27.11.2020: En veterinær i industrien | DYRLÆGEN.nu

En veterinær i industrien

Helle Matzen har siden hun var ni år vidst, at hun skulle være dyrlæge. I 2003 gik drømmen i opfyldelse. Efter blot tre år i praksis gav en katteallergi skår i glæden, og hun måtte indse, at hendes vinde blæste en anden vej.

 

For mange veterinærer er ”veterinær” lig med et liv i praksis. Ofte var det drømmen om netop dét, som fik en til at søge ind på dyrlægestudiet. Som tiden går, kan de krav, man stiller til sit job, ændre sig i takt med livsvilkårene. Men hvilke andre jobmuligheder har man med en veterinæruddannelse i rygsækken?

Medicinalindustrien er et nærtliggende valg for mange, da man som veterinær i praksis er vant til at håndtere og udlevere lægemidler på daglig basis. Men hvorfor vælger nogle dyrlæger at udskifte livet i praksis med et 8-16-job i medicinalindustrien, og hvilke muligheder er der her for dig med en veterinæruddannelse i rygsækken? Helle Matzen tog springet for 14 år siden og har ikke siden fortrudt.

 

Målet var ikke drømmen

Alle valg, Helle Matzen tog op gennem sine teenageår, var rettet mod ét mål; At komme ind på dyrlægestudiet. Siden hun var ni år og tilbragte en del tid på sine bedsteforældres gård, har hun vidst, at hun skulle være dyrlæge. Hun har derfor gået benhårdt efter netop den drøm, og alt, hun foretog sig, var helliget målet. I ottende klasse var hun i erhvervspraktik hos en lokal dyrlæge, hvor hun herefter fik weekend- og vikarjob, ligesom hun efter gymnasiet læste ekstra kemi på enkeltfag og arbejdede på et hestestutteri.

I 2003 gik drømmen i opfyldelse, da Helle Matzen færdiggjorde dyrlægestudiet på Københavns Universitet. Hun fik job i en smådyrspraksis, hvor hun var i 3,5 år, inden hun skiftede livet i praksis ud til fordel for medicinalindustrien. Skiftet kom i stand ved lidt af et tilfælde, men inden da var tanken allerede begyndt at spire.

»Jeg var rigtig glad for mine år i praksis, men samtidig mærkede jeg ret hurtigt, at arbejdet blev meget rutinepræget. Jeg stod meget i konsultation, og selvom der jævnligt kom spændende opgaver ind, var der rigtig mange vaccinationer og andre rutineopgaver, og jeg trives dårligt i faste rutiner. Som person bliver jeg motiveret af en dynamisk hverdag, og det savnede jeg i mit job i praksis,« siger Helle Matzen. Derfor takkede hun ja til et konsulentjob hos Merial:

»Jeg havde ikke som sådan gået og tænkt, at jeg skulle væk fra praksis. Men ved dyrlægernes årsmøde faldt jeg i snak med det, der senere hen viste sig at være salgschefen hos Merial. Han foreslog, at jeg skulle søge et job som veterinærkonsulent, så det gjorde jeg. Og inden én uge havde jeg fået jobbet.«

Den rutineprægede hverdag var ikke ene årsag til Helle Matzens skifte. Kort tid forinden havde hun fået konstateret katteallergi, hvilket var til stor gene i hendes daglige omgang med adskillige katte.

 

En branche fuld af muligheder

Inden Helle Matzen i januar 2007 trådte ind ad dørene hos Merial (nu Boehringer Ingelheim, red.), en af verdens førende leverandører af løsninger til forebyggelse, behandling og helbredelse af dyr, vidste hun ikke, hvilke muligheder hun havde som veterinær i industrien:

»Jeg havde ikke gjort mig mange forestillinger om, hvad en dyrlæge i industrien kunne lave – udover at være konsulent. Det var heller ikke noget, jeg var blevet præsenteret for under uddannelsen, hvor det var selvsagt, at man skulle ud og arbejde i praksis. Så jeg sprang ud i det uden at vide, hvad jeg gik ind til – andet end at jeg skulle ud og snakke med en masse kolleger,« fortæller Helle Matzen. Hun så konsulentjobbet som en mulighed for at blive i en branche, som hun brænder for – nemlig veterinærbranchen.

Det skulle senere vise sig, at medicinalindustrien er en branche fuld af muligheder for kandidater som Helle Matzen, der kommer med en veterinærfaglig baggrund.

»Det gik hurtigt op for mig, at mulighederne er mange. Her er noget for alle, uanset om du drømmer om at have det strategiske overblik over salg og marketing, være daglig leder for teamet af konsulenter, have det tekniske ansvar for produkter eller ansvar for registrering af bivirkninger,« siger Helle Matzen, der startede som konsulent, men senere blev tilbudt stillingen som produktspecialist og senere nordisk teknisk chef. I dag arbejder hun hos Zoetis, verdens største veterinær medicinalvirksomhed.

Nysgerrigheden over for mulighederne i medicinalindustrien er også den reaktion, hun er blevet mødt mest af blandt hendes tidligere kolleger i praksis. Hun oplevede, at langt de fleste havde stor forståelse for hendes skifte. Dyrlæger ved, at arbejdsvilkårene i praksis kan være hårde og nedslidende. De var derimod uvidende om, og derfor nysgerrige på, hvad et job i industrien præcist indebærer.

 

Kommercielt islæt

Har man sagt A, må man også sige B, og medicinalindustriens kommercielle islæt er svær at komme udenom. Den erkendelse måtte Helle Matzen også hurtigt komme til. Som veterinær syntes hun, at det var grænseoverskridende i starten:

»Som dyrlæge kan det være yderst vanskeligt at træde ind i en branche, der er styret af kommercielle interesser. Jeg kom ikke med en strategisk tankegang, og derfor var hele forretningsdelen ny for mig. Det krævede, at jeg skulle ændre min tankegang. Vi lever af at sælge vores produkter, men det betyder ikke, at vi går på kompromis med vores faglighed. Tværtom. Men vi kommer ikke udenom, at det kommercielle fylder meget, og det er bestemt noget, man som veterinær skal vænne sig til,« siger Helle Matzen. Hun påpeger i samme ombæring, at som udviklingen går, fylder forretningsdelen mere og mere på de danske dyreklinikker, men det gjorde den bestemt ikke tilbage i 2007.

 

Idealisten lever

Det er nemt at få den tanke, at det kommercielle islæt kan konflikte med veterinærens etiske principper, men den myte vil Helle Matzen gerne aflive:

»Jeg har på intet tidspunkt følt, at jeg måtte bøje mine etiske principper i mit arbejde i industrien. Dér, hvor jeg har haft etiske overvejelser, er i forhold til dyreforsøg. Det gik pludseligt op for mig, at jeg nu er en del af en industri, der anvender forsøgsdyr. Det var jeg også tidligere, når jeg udskrev recepter, men det kom pludseligt tættere på. Men vi er nødt til at teste lægemidler – men så skønsomt som muligt. Det har jeg i dag fundet fred med, men det betyder fortsat meget for mig, at de firmaer, jeg arbejde for, bevidst søger at minimere brugen af forsøgsdyr og overholder alle retningslinjer for dyrevelfærd,« siger Helle Matzen. Hun beskriver stadig sig som naiv idealist, der vil gøre det bedste for dyrene og deres ejere:

»Her spiller de rigtige lægemidler jo en stor rolle. Jeg er stadig den samme idealist, der søgte ind på dyrlægestudiet – jeg bruger blot min uddannelse anderledes. Jeg er ikke blevet kynisk gennem årene. Jeg tænker ikke kun på penge. Det ligger slet ikke i dyrlægers DNA. Jeg har tværtimod fået en langt bedre forståelse af hele veterinærområdet. Tidligere så jeg kun den ene side af mønten. Nu ser jeg begge sider, og det har givet mig et langt bedre overblik over branchen og dens sammenhænge.«

 

Udviklingsmuligheder på spring

Medicinalindustrien er ikke alene en branche med uendelige karrieremæssige muligheder. Det er også en branche, hvor de faglige udviklingsmuligheder står på spring. Selv peger Helle Matzen på den faglige fordybelse som en af industriens mange fordele.

»Det er med tiden gået op for mig, at jeg bruger min faglighed mindst lige så meget nu, som jeg gjorde i løbet af årene i praksis – men på et mere teoretisk plan. I praksis skal man kunne lidt af det hele. Nu har jeg mulighed for at gå mere i dybden med enkelte fagområder,« siger hun og uddyber, at fordelingen selvfølgelig betyder, at man mister viden inden for de fagområder, man ikke arbejder med.

Viden blæser i disse år mod mere specialisering, og denne udvikling smitter selvsagt af på medicinalindustrien. I Danmark bliver vi inspireret af USA, der er længere fremme på det veterinærfaglige område. Udviklingen skyldes en kombination af de forbedrede teknologiske muligheder, at der er kommet flere penge blandt forbrugerne, og at kæledyrenes status i samme periode har ændret sig markant. I dag ”anskaffer” man sig ikke længere end hund, man ”adopterer” en hund. For at følge med udviklingen gør man i medicinalindustrien en dyd ud af at udvikle medarbejdere.

»I industrien er efteruddannelsesmulighederne mere flydende efter behov, og du får i langt højere grad lov til at forme din egen faglighed og karriere. Jeg fik for eksempel grønt lys til at starte på fagdyrlægestudiet, som normalt er forbeholdt dyrlæger i praksis. Men jeg syntes, at det kunne være interessant, så det fik jeg lov til. Selvom det er både tidskrævende og omkostningstungt. Jeg oplever generelt, at man får ret frie tøjler til at prøve kræfter med de områder, der interesserer en.«

 

Overskud til familieliv

Helle Matzen lægger ikke skjul på, at drømmen om overskud til familieliv også var en af tungerne på vægtskålen. De fysiske og psykiske arbejdsvilkår i praksis kan være hårde og reducere overskuddet til familien, når klokken ringer ud, og det er fyraften.

»I dyrlægebranchen har vi et begreb, der hedder compassion fatigue. Ude på klinikkerne står man ofte i ulykkelige situationer med emotionelle ejere. Man skal forholde sig til enormt store følelser på daglig basis. Det kan være hårdt. På et tidspunkt bliver man nedslidt på et personligt plan og orker ikke at bekymre sig mere. Man lægger så meget fysisk- og mental energi i arbejdet, at det kan knibe med overskuddet, når man kommer hjem. Det kan virkelig påvirke ens social- og familieliv.«

I industrien har hun fået langt nemmere ved at få et familieliv til at hænge sammen. Hun kan holde fri, når hun er syg, ligesom hun har mulighed for at deltage i en fernisering i børnehaven midt på dagen, fordi hun uden problemer kan klare dagens arbejde om aftenen, når børnene er puttet.

»Jeg savner dog den daglig kontakt med dyrene,« understreger Helle Matzen, hvis arbejdsdag ofte foregår bag en computerskærm eller ude til møder med samarbejdspartnere fra hele branchen.

 

Ny udfordring forude

I august 2020 tiltrådte hun stillingen Technical Manager Companion Animals, Nordics i Zoetis’ nyoprettede salgsafdeling i Danmark. Her står hun over for en helt ny udfordring – nemlig at bygge en organisation op fra bunden. En udfordring, der passer godt til hendes iver efter udvikling, ansvar og dynamik:

»Da jeg blev tilbudt at være med til at opbygge Zoetis i Norden, takkede jeg hurtigt ja. Jeg synes, at det lød som en spændende udfordring at kunne sætte sit eget præg på en arbejdsplads, så den bliver det bedste og sjoveste sted at være. Vi er så få, at vi hver især besidder mange forskellige opgaver. Jeg afholder for eksempel jobsamtaler, selvom det normalt ikke er noget, som den teknisk chef har ansvaret for. Men jeg har arbejdet i salgsorganisationer i mange år, og har derfor stor erfaring med konsulenter. Jeg har set mange mønstre og ved derfor, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.«

Zoetis’ produkter blev tidligere solgt gennem Orion Pharma, og derfor er kendskabet til firmaet i Norden begrænset, selvom Zoetis på verdensplan er den største veterinære medicinalvirksomhed. Derfor bliver en af organisationens første udfordringer at få dyrlægerne til at kende brandet.

»Zoetis skal kendes for høj kvalitet og suveræn support. Vi vil være en troværdig samarbejdspartner, og møder med os skal altid være dyrlægernes tid værd. Vi har en ekstrem vilje til at levere support i verdensklasse, hvor både dyrlæger og veterinærsygeplejersker kan få sparring på det niveau, de har brug for,« siger Helle Matzen og tilføjer, at corona har gjort situationen ekstra svær, da de normalt ville have synliggjort Zoetis på diverse konferencer.

»Heldigvis har vi andre spændende ting på programmet, som jeg ikke vil afsløre endnu.«

Zoetis Nordic har fra start ansat erfarne folk fra branchen. Blandt de ansatte er en del dyrlæger, der nu besidder stillinger såsom salgschef, produktchef og teknisk chef. Organisationen skal være sat senest 1. januar 2021, hvor samarbejdet med Orion Pharma udløber.

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Annonce