Akupunktur på hund

Akupunktur som selvstændig behandlingsform

I denne artikel vil to dyrlæger belyse den ældgamle kinesiske lægevidenskabs behandlingsform akupunktur. Det er deres mål at afmystificere brugen af traditionel kinesisk veterinærmedicin og inspirere læseren til at overveje en ekstra tilgang til diagnosticering og behandling.

Af Dyrlæge Kirsten Dau Bukkehave, IVCA cert. i veterinær kiropraktik og IVAS cert. i veterinær akupunktur og Dyrlæge Lotte Lysemose Knudsen, IVCA cert. i veterinær kiropraktik og IVAS cert. i veterinær akupunktur. Foto: Morbech

Akupunktur er en del af Traditional Chinese Veterinary Medicine (TCVM).

I TCVM betragtes patienten i sin helhed, og vedligehold er et vigtigt aspekt for, at patienten forbliver i bedst mulig balance og dermed sundhed gennem hele livet. Princippet i den kinesiske lægevidenskab er nemlig, at sygdomme oftere optræder, hvor der er ubalancer.

De selv samme veterinære lidelser kan have vidt forskellige diagnoser/årsager i TCVM. Disse underliggende årsager og ubalancer, skal afbalanceres og helbredes i samme omfang som de veterinære sygdommes symptomer behandles. Ofte suppleres behandlingerne med foderkorrektioner og andre tiltag. Således bliver der i TCVM i høj grad tænkt på forebyggende foranstaltninger samtidig med behandlingen, og patienterne anskues ud fra et helhedsbillede. Og hvis vi ser os lidt om i venteværelset, så er det vel også i god tråd med vore klienters ønsker?

Akupunkturens tidlige diagnose

Dyrlæger, der arbejder med akupunktur, har måske valgt udelukkende at arbejde inden for dette område, men mange tilbyder andre integrerede behandlingsformer som kiropraktik, osteopati, kranio-sakralterapi, urter eller homøopati i tillæg.

Når dyrlæger arbejder med akupunktur vurderes patienten også altid i vestligt veterinært perspektiv. Men i akupunkturens verden kan der stilles diagnoser, og disse kan behandles, lang tid før der er decideret patologi eller symptomer, der kræver veterinær behandling.

Kinesisk versus vestlig veterinærmedicin

I vestlig veterinærmedicin har vi lært, at et dyr bliver sygt, hvis det udsættes for agens som f.eks. bakterier eller vira, og hvis immunforsvaret ikke er i stand til at bekæmpe agens. Vore behandlinger er baseret på at afhjælpe sygdommes symptomer, og på at lindre f.eks. smerter med medicin – og bakteriel infektion med den antibiose, der er virksom over for den type bakterier, der er påvist. Forskellige patienter med samme symptomer, får ofte den samme behandling.

I TCVM – Traditional Chinese Veterinary Medicine – bliver et dyr sygt, hvis der er ubalance i kroppen. Hele kroppen undersøges for, hvilke TCVM-organsystemers ubalancer, der er tale om, og ikke kun i forhold til de aktuelle veterinære symptomer. Dette er ud fra en betragtning om, at årsagen til symptomerne kan skyldes mange forskellige ubalancer i kroppen.

Dette er også forklaringen på, at ét og samme vestlige symptombillede kan have forskellige TCVM-diagnoser hos forskellige patienter.

Der tales nok mere her om forskellige sygdoms-”syndromer”, som altså kan variere inden for samme veterinære lidelse.

I TCVM øges de terapeutiske muligheder for at forebygge fremfor at helbrede. Derfor er det vigtigt at behandle allerede ved subtile symptomer, i stedet for at vente til problemerne er blevet store og måske har fået uoprettelige konsekvenser.

En ubalance, der ikke tages alvorligt og genoprettes, kan skabe problemer langt ude i tiden, også efter flere år.

I TCVM antages det, at et individ i optimal balance ikke bliver sygt, men det gør individer i ubalance – vel egentligt ikke så meget forskellig fra vores vestlige veterinære tankegang? Ubalancerne kan blot diagnosticeres markant tidligere, end vi kan det i den vestlige veterinære verden.

Behandling af hele kroppens ubalance

Traditional Chinese Veterinary Medicine (TCVM) kan ikke lave mirakler, og patientens tilstand kan tage tid at forbedre, men her er det også hele kroppens balance, der arbejdes på at forbedre. En ikke ubetydelig fordel ved TCVM er, at akupunktur, der er udført korrekt, er uden bivirkninger, da kroppen selv gør arbejdet. Kroppens egen indsats lettes og understøttes blot med akupunkturen og evt. plante- og urtetilskud.

Med vestlig veterinærmedicin kan det også tage tid at helbrede, og der er oftere bivirkninger ved medicineringen. Når kroniske smertepatienter sættes i behandling med akupunktur som supplement, kan dosis af konventionel smertestillende oftest nedsættes betydeligt[1]. Men det er vigtigt igen at have in mente, at det gode samarbejde mellem henvisende dyrlæge og dyrlægen, der arbejder med akupunktur er en forudsætning for et optimalt outcome.

Hvad er akupunktur?

Akupunktur er en ældgammel gammel kinesisk behandlingsform, som kan være effektiv som forebyggende foranstaltning og til behandling af mange forskellige lidelser. Der er endda nogle arkæologiske fund, der indikerer, at akupunktur allerede blev brugt for 4000 år siden. Litteraturen strækker sig tilbage til 2700 år før vor tidsregning, hvor “Den gule kejsers klassiker om Intern Medicin, Huangdi Neijing”[2] blev skrevet.

Akupunktur er en behandlingsform, som i høj grad bruges til at holde kroppen i balance, således at kroppen selv er i stand til at holde sig sund og undgå sygdomme, men det bruges også som understøttende terapi til behandling af sygdomme.

Akupunktur er bedst kendt som nåle, der placeres i meget specifikke punkter i kroppen, men det kan anvendes på mange måder, med injektion af sterilt saltvand, B-vitamin, elektro-akupunktur, moxa og andet.

I den veterinære verden er guldakupunktur meget udbredt mod blandt andet hofteledsdysplasi hos hunde.

Der er over 1000 forskellige punkter på en krop4 (til den internationale veterinære akupunktur-certificering skal der læres en stor del udenad).

De nåle, der bruges, er tynde, f.eks. 0,25×40 mm, sterile nåle.

Det er forskelligt fra dyr til dyr, og fra punkt til punkt, hvor meget det kan mærkes, at en nål placeres, men generelt accepteres behandlingerne rigtig godt. Når en nål er placeret i et akupunkturpunkt, kan den sidde i kortere eller længere tid. Nogle dyr slapper meget af, mens andre er mere vågne.

I TCVM er det ikke altid muligt at stille prognosis quo ad tempus, og ligeledes kan det være vanskeligt at kende antal nødvendige behandlinger ved behandlingsstart. De fleste klienter har ret hurtigt en forståelse for, at det er behandlingsforløb der indledes, og ikke enkelt behandlinger.

Human akupunktur

Akupunktur er mest kendt humant for sine smertestillende effekter og anvendes ofte som supplement ved muskulo-skeletale lidelser. Akupunkturen vinder mere og mere indpas humant på hospitaler i Danmark. Jordemødre bruger det oftere, og det anvendes til både smertestillende, kvalmestillende, og også på fødegange som smertestillende. Et stort og voksende fagområde er fertilitetsbehandling hos både kvinder og mænd, hvor der er god effekt med akupunktur.

Med de muligheder vi har for at lave blandt andet. fMRI-scanninger er der åbnet helt nye muligheder op for videnskabelige undersøgelser af akupunkturens specifikke effekt [3].

Man mener, at akupunkturen har direkte neurologisk og central indvirkning, men der er flere studier, der understreger bindevævets betydning, hvor akupunkturen givetvis også spiller en stor rolle i indvirkning på dette væv.

Kinesisk filosofi

Ifølge traditionel kinesisk medicin (TCM) er sundhed tilstede, når de to polære kæfter, Yin og Yang er i balance i kroppen, og kroppen er i harmoni med sin omgivelser. Kroppen har en strøm af livsenergi, der betegnes Qi (Chi), der løber i nogle systemer benævnt meridianer. Blokering af Qi kan forårsage smerter eller dysfunktioner i de respektive kinesiske organer eller regioner.

Akupunktur kan genskabe et normalt flow af Qi i de forskellige meridianer, hvorved en sund balance mellem kroppens to sider, Yin og Yang, genskabes. Derved stimuleres kroppens egne evner til afbalancering og helbredelse.

Yin og Yang er hinandens modsætninger. Alt kan beskrives som værende enten Yin eller Yang. Eksempler på Yin er det feminine, efterår/vinter, nat, kulde, inaktivitet m.m. Eksempler på Yang er det maskuline, forår/sommer, dag, varme, høj aktivitet m.m.

Alle meridianer er bilaterale, bortset fra de to meridianer der løber lige ventralt og lige dorsalt på kroppen. Meridianerne følger fascierne, og de starter og slutter på enten hoved eller kroppen, eller på forben eller bagben.  En ubalance i et organ kan give smerte et bestemt sted på den meridian eller det alarmpunkt, der er knyttet til organet.

For eksempel når humane menstruationssmerter bevirker ømhed i et bestemt punkt/område på ryggen. Her ligger nemlig de punkter, der i TCVM defineres som ”alarm-punkter” for de respektive organer.  Ved stimulering af et akupunkturpunkt aktiveres de reguleringsmekanismer, der uden bivirkninger giver kroppen gode betingelser for at helbrede sig selv.

I akupunkturbehandling anvendes der ofte flere punkter samtidigt, da der ofte er flere forskellige ubalancer og bestemte punkter støtter hinanden og giver bedre effekt.

Den vestlige forklaring

I den vestlige verden har man meget vel været klar over, at akupunktur kunne ”noget”, men det har tidligere været svært at bevise videnskabeligt. Mulighederne med fMRI ændrer dette drastisk.

De fleste akupunkturpunkter ligger, hvor nerver penetrerer muskler. De er typisk et par millimeter i diameter, og det er karakteristisk at have en større eller mindre fordybning i huden. Akupunkturpunkterne ligger mere eller mindre dybt og kan derfor bedst påvirkes med nåle.

Der er stor histologisk forskel på vævet i et akupunkturpunkt, og vævet uden for et akupunkturpunkt. I punktet er der en lav elektrisk modstand, og en høj elektrisk ledningsevne. Punkterne indeholder en stor mængde frie nerveender, vener, arterier, lymfekar, bindevæv og mastceller. Når et akupunkturpunkt stimuleres med en nål, sker der et mikrotraume, inflammationskaskaden startes i lille målestok, og der sendes nerveimpulser til CNS [4].

I akupunkturpunkterne er der en høj elektrisk ledningsevne, og påvirkning af punkter resulterer i forandringer i blod- og lymfeflow, aktivering af inflammationskaskaden, stimulering af hormonresponset og af immunforsvaret. Der frigives neurotransmittere og neurohormoner, såsom endorphiner.

Akupunktur ved kroniske smerter

Når kroppen har kroniske smerter, er vi alle veterinært bekendt med, at der sker en neurologisk hyperaktivitet, det vil sige smertetærsklen ændres, og smerter er meget lette at initiere i det givne område – kroppen er i overdrevent alarmberedskab.

I et sådant tilfælde har akupunkturen stor berettigelse, da det hjælper til at nedregulere den kroniske smerte. Ved akupunkturnålens placering startes en akut smerte, der kommer aktivitet i de pågældende nerver, som aktiverer de akutte smertefibre i rygmarven. I rygmarven har de akutte smertefibre ”forkørselsret” frem for de kroniske og blokerer derfor for de kroniske smertefibres signal til hjernen. Det er således kun de akutte smertefibre, der registreres, så der indledes en inhibitorisk smerte pathway og nociceptionen reduceres.

Dette betegnes Gate Control Therory [5], og det er årsagen til, at kroppen ikke samtidigt kan opfatte kronisk og akut smerte.

Derved forårsager akupunktur en ”time-out” i de kroniske smerter og en afslapning af muskulaturen og vævet i området, hvilket er smertelindrende samtidigt med, at det fremmer normal positur og bevægelse hos dyret.

Vi kan altså ikke sige, at smerten forsvinder, men individet hjælpes, idet den kroniske smerte nu kun registreres på rygmarvsniveau og ikke centralt. Derfor er det et meget nyttigt tiltag i vores restitutions- og rehabiliterings-arbejde med patienterne.

Den sproglige udfordring

Da den kinesiske teori skulle beskrives for over 2000 år siden2, var der ikke tradition for obduktion af kroppe, og man kendte ikke til kropsvæsker, organer og medicin, som vi selvfølgelig gør i dag. Den måde de forskellige sygdommes ”ansigt” beskrives på i traditionel kinesisk veterinærmedicin, er baseret på utrolig detaljerede observations-studier af kroppen – og kroppens reaktioner på specifik behandling er beskrevet meget detaljeret.

Den største udfordring for os som vestligt uddannede og vestligt tænkende medicinere og veterinær-medicinere er oftest sproget. Det er en forudsætning for at kunne forstå akupunkturens sprog, at man lægger den vestlige medicinske lærdom på hylden for et øjeblik.

Den ”kinesiske lever” og den ”vestlige lever” er ikke ét og samme organ – det samme gælder de andre organer. De ”kinesiske organer” er mere organsystemer i samspil med og under indflydelse af mange andre organsystemer, end deciderede enkelt organer. (Derfor har hesten stadig en ”galdeblære-meridian” på trods af den manglende anatomiske galdeblære). Det betyder, at når der i TCVM diagnosticeres stagnation/stase i leveren er der ikke nødvendigvis tale om en vestlig lever-syg patient.

Et andet anatomisk sprog

For flere tusind år siden havde man ikke den store indsigt i nervesystemet – muligvis er det kinesiske Qi (”Chi” – den universelle livsenergi i et individ) en del af nervesystemet?

Den engelske læge, Daniel Keown, har skrevet en bog, der hedder ”The Spark in the Machine”[6] som beskriver akupunkturen, organsystemer og samspillet mellem organerne ud fra et vestligt medicinsk synspunkt – herunder specielt relateret til embryologien. Hvad er det for eksempel, der får fosterpladen til at folde sammen til et rør? Vi ved at mange af disse ting sker ”automatisk”, vi kender metabolitter og neurotransmittere m.m. – men har ikke helt, på vestlig vis, klarlagt hvad der overordnet styrer kroppens dannelse og senere aktiviteter. I TCVM er den type hændelser i organismen blandt andet beskrevet med de universelle energier, vi har i kroppen.

Ligeledes er de kinesiske meridianer i ældre vestlig litteratur beskrevet som ”baner på overfladen”, men det er måske igen fordi, man ikke dengang kunne beskrive det anderledes. Muligvis er det forkert oversat i litteraturen og burde være beskrevet som ”områder på kroppen, hvor der er bedst adgang til at påvirke nervesystemet/organsystemerne”?6

Derfor skal man – for at kunne forstå akupunkturen – acceptere, at der tales et andet sprog, og at patienter undersøges med en anden tilgang. De veterinære symptomer, vi registrerer som veterinærer, er i TCVM kun toppen af isbjerget. Det er alt det, der ligger under, som er årsagen til, at sygdommen opstod, der også skal behandles. Derfor interesserer en TCVM-uddannet veterinær sig også for, om patienten er kulde- eller varmesøgende, indtager foder hurtigt eller langsomt, defækerer mange eller få gange, drikker ofte og små mængder vand, eller få og store mængder, den arterielle puls’ kvalitet og type (ikke kun frekvens), forskelle mellem venstre og højre sides pulstype, tungens farve, form, revner, belægning osv.

En vurdering af alt dette afdækker de underliggende ubalancer og hjælper TCVM dyrlægen med at stille en TCVM-diagnose.

Samarbejde mellem akupunktør og henvisende dyrlæge

Når patienter henvises fra veterinære kolleger til akupunkturbehandling, er det vigtigt, at det veterinære forløb selvfølgelig forbliver hos den henvisende kollega. Der indledes et samarbejde omkring patienten, og henvisende dyrlæge er ligeledes fuldt orienteret om behandlingen. Ofte kan en konsultation hos en dyrlæge med efteruddannelse i akupunktur afdække nogle uafklarede områder eller sætte nogle uspecifikke symptomer i et andet lys. Derfor kan det kan være indikeret med yderligere diagnostiske tiltag hos egen dyrlæge.

I sådanne tilfælde er begge dyrlæger aktive med patienten på samme tid, og dette kan sagtens lade sig gøre. Derfor opnås det absolut bedste resultat, når der er direkte kommunikation mellem primære dyrlæge og dyrlægen der behandler med akupunktur.

Mange klienter efterspørger akupunktur som behandlingstiltag og opsøger det ofte selv.

Et supplement til vestlig veterinærmedicin

Akupunktur skal ses som et supplement til anden behandling, hvorfor det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet. Selvfølgelig kan det være svært at forstå hvordan ”en akupunkturnål kan redde en akut syg hund med hæmorrhagisk gastroenteritis, der kræver akut og intensiv behandling”, men det er specielt i sådanne tilfælde, at man ikke skal tænke enten/eller. Akupunkturen er et rigtig godt supplement til at få genoprettet normal balance og er også utrolig effektivt i restitutionsperioder efter sygdom – netop fordi der også arbejdes med den funktionelle neurologi og den holistiske (helhedsorienterede) tilgang til patienten.

Vestlig og østlig medicin er helt fantastiske i kombination. De komplimenterer hinanden, og vi kan lære meget af hinanden, hvis vi er lydhøre og har forståelse for, at det er to forskellige sprog, vi kommunikerer på. Specielt er det vigtigt at reflektere over, at der er flere tusind år imellem de to litteraturer, og ikke mindst, at er de baseret på vidt forskellige kulturer.

Referencer

  1. Acupuncture Therapy in a Group Setting for Chronic Pain. Benjamin Kligler, MD,
    MPH Arya Nielsen, PhD Corinne Kohrherr, LAc, FNP Tracy Schmid, LAc Eve Waltermaurer,
    PhD Elidania Perez, MS Woodson Merrell, MD. Pain Medicine, Volume 19,
    Issue 2, 1 February 2018, Pages 393–403, https://doi.org/10.1093/pm/pnx134.
  2. The Yellow Emperor’s Classic of Internal Medicine-Huangdi Neijing.
  3. MonitoringAcupuncture Effects on Human Brain by fMRI Kathleen K. S. Hui1, Vitaly
    Napadow1, Jing Liu1, Ming Li1, Ovidiu Marina1,2, Erika E. Nixon1, Joshua D. Claunch1,
    Lauren LaCount1,Tara Sporko1, Kenneth K. Kwong1 1Department of Radiology,
    Harvard Medical School 2William Beaumont Hospital – Journal of Visualized Experiments
    2010; (38): 1190. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3149981/
    pdf/jove-38-1190.pdf
  4. Veterinary Acupuncture: Ancient Art to Modern Medicine; Allen M. Schoen.
  5. Melzack R., Wall P. D. Pain mechanisms: a new theory. Science. 1965;150(3699):971–979. doi: 10.1126/science.150.3699.971.
  6. The Spark in the Machine – How the Science of Acupuncture Explains the Mysteries
    of Western Medicine af Dr Daniel Keown.

Annonce

300x600 px NCC Dyrlaegen.nu

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen