Forskning viser, at tang har potentiale som foder til produktionsdyr

Tang har potentiale som foder til produktionsdyr

Flere tangarter har ernæringsmæssigt potentiale som foder til drøvtyggere. Men brugen af tang som foder er forbundet med en række udfordringer, viser en undersøgelse af norskhøstet tang, som forskere fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet har deltaget i.

Tang har traditionelt været brugt som foder i vandnære egne, både ved at dyr selv har ædt opskyllet tang på stranden, og ved at man har fodret med indsamlet tang. Fodring med tang har især været anvendt, hvis der har været mangel på landbaseret foder.

På trods af at tang har været anvendt som foder, har der været meget begrænset viden om tangs foderværdi til produktionsdyr. Anvendelsen har således været baseret på observationer, overleveringer, og dyrenes egen opsøgning af opskyllet tang. Tang kan kun holde sig frisk kort tid efter høst og skal derfor enten anvendes meget frisk eller konserveres.

 

Undersøgelser af tang

Tangen, der er analyseret, blev vasket – først i havvand, så i blandet hav og ferskvand og til sidst dyppet i ferskvand for at fjerne sand og overfladesalt.

Tørstofprocenten varierede fra 13-28 procent. Dette er nogenlunde på samme niveau og med samme variationsbredde, som man kan se for grønne afgrøder dyrket på land, som kløvergræs, hvor tørstofprocenten afhænger af nedbør, sol og vind.

Askeindholdet i tangprøverne var betydeligt, selv om prøverne ikke var sandforurenede. Aske varierer fra 13-48 procent af tørstof, hvilket, sammenlignet med almindelige fodermidler til kvæg, er meget høje niveauer. Typisk ligger askeindholdet på under 10 procent af tørstof for de fleste fodermidler, der anvendes til kvæg. Askeindholdet er således begrænsende for, hvor stor en del tang kan udgøre af en totalration til kvæg, og hvis tang indgår i foderrationen, bør det tilsigtes at mineralerne i tangen udnyttes.

Indholdet af råprotein var moderat i brunalgerne (9-14 procent), højere i grønalger (15-22 procent) og højest i rødalgerne (18-35 procent af tørstof). Ved vurderingen af indholdet i tørstof skal man tage det høje askeindhold i betragtning. Hvis aske trækkes ud, eller normaliseres til landafgrøde niveau, vil proteinindholdet i organisk stof, og dermed potentielt forgærbart stof, øges betydeligt.

Fiberindholdet (NDF) varierede i disse arter fra 10-46 procent af tørstof. NDF-analysen er udviklet til landbaserede grovfoderafgrøder og anvendes også til landbaserede kraftfodermidler.

Fordøjeligheden af organisk stof målt in vitro ved anvendelse af vomvæske var meget høj for rødalgerne (75-85 procent af organisk stof), hvilket er i samme niveau eller højere end for den bedste kløvergræsensilage. Grønalgerne lå lavere (fordøjelighed 47-56 procent af organisk stof), svarende til frøgræshalm i fordøjelighed. For brunalgerne var der en meget betydelig variation, fra ekstrem lav fordøjeligt kanaliseret wrack til høj fordøjelig fingertang (fordøjelighed 35-81 procent af organisk stof).

 

Konservering

Vådt høstet tang har en meget kort holdbarhed. Derfor skal det enten anvendes meget hurtigt, gerne inden for samme døgn, som høstet, ellers skal det konserveres. Tørring og frysning er begge sikre metoder til konservering, men begge for omkostningstunge til større anvendelse på foder til kvæg. Ensilering er i kvægbruget den altoverskyggende konserveringsmetode, hvorfor studier af tangs ensileringsegenskaber er iværksat.

Med hensyn til ensilering er der betydelige udfordringer, blandt andet det høje vandindhold, det høje askeindhold samt manglen på en naturlig population af de mælkesyrebakterier, som er nødvendige for en normal ensilering og mælkesyreforgæring. Foreløbige resultater tyder på, at tang kan konserveres ved ensilering, men det vil kræve tilsætning af mælkesyrebakterier.

 

Er tang så fremtidens foder til kvæg?

Tang kan være en del af fremtidens foder til kvæg. Ernæringsmæssigt har nogle tangarter potentiale, og nogle endda et stort potentiale. Men der er i dag en masse udfordringer. Disse er blandt andet vandindhold, askeindhold, indhold af stoffer, der kan være problematiske, som jod, arsen, cadmium og andre tungmetaller, konservering og transportomkostninger.

Derudover er prisniveauet på tang i dag på et niveau, som er betydeligt over prisniveauet på almindelig anvendte fodermidler i kvægbruget. Derfor vil umiddelbar anvendelse til kvæg være på områder, hvor en anvendelse, som en mindre del af foderrationen, ville forventes at kunne bevirke en positiv effekt på for eksempel sundhed eller på metanproduktion. Som reelt fodermiddel vil det i nærmeste fremtid nok kun være realistisk som biprodukter fra anden produktionsbaseret på tang, eller hvor tang høstes i fjorde, eller lignende, med henblik på at fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet.

Læs mere på websitet for Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce