Første stamcellebaseret veterinærmedicin

Første stamcellebaseret veterinærmedicin

Den første stamcellebaseret veterinærmedicin i Europa er netop blevet lanceret af Boehringer Ingelheim. Anti-Cell® Forte reducerer mild til moderat kronisk ledrelateret halthed hos heste.

Den Europæiske Kommission har bevilget markedsføringstilladelse af den første stamcellebaseret medicin inden for Dyresundhed. Boehringer Ingelheim lancerer i løbet af maj og juni 2019 produktet Anti-Cell® Forte i Europa. Produktet kan benyttes til reduktion af mild til moderat tilbagevendende halthed forbundet med ikke-septisk ledinflammation hos heste.

Anti-Cell® Forte er en banebrydende medicin målrettet behandling af halthed hos heste, idet der anvendes specifikt primet chondrogene inducerede stamceller. Produktet kommer i et ultra-lavtemperaturpræparat klar til brug.

»Vi er stolte af fortsat at sætte nye standarder for pleje af heste for at optimere deres sundhed og trivsel i samarbejde med dyrlæger. Tidlig diagnosticering og tidlig behandling er nøglen til at sikre, at heste er sunde og lever længere og lykkeligere liv. Anti-Cell® Forte er det første godkendte stamcellebaseret behandlingstilbud til dyrlæger og hesteejere, der forbedrer sundheden og livskvaliteten hos heste med mild til moderat kronisk halthed,« fortæller chef for den globale, strategiske forretningsenhed, Equine, hos Boehringer Ingelheim, doktor Erich Schoett.

Halthed hos heste

Halthed ses ofte hos heste og påvirker hestens præstation og generelle velfærd. Der er stor interesse for bekæmpelse af den underliggende årsag til halthed. Nuværende behandlingsmuligheder behandler i høj grad symptomerne fremfor årsagen, og der er derfor stor interesse og behov for nye, innovative behandlingsmuligheder.

Anti-Cell® Forte er udviklet i samarbejde med Global Stem cell Technology (GST). Partnerskabet har til formål at udvikle nye behandlingsmuligheder og løsninger, der forbedrer sundheden hos dyr.

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen

Annonce

Dyrlægen