21.08.2020: Byens Dyreklinik bliver en del af VETgruppen | DYRLAEGEN.NU

Byens Dyreklinik bliver en del af VETgruppen

Taastrup-klinikken træder ind som det 12. medlem i den landsdækkende sammenslutning af danske dyreklinikker.

 

VETgruppen A/S er udvidet med endnu en klinik. Det er Byens Dyreklinik i Taastrup, der træder ind som den landsdækkende sammenslutning af danske dyreklinikker. Dermed er VETgruppen A/S på bare 14 måneder vokset til 12 dyreklinikker og -hospitaler.

Dyrlæge Flemming Reindel stiftede Byens Dyreklinik for seks år siden, og den er siden vokset fra to medarbejdere til en veludstyret og moderne klinik med en stab på 17 medarbejdere – heraf fem dyrlæger.

»Vores faglige dækning bliver større, og det nye netværk i VETgruppen A/S åbner helt andre perspektiver i forhold til at dygtiggøre os yderligere og kunne tilbyde en lang række nye behandlinger fremadrettet,« siger dyrlæge Flemming Reindel, der fortsætter som klinikleder for Byens Dyreklinik.

 

Fuld fokus på familiedyr

Flemming Reindel glæder sig over at være blevet en del af en landsdækkende kæde af dyrehospitaler- og klinikker med fokus på behandling af familiedyr.

»Udviklingen i den veterinære branche med stigende krav til specialisering og ny teknologi til diagnosticering og behandlinger betyder, at du som dyrlæge i dag ikke kan vide alt om alle dyr. Vi er nødt til at dygtiggøre os inden for de enkelte segmenter, så vi kan tilbyde endnu bedre behandlinger af de enkelte dyr. Som en del af et landsdækkende familiedyrs-miljø giver det os langt bedre muligheder for sparring, vidensdeling og faglig udvikling,« siger Flemming Reindel.

 

Bedre tid til dyrene

Det faglige fællesskab i VETgruppen A/S betyder også, at Flemming Reindel endnu bedre kan koncentrere sig om arbejdet som dyrlæge.

»Med den vækst, vi har oplevet på få år, kræver det en del administrativt arbejde. Vi har fået en størrelse, hvor det kan være svært både at være dyrlæge og drive en virksomhed. Det var ved at være enten det ene eller andet. Derfor er salget til VETgruppen A/S en stor hjælp for mig personligt til at kunne fortsætte som dyrlæge og være der for dyrene. Nu får jeg i stedet kvalificeret hjælp til blandt andet bogholderi, administration og markedsføring, og alle medarbejdere bliver en del af et større fagligt fællesskab med gode muligheder for udvikling og intern efteruddannelse. Samtidig kan vi drive klinikken videre uden nogen form for topstyring og efter de værdier, som har skabt vores udvikling og succes,« siger Flemming Reindel.

 

Læs mere om Byens Dyreklinik i Taastrup – HER!

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce