Virbac lancerer ny behandling af hudkræft hos hund

Virbac lancerer ny behandling af hudkræft hos hunde

Gennem partnerskab med QBiotics giver Virbac nu europæiske dyrlæger mulighed for at anvende   injektionsbehandling af mastcelletumorer hos hunde.

Mastcelletumorer (MCT’er) er den mest almindelige form for hudkræft hos hunde og resulterer oftest i en knude under eller på overfladen af huden. 16-21 procent af kræfttilfælde hos hunde er MCT’er.

Sygdommen kan behandles med kirurgi eller kemoterapi, men det er ikke altid muligt eller optimalt for dyret. Begge behandlingsformer involverer gentagende brug af medicin eller anæstesi, der kan være kontraindicerende for dyret og bekymrende for ejeren.

 

Gennembrud i behandlingen af mastcelletumorer hos hunde

STELFONTA® er et injicerbart behandlingsmiddel, der supplerer de orale og kirurgiske behandlingsmuligheder, som dyrlæger allerede har til rådighed. Denne nye, banebrydende løsning er yderligere en mulighed til behandling af tumorer, som ikke er mulige at fjerne ved kirurgi, lokaliseret på for eksempel ekstremiteter.

STELFONTA® er udviklet af det australske bioscience-firma QBiotics.

Lægemidlet indeholder tigilanol tiglat, en phorbolester, der er udvundet af frøet fra busken Fontainea picrosperma, der vokser i regnskoven i North Queensland, Australien. Det er en målrettet tumorbehandling, der ikke kræver langvarig behandling med lægemiddel eller generel anæstesi.

Behandling med STELFONTA® er en ny løsning for både ejer og hund, da en enkel behandling har vist at ødelægge svulsten fuldstændigt i 75 procent af tilfældene.

»Denne innovative og simple behandling giver en høj tumor eliminationsrate, hurtig heling og sikrer en hurtig tilbagevenden til god livskvalitet for dyret. I de observerede tilfælde blev tumoren ødelagt på syv dage, og heling blev observeret i mere end 95 procent af tilfældene uden nogen signifikante bivirkninger for hunden,« siger dr. Christelle Navarro, Global Marketing and Medical director hos Virbac.

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen