Slagtekalves tilvækst øges af probiotika-produkt

Slagtekalves tilvækst øges af probiotika-produkt

Tilsætning af et probiotika-produkt i mælkeerstatningen og kraftfoderet øger slagtekalves tilvækst i den første tid efter indsætning. Det viser en test foretaget af Aarhus Universitet i en slagtekalvebesætning.

Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet har fulgt 120 slagtekalve tæt, fra de blev indsat i en slagtekalvebesætning cirka fire uger gamle, indtil to uger efter fravænning, hvor de var cirka 10 uger gamle. Halvdelen af kalvene var forsøgskalve og fik mælkeerstatning og kraftfoder med probiotika. De fik tildelt 2g af probiotika-produktet ’ZooLac Bovimix Milk’ per liter opblandet mælkeerstatning. ’ZooLac Bovimix Milk’ indeholder gær (Saccharomyces cerevisiae) og ZooLac, der består af dræbte, men intakte, mælkesyrebakterielegemer (Lactobacillus acidophilus), mælkesyre og mælkesyresalte. Desuden fik disse kalve også gær og ZooLac i kraftfoderet i alle seks uger af afprøvningen. Den resterende halvdel af kalvene fik nøjagtig samme foder – blot uden probiotika-produktet – og fungerede som kontrolkalve.

Samtlige kalve blev vejet og undersøgt af en dyrlæge ved indsætning og ved afslutning. Antallet af sygdomsbehandlinger blev også registreret. Gødningsprøver blev taget ved start og slutning af afprøvningen, og de blev blandt andet analyseret for tørstof.

Cirka tre uger inde i afprøvningen blev 12 forsøgskalve og 12 kontrolkalve aflivet med henblik på at undersøge effekten af probiotika-produktet på mavetarmkanalen.

 

Højere tilvækst efter seks uger med probiotika

De første målinger efter tre uger viste, at der ikke var tilvækst hos kalvene, der fik probiotika-produktet. Men efter seks uger kunne forskerne konstatere en ændring. Her havde forsøgskalvene, som fik probiotika-produktet, en signifikant højere kropsvægt (93,1 kg vs. 96.1 kg), daglig tilvækst (885 g/d vs. 949 g/d) og fodereffektivitet (0.56 kg tilvækst/SFU vs 0.61 kg tilvækst/SFU) sammenlignet med kontrolkalvene. Indtaget af kraftfoder og mælkeerstatning i perioden var ens for forsøgs- og kontrolkalve.

 

Ingen forskel i sundheden

Afprøvningen viste, at probiotika-produktet ikke påvirker sundheden eller antallet af sygdomsbehandlinger af kalvene. Anden forskning har fundet, at gæren har en gavnlig effekt på frekvensen af diarré, hvis kalvene lever i et miljø med højt smittepres. Gæren virker blandt andet ved at have antimikrobielle effekter i tarmen samt ved at binde patogener og toksiner.

Blodprøverne viste desuden, at probiotika-produktet ikke påvirkede kalvenes næringsstofstatus.

Probiotika-produktet har ikke den store effekt på mavetarmkanalen. Dog havde kalvene, der fik probiotika-produktet, signifikant flere levende gærceller i både tynd- og tyktarmen. Desuden blev der fundet en tendens til, at forsøgskalvene havde et højere pH-værdi i vommen samt lavere pH-værdi i blindtarmen. Dette kan måske skyldes, at kalvene har haft et højere antal mælkesyreforbrugende bakterier i vommen og en øget fermentering i blindtarmen. Dette blev dog ikke undersøgt i denne afprøvning.

Læse mere hos Aarhus Universitet.

Annonce

300x600 px NCC Dyrlaegen.nu

Annonce

Annonce