ydelse det er, vi tilbyder vores kunder.

Metode til brunstkontrol

Mange dyrlæger foretager brunstkontrol ved at udtage en blodprøve for at måle progesteronindholdet i serum/plasma. Dette vil i princippet være som at diagnosticeret et brækket ben uden at tage et røntgenbillede på baggrund af krepitation alene.

En brunstkontrol bør som minimum bestå af en vurdering af følgende tre parametre:

  1. Vaginoskopi, hvor graden af den vaginale mucosas foldning bedømmes. Til denne procedure kan anvendes et vaginoskop eller et otoskop med store metaltragte. Vagina inspiceres i området lige foran cervix. Når tæven starter østrus er den vaginale mucosa glat på overfladen, ligesom overfladen af en blomme, og farven på mucosa er lyserød. Når tæven nærmer sig ovulationstidpunktet, i takt med stigende cornifikation af mucosaens celler, ses en øget foldning af mucosaen, som ligner overfladen af en sveske. Farven bliver på dette tidpunkt mere hvidlig, se figur 1.
  2. Vaginal cytologi, hvor graden af cornifikation af de vaginale celler vurderes. Et skedesvab udtages med en steril vatpind fra området lige foran cervix. Tages svabet for langt caudalt, kan det vise et forkert resultat i form af for lavere grad af cornifikation. Skedesvabet rulles forsigtigt ud på et objektglas og farves. Almindelig hæmacolor, diff quick eller lignende fungerer fint til formålet. Graden af cornifikation af cellerne vurderes under mikroskop. Cornifikationsgraden vil i de fleste tilfælde ligge på >95% fra omkring ovulationstidpunktet, se figur 2. Hvis der ses en lav cornifikationsgrad, tjekkes der for tilstedeværelse af neutrofile granulocyter i præparatet, hvis tilstedeværelse er et udtryk for, at tæven er forbi den fertile periode. Se figur 3.
  3. Blodprøve, hvor progesteronniveauet i serum/plasma måles. Blod udtages og spinnes ned. Der findes et hav af forskellige metoder til måling af progesteronniveau i serum/plasma. Progesteronmåling foretages in-house, sendes til ekstern laboratorium, eller med fordel til henvisningsklinik/hospital, hvor der kan foretages in-house målinger.

Disse tre parametre vurderes sammen i estimeringen af tævens ovulationstidpunkt og dermed også det optimale tidspunkt for parring, som er to-tre dage efter ovulation. Ingen af de ovennævnte parametre bør udelades ved en brunstkontrol, idet parametrene skal passe sammen for at give en korrekt vurdering af det optimale parringstidspunkt.  Passer parametrene ikke sammen, bør det overvejes, om der er noget galt med tæven. Eksempelvis kan tilstedeværelse af nogle typer af cyster på ovarierne give anledning til et højere basisprogesteronniveau, en pyometra eller starten på samme kan give forhøjet progesteronniveau med mere.

Udover de tre ovennævnte parametre kan ovulationstidspunktet præciseres endnu mere ved daglige scanninger af ovarierne i perioden op til og hen over ovulationstidspunktet, således at ovulationen følges visuelt. Ved denne metode, kan det ydermere fastslås, hvor mange æg tæven ovulerer.

Test diversitet på progesterontest

Der findes alt fra ikke-kvantitative ELISA-baserede farveomslagstest over kvantitative fotometriske ELISA-assays til fuldt automatiserede immunoassays baseret på enten Chemiluminescent Enzyme Immunometric Assay (CLEIA) eller Enzyme Linked Flourescent Assay (EFLA) princippet og mange flere (2,3,4,5).

Der vil være en naturlig diversitet i de forskellige testmetoders nøjagtighed. Derudover ses der både intra- og intermaskinelle variationer i målingen af progesteron og andre hormoner. Hver maskine har, afhængigt af dennes assayprincip samt fabrikat, forskellige referenceintervaller og endda forskellige måleenheder på det samme hormon (6). Derfor er det ikke tilrådeligt at sammenligne progeteronværdierne fra to forskellige maskiner, uden at vide præcis hvilke maskiner, man har med at gøre, og om der er behov for omregning eller ekstrapolering for at oversætte resultatet til et tal, som opdrætteren kan forstå.

I Danmark måler vi for eksempel progesteronværdier i ng/ml, hvorimod svenskerne ofte måler i nmol/L. Tabel 1 viser en oversigt over progesteronværdier i ng/ml og i nmol/L.

Derudover er der den intermaskinelle diversitet mellem de enkelte assaytyper. Tabel 2 viser en sammenligning mellem EFLA og CLEIA automatiserede immunoassay systemer (7).

Konklusion

Som dyrlæger skal vi være skarpe, når opdrætterne kommer til os og gerne vil kende det optimale parringstidspunkt hos deres tæve. Vi skal gøre det klart, at brunstkontrol er meget mere end bare en progesteronværdi. En korrekt vurdering fra dyrlægens side af det optimale parringstidspunkt kan være altafgørende for, om en tæve bliver drægtig eller ej. Ofte har opdrætteren investeret rigtig meget tid og mange penge i projektet. Derfor er det vigtig, at vi som dyrlæger er omhyggelige med at give en korrekt vurdering af tævens brunstkontrol hver eneste gang.

Der er markant testdiversitet, når vi har med måling af progesteronniveau at gøre. Der kunne godt være et overset behov blandt dyrlæger for en generel omregning mellem de forskellige typer af assays, der findes til måling af progesteronniveauet i serum/plasma hos hund.

Litteraturliste

  1. Ølby Dyrehospital, Køge, egen statistik 2018.
  2. http://www.biolab-muenchen.de/en/hormonost-infos/laboratory-assay.html
  3. https://www.biomerieux-diagnostics.com/mini-vidasr
  4. https://usa.healthcare.siemens.com/immunoassay/systems/immulite-2000-xpi-immunoassay-system
  5. https://www.pathfast.eu/technical-specifications
  6. Gomez-Gomez C et. al. Lack of transferability between two automated immunoassays for serum IGF-I measurement.  Clin Lab. 2014;60(11):1859-64
  7. Anckaert E, et. al., Clinical Validation of a Fully Automated 17β-Estradiol and Progesterone Assay (VIDAS®) for Use in Monitoring Assisted Reproduction Treatment, Clin Chem Lab Med 2002; 40(8):824–831

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen