Agria Dyreforsikring kårer Danmarks Dyrehelt 2019

Agria kårer Danmarks Dyrehelt 2019

Agria Dyreforsikring har kåret Danmarks Dyrehelt 2019. Hunden Churchill løb med sejren over de mere end 900 indstillede dyrehelte.

Nordens største dyreforsikringsselskab Agria Dyreforsikring har de sidste fire uger ledt efter ´Danmarks Dyrehelt 2019´. Konkurrencen, der kører på femte år, hylder danske kæledyr for den glæde, de giver, trofastheden og deres evne til ekstraordinære heltegerninger.

Over 900 kæledyrsejere har den seneste tid indstillet deres dyr for heltemod og heltegerninger, men det var hunden Churchill, der i sidste ende løb afsted med sejren.

Kom nødlidende nabo til undsætning

´Danmarks Dyrehelt 2019´ hyldes for sin heltegerning en skæbnesvanger eftermiddag, hvor han kom sin nabo til undsætning efter et grimt motorcykeluheld.

Det var en helt almindelig eftermiddag, hvor Churchill lå i familiens vindueskarm og holdt udkig over vejens begivenheder – men pludseligt oplevede familien en opførsel, som de ikke tidligere havde set hos deres ellers rolige hund.

»Han blev ved med at løbe frem og tilbage mellem os og vinduet – han virkede rastløs og vekslede mellem at kigge ud ad vinduet, ivrigt fortælle, at han ville ud, og lave krumspring for at få vores opmærksomhed,« fortæller Churchills ejer Mette Fomsgaard.

Mette og Henrik Fomsgaard undersøgte sagen nærmere ved at kigge ud ad vinduet, men de kunne kun se deres nabo, der lå ved sin bil, som om han var ved at reparere noget på den. Efter længere tids undren over Churchills opførsel, besluttede at give naboen et besøg

Dyreheltens sjette sans

Det viste sig, at naboen havde været i gang med at flytte to motorcykler ned fra en trailer – én var væltet ned over ham og havde forårsaget en fraktur i hoften og i den ene lårbensknogle. Nu lå han på jorden og kæmpede for at kravle hen til sin mobiltelefon, der lå inde i bilen.

»Det er utroligt, at Churchill vidste, at der var noget galt. Et hus står i vejen for, at han kunne have fuldt udsyn til traileren. Han har simpelthen kunne fornemme, at noget var galt,« fortæller Mette Fomsgaard, der er forundret over, hvordan Churchill kunne vide, at der var noget galt.

Chruchills sjette sans reddede den nødstedt nabo og sikrede ham første pladsen hos dommerpanelet i Agria Dyreforsikrings dyreheltekonkurrence.

Dommerpanel

  • Tv-vært og dyreelsker – Puk Elgård
  • Dyreværnet – Direktør og dyrlæge Rikke Christensen Lee
  • Dansk Kennel Klub – Adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen
  • Evidensia Vordingborg Dyrehospital – Dyrlæge Lene Thaulow
  • Jydsk Racekatte Klub – Susanne Wehnert
  • Sidste års vinder – Besøgsponyen Laban med ejer Katrine Johansen
  • Agria Dyreforsikring – Direktør Tine Antvorskov

 

Artiklen er oprindeligt bragt af Agria Dyreforsikring Danmark.

Annonce

Canikur Pro

Annonce

Annonce

Dyrlægen